I disse dage hvor alt, hvad vi læser om i aviserne, er flygtningekrisen, den eskalerende krig i Syrien og Irak, terrorangreb og om, hvorvidt verdens ledere vil tillade Assad at forblive præsident, fristes man til at overveje, hvad Superman ville gøre i disse tider. Ville Superman f.eks. skride ind over for Islamisk Stat?

Supermans rolle i krige og politiske konflikter er ikke ligefrem ny, så lad os starte med en kort baggrundshistorie.

Superman-Comic-Book-17-FrontNæsten fra starten af blev Superman blandet ind i Anden Verdenskrig, som begyndte året efter, han første gang dukkede op i tegneserierne. Han reddede ubåde, støttede soldater og kæmpede fra tid til anden imod diktatorer og terrorister, der tit havde nazistiske eller fascistiske overbevisninger. Men selv om tegneserierne trak visse paralleller til den rigtige krig eller til Hitler og den japanske kejser, holdt Superman sig for det meste ude af krigen.

Ca. det samme gentog sig under Vietnam-krigen, hvor han dukkede op for at redde de amerikanske soldater fra tanks eller muterede supersoldater, men primært kun spillede en defensiv rolle.

1497745-superman_red_sonDet modsatte var tilfældet i historien “Red Son” fra 2003, der fortæller en alternativ historie om, hvordan verden kunne se ud, hvis Supermans skib var landet i Sovjetunionen i stedet for USA. Superman bliver Stalins hemmelige våben, spreder Ruslands indflydelse til næsten hele verden og ender endda med at overtage posten som leder af det kommunistiske parti.

På det hvide lærred tog Superman en temmelig proaktiv rolle i “Superman IV: The Quest for Peace“, hvor han ene mand beslutter sig for at samle alle jordens atomvåben i et mægtigt net og kaste det ind i solen (en logisk konklusion). En opgave, der tilsyneladende ikke var særlig kontroversiel, eftersom alle lande lige fra Amerika til Sovjetunionen glædeligt overdrog deres atomraketter.

Men selvom der er eksempler, hvor Superman har involveret sig kraftigt i verdens politik, er det undtagelsen snarere end reglen, og de fungerer primært som interessante tankeeksperimenter (bortset fra “Quest for Peace”, som bare er tåbelig).

Supermans handikap som en realistisk karakter i en realistisk verden er simpelthen hans enorme styrke. I alle henseender er Superman mere en demigud end et menneske. Det gør ham interessant som et symbol, men besværlig som en egentlig karakter. Superman stammer fra den gamle skole af superhelte, der snarere mindede om græske guder end normale mennesker med superkræfter. Det er især tydeligt i Wonder Woman og Aquaman. De er magtfantasier, som specielt børn synes om, fordi de kan projektere sig selv over i dem. Som barn har man meget lidt agens i verden, og så er det appellerende at forestille sig, at man er Superman.

Det er stadig en del af den slags superhelte i dag. De repræsenterer vores ønske om et væsen eller menneske, der har ægte agens over for al den uretfærdighed i verden, vi ikke har nogen kontrol over. Det er ikke uden grund, Superman er klædt i rødt og blåt. Han er personificeringen af den kraft, som USA har til at påvirke resten af verden.

Men en ting er magten selv, en anden er viljen til at bruge den. Superman er ikke en forsamling af politikere, der repræsenterer millioner af borgere. Han er blot én mand, der prøver at gøre det rigtige. Den primære forhindring for Supermans kræfter er hans egen, personlige moral.

Så nej, jeg tror ikke Superman ville skride ind over for Islamisk Stat. Hvordan kunne han det? Hans moralske grænse er aldrig at slå et andet tænkende væsen ihjel, lige meget hvor ondt det er. Den eneste magt han ville have i en krigszone er til at forsøge at beskytte folk, ikke standse angreb eller bekæmpe fjendtlige styrker.

BATMAN-V-SUPERMAN-14Og denne moralske grænse fører os til kernen i det her tankeeksperiment. Spørgsmålet er måske ikke så meget, om Superman ville skride ind over for Islamisk Stat, men om han burde. Her i Vesten er vi generelt enige om, at man aldrig bør give for meget magt eller indflydelse til en enkelt person, og at selv mægtige menneskers handlinger står til ansvar over for folket eller loven. For meget magt samlet i én person har en tendens til at lugte af fascisme. Og problemet med den slags centraliseret magt virker faktisk til at være et af temaerne i den kommende Batman v. Superman-film.

