Vi anmelder Tuschmørke nr. 3 og særudgaven ”The Silent Album” fra det danske forlag Ondskabens Flydende Vatikan. For en tegneseriefan med interesse for danske indietegneserier, kan udgivelserne være ganske fornøjelige. Det forudsætter, at man som læser kan leve med tegneserieforfatternes begyndervanskeligheder.

Tuschmørke udgives af Ondskabens Flydende Vatikan, som er et medlemsejet dansk tegneserieforlag, hvor spirende tegneserieskabere kan få lov til at vise deres værker frem. Forlaget udgiver Tuschmørke to gange om året, men det publicerer også længere soloværker.

Tuschmørke

ondskabens flydende vatikanBidragsyderne til Tuschmørke nr. 3 har tilsammen skabt en pudsig blanding af korte og længere historier. Nogle af historierne er afsluttede, mens andre er uddrag af et større værk. Genrerne skifter mellem fantasy, sci-fi og blot stemningsfulde og fantasifyldte striber. Vejledende pris for et Tuschmørkealbum er 50 kr., hvilket må siges at være rimeligt for 108 sider af nye danske amatørstriber. Mange tegneseriefans vil antageligvis gerne betale 100 kr. om året for at følge med i ’the up and coming’ på den danske tegneseriescene. Vi giver dig hermed et par nedslag:

”Vejens sidste rose” af Patrick Leis

Historien er opsat som klassisk horror om en lille pige, der ser sin zombiesmittede mor slå faderen ihjel. Striberne er grafisk flotte med blandinger mellem foto, grafik og tegninger. Teis er også tidligere verdensmester i bodypaint, og striberne viser tydeligt hans egenskaber som kunstner. Teksterne understøtter ikke helt tegningernes stemning, da sprog og tegnsætning enten ikke flyder naturligt eller forstyrrer læserens øje. Det ville heller ikke gøre noget, hvis horrorelementet fik lidt mere splat.

”SOS fra Oceanium” af Asger Grevilondskabens flydende vatikan

Forfatteren har også har bidraget til antologiens forside. Modsat forsiden – der er detaljeret og humoristisk på en fremragende Jürgensen-agtig måde – er Oceanium ret simpel i sin streg. Historien handler om den unge pige Aurora Fiona (og hendes kat), der er på eventyr under havets overflade. Aurora befrier nogle havdyr, og som belønning får hun en håndsrækning af vampyrhavfruer, da Aurora løber tør for luft under vandet.

 

”Operation Fiskehejre” af Peder Riis

Her har vi en actiontegneserie med noir-inspirerede striber. Historien handler om to hårdtslående kvinder/søstre. Grafikken skaber spænding med sine Batman-inspirerede ”Kapow”-slagord på tværs af siderne, og blandingen af lys og mørke fungerer generelt godt. Karaktererne mangler til gengæld lidt skarphed i stregen. Forfatteren forsøger endvidere at skabe to stærke heltinder, men desværre ender den kønslige fremstilling af karaktererne mere i at fremstille forfatterens eget patriarkalske syn. De to kvinder står til sidst i historien overfor deres respektive chefer, hvor de skal undskylde for deres handlinger, og undskyldningerne er tåkrummende sexistiske.

”Einar og Mara” af Henrik Maegaard (tegner) og Petur Heinesen (forfatter)

ondskabens flydende vatikanPerlen i Tuschmørke nr. 3 er historien om den følsomme teenager Einar på Færøerne. Einars ungdomsproblemer med mobning og ensomhed er flot understøttet af tegningerne, som skaber en stemning af det mørke og den tristhed, der også er i Einars eget sind. I mørket møder han Mara, som både lærer Einar at være komfortabel i mørket, men som samtidig skubber Einar til at leve i lyset. Det er en flot fortælling med dybde, der blander mysticisme, realisme, fantasi og seksualitet. Et lille kritikpunkt kunne være, Einar ikke er tegnet ens på alle sider, og at historiens klimaks var skåret skarpere. I sin helhed er ”Einar og Mara” dog så velskabt en tegneserie, at man må håbe, at Maegaard og Heinesen laver et helt soloalbum sammen.

The Silent Album

ondskabens flydende vatikanSom titlen på antologien antyder, er det billeder uden tekst, der fortæller de fire historier på 32 sider. Ideen med et lyddæmpet album er god, og antologien viser, at tegneserier selvfølgelig sagtens kan fortælle historier, uden af karaktererne skal sige noget. Asger Grevils Aurora Fiona og hendes kat er tilbage i fantasihistorien ”Brain Freeze”. Rikke Lindskov Loft og Christine Gundlach har tegnet to flotte, korte historier ud fra temaer om at blive jagtet og få hjælp. Antologien afsluttes med den grafisk virkeligt flotte ”Jo Ho Ho” af Peder Riis, som er historien om sørøvere, der lever under vandet. Tegningerne virker inspireret af Pirates of the Caribbean, og Riis har en skarp streg og et væld af detaljer, som læseren kan fordybe sig i. Historierne er overordnet banale korthistorier uden egentlige pointer.

Fra mørket til lyset

Tuschmørke og The Silent Album er samlet set tegneserieantologier, hvor tegneseriefans kan se med over skulderen på aspirerende danske fantasters tegnebræt. Begge udgivelser bærer præg af, at det er selvudgivelser, og skaberne kunne have haft gavn af et forlag til at give feedback til streg og tekst. Udgivelserne er udmærkede muligheder for fans at få indsigt i legende indiestriber. Med enkelte undtagelser er tegneserienovellerne er forholdsvis banale, og de humoristiske forsøg halter. Men kan man leve med, at flere af historierne har udviklingspotentiale i grafik, tegnsætning og historie, kan udgivelserne fra Ondskabens Flydende Vatikan godt underholde. Begge udgivelser får dog to stjerner.

Hvad mener I selv om den danske indiescene, npr det kommer til tegneserier? Lad os det vide i kommentarerne herunder eller på vores Facebook.

Leave a Reply

Your email address will not be published.