Som de fleste nok er klar over, er Windows 10 på vej som det seneste skud på stammen af styresystemer fra Microsoft – og NU kan du få det 100% gratis og lovligt!

Som jeg tidligere har skrevet, bliver det nye styresystem en blanding af Windows 7 og 8 – og så alligevel ikke helt.

For de brugere af Windows, der allerede har Windows 7 og 8, er der mulighed for at få opgradering til Windows 10 gratis, men nu er der gode nyheder til dem, der stadig sidder på de forældede systemer Windows xp og Windows Vista.

For at få Windows 10 gratis med disse gamle styresystemer skal man melde sig som tester af det nye system og installere prøveversionen af Windows 10 på sin computer inden den 29. juli.

Derefter skal man have en Microsoft-konto – det har du allerede, såfremt du har en live mail eller hotmail for at nævne et par eksempler. Alternativt kan man oprette en gratis konto HER.

For at tilmelde sig som tester af Windows 10 skal du blot KLIKKE HER og tilmelde dig. Derefter downloader du prøveversionen af Windows 10. For mere teknisk inspirerede kan man endvidere downloade app- og spil-udviklingsværktøjer.

Senerem når den fulde version af Windows 10 kommer, vil du modtage et link til den fulde version gratis som tak for hjælpen.

Hvis du er en af de få, der stadig sidder på Windows xp eller Vista, skal du være klar over, at styresystemerne ikke længere bliver supporteret, og det vil sige, at der ikke kommer opdateringer for at lukke huller, øge sikkerheden eller reparere fejl. Forestil dig, at du efterlader alt på din computer bag en åben, ulåst hoveddør, mens du tager 14 dage på ferie. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man får opgraderet fra Windows xp og Vista til et nyere styresystem hurtigst muligt.

Vær dog opmærksom på, at såfremt du melder dig som tester af Windows 10, så er styresystemet stadig i testfasen, hvorfor der kan være problemer hist og her.

About The Author

Computernørd, taljonglør og hardcore online rollespiller. Lever det meste af sit liv online, når hun da ikke nyder tiden sammen med manden hun mødte i World of Warcraft. Afhængig af kaffe og tweets.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.