Superman er så godt som udødelig og almægtig og står reelt set kun til ansvar over for sig selv. Hans identitet er ovenikøbet hemmelig for langt størstedelen af verden. Essentielt er Superman en udemokratisk indflydelse i verden eller måske ligefrem nærmere en naturkraft. Ingen og intet kan stoppe ham i at slå til, hvor han vil. Så måske er det derfor, han sjældent blander sig i reel politik eller nationale konflikter. Superman er godt klar over, hvilken enorm magt han potentielt har over menneskeheden, og han vælger at begrænse denne magt med et ubrydeligt moralkodeks, der ikke tillader ham at skade så meget som et enkelt individ. Og gudskelov gør han det, for ville alternativet ikke forvandle ham fra en helt til en skurk?

WhenBadCostumesHappenToGoodHeroesI den animerede tv-serie Justice League oplever vi faktisk et sådant alternativ. I et parallelt univers er Lex Luthor blevet USA’s nye præsident, dræber Lynet og truer med at starte en verdensomspændende atomkrig. I desperation og sorg over Lynet dræber Superman ham, og sammen med resten af Justice League tager de kontrol over alle verdens regeringer, indfører overvågning, udgangsforbud og forbyder alle frie valg. De retfærdiggør dette ved at sige, at det blot er ‘midlertidigt‘ og for ‘folkets egen sikkerhed‘. Lyder det bekendt?

2347657-watchmen_04_20Eller lad os helt forlade DC-universet. I Watchmen er superhelten Doctor Manhatten endnu stærkere end Superman, både almægtig og omnipotent og ikke engang bundet af tid og rum. Da Richard Nixon beder ham om at skride ind i Vietnam-krigen, standser han konflikten på omkring en uge ved simpelthen at eksplodere oprørssoldaterne.

Uden sit moralkodeks ville Superman kunne gøre noget lignende. Han kunne sandsynligvis ene mand standse Islamisk Stat eller i hvert fald sende dem på flugt fra store dele af de områder, de har erobret. Og det lyder måske ikke så dumt, men hvad så derefter? Assad ville sandsynligvis udfylde i hvert fald noget af magt-vakuummet – en mand, som det meste af Vesten fordømmer, men som Rusland og Iran støtter. Så hvis Superman vælger at støtte Vesten frem fra Syriens tidligere allierede, så ville han nok også være nødt til at fjerne Assad og hans styrker for at gøre plads til en regering, som Vesten kan acceptere. Det lyder mere end en smule som tidligere kolonialpolitik.

Og hvor langt ville Superman være villig til at gå i sin indflydelse? Standse Ukraine-konflikten? Befri Tibet? Afsætte det Saudiarabiske monarki? Åbne eller lukke Europas grænser? Bede Inger Støjberg om at gå af?

Hvis Superman repræsenterer vores behov for indflydelse imod verdens uretfærdighed, så repræsenterer hans strenge moralkodeks vores bevidsthed om, hvordan magt kan korrumpere selv den bedste af os. Vi ønsker at have magt til at påvirke verdens ondskab, men vi frygter samtidig, at vi selv bliver fanget af en sådan magt.

Superman fascinerer os ikke på grund af hvad han kan, men på grund af hvad han vælger at gøre. Han er en helt på grund af hans svagheder og menneskelighed, ikke fordi han er en almægtig rum-gud, der har potentialet til at holde menneskeheden i et jerngreb for dens egen sikkerheds skyld.

Så igen, Superman ville sandsynligvis ikke skride ind over for Islamisk Stat eller andre store konflikter. Og det er nok godt, at han ikke ville det. Nogle gange er det fristende at forestille sig en person med magt til at påvirke verden på den måde, men der er en hårfin grænse mellem at påvirke og at tvinge, som selv de bedste af os har svært ved at se.

193711-frank-quitely-all-star-superman-desktop-wallpaper-1600x1200 (1)

About The Author

Uddannet idehistoriker og antropolog bosat i Århus, men bærer nu den hæderkronede titel jobsøgende. Når han ikke arbejder på sine to lommeprojekter, verdensfred og verdensherredømme, læser han læssevis af bøger, ser film og tv-serier, eller afholder b-films-maratoner med sine venner. Kasper drømmer også om en dag at få noget interessant at skrive i sin profiltekst.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.