Nu kommer Windows 10 snart!

Den nyeste platform fra Microsoft er på gaden den 29. juli. Den danske version kommer dog først i august, hvis du foretrækker teksten på dansk.

 

device_2in1_mini_start_NonCortana_1x

Anmeldelserne af det nye Windows virker generelt positive, og jeg er i hvert fald en anelse hyped på den nye OS.

Men hvordan fungerer den? Bliver det en kopi af Windows 8? Børe man anskaffe sig en touch-skærm? Fortvivl ikke, Metronaut serverer her de 10 største ændringer ved Windows 10 dansk:

 

 

 

  1. Apps – Fremover forsvinder mange af de mindre spil og programmer, som du kender fra Windows. Kalender, Hjerterfri og Ur er alt sammen en saga blot, i stedet kan du downloade programmerne som små valgfrie apps.

  2. Media Player – Er du en af dem, der stadig benytter Windows Media Player? Så er tiden til at skifte, for denne forsvinder også.

  3. Touch-skærm – En af de store kritikpunkter ved Windows 8 var, at den nærmest forudsatte, at man havde en touch-skærm. Dette skulle eftersigende være ændret i Windows 10, så computeren tilpasser sig efter, om der er registreret touch-skærm eller ej.

  4. Automatiske opdateringer – Windows 10 vil ikke give dig mulighed for at til- og fravælge opdateringer, men installerer dem automatisk.

  5. Startmenu – Har du savnet startmenuen i Windows 8? Den er tilbage nu, men med en del af layoutet fra Windows 8 stadig intakt. Samtidigt bliver den mere fleksibel, så man kan tilføje netop de ting, som man personligt bruger, i stedet for den traditionelle løsning.

  6. Internet Explorer – Den gamle browser er død. I stedet får du Windows 10 leveret med Microsoft Edge. En af de nye funktioner i Microsoft Edge er muligheden for at tegne direkte på hjemmesider, tilføje noter og klippe sektioner til OneNote samt dele dem via e-mail eller sociale medier.

  7. Arbejd i flere skriveborde – En af de nye muligheder i Windows 10 er muligheden for at fastgøre op til 4 apps til dit skrivebord og have dem alle åbne ved siden af hinanden. Der er endvidere mulighed for at oprette virtuelle skriveborde og gruppere dine ting efter projekt. En stor fordel for os, der har det med at fylde vores skrivebord med ikoner.

  8. Onedrive – Onedrive har også fået en lille ændring, som gør, at den kobler din mail inbox sammen med Onedrive – således at du altid har backup.

  9. Xbox One – Windows planlægger at samarbejde med Xbox One, således at man nemt kan streame Xbox-spil til sin pc og spille med sine venner, sende dem beskeder og tjekke deres status.

  10. Symbiosis mellem platforme. Sidst, men absolut ikke mindst er Windows 10 målrettet mod at kunne fungere på alle platforme, om det er tablets, laptops, stationære computere eller mobiler. Der findes genveje til at ændre layoutet på din computer, hvis du skifter fra skærm til tablet, og alle funktioner er målrettet til at gøre overgangen så gnidningsløs som muligt.

win10_windows_startscreen-4-2000x1126

About The Author

Computernørd, taljonglør og hardcore online rollespiller. Lever det meste af sit liv online, når hun da ikke nyder tiden sammen med manden hun mødte i World of Warcraft. Afhængig af kaffe og tweets.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.