Doom: id Software leverer et sikkert skud på stammen, som i stemning og grafiske elementer minder meget om det glimrende Doom 3 fra 2004. Men Doom bliver ikke for alvor en ny afhængