MARVEL tegneserier er tilbage på dansk

Efter at der i 10 år ikke har været nogle MARVEL udgivelser på dansk, har Faraos Cigarer og Fahrenheit slået sig sammen om at genoplive den tradition. Denne gang i hardcover luksus udgaver.

I forrige anmeldelse talte jeg om at det nærmest er umuligt at finde et godt sted at starte med at læse tegneserier, når det er en af de mere populære figurer. Især når det er en figur der har eksisteret siden 1964.

Så denne historie er der også lidt der skal indhentes, men fordi jeg har læst så mange amerikanske tegneserier, så var det ret nemt at fange det. For i den her historie tror hele verden at Black Widow er død og alle kan huske da Captain America var fascist. Så rygraden i historien er at Black Widow skal ud og finde sig selv.

Som med Spider-man er den første side i albummet en meget børnevenlig introduktion af figuren Black Widow. Men så holder det også op med at være børnevenligt. Ikke at det så bliver bliver dødsporno. Eller vent. Det gør det så faktisk.

For selve historien handler om at der er rige folk der godt lide at se børn blive mishandlet og det skal Black Widow stoppe på sin egen ikke-Captain America måde.

Jeg er stor fan af når mainstream medierne gerne vil lære os om en moderne problematik men den her historie er dum. For det er stadig Marvel og det må ikke blive for mørkt. Intet sted bliver det nævnt at børnene bliver misbrugt seksuelt kun at de bliver tævet og skåret i.

Og vi skal tro på at den lille pige som har fået skåret sine hænder bliver helt okay fordi tony Stark laver et par robot hænder til hende. Generelt skal vi tro på at alle de overlevende børn er helt eller delvis okay til sidst.

Som sagt handler historien om at Black Widow skal lære hvem hun er. Og hun er tilsyneladende en der godt kan lide at slå ihjel og nogen gange har lidt dårlig samvittighed over det.

Det er et ægte halvhjertet forsøg på at gøre noget interessant med en interessant figur. Og fordi det er halvhjertet, så fejler det hårdt. Vi vil gerne at vores superhelte har substans og at de følger med tiden, men det er misforstået at det betyder at være så mørkt som muligt. Især når ‘som muligt’ ikke er ret meget.

Den er flot tegnet og farvelagt men det redder den ikke.

Black Widow – Bind 1 – Fri Leg

Skrevet af Jen & Sylvia Soska. Illustreret af Flaviano. Farvelagt af Veronica Gandini. Oversat af Astrid Skov-Jaobsen. Tekstet af Thomas Berger.

Leave a Reply

Your email address will not be published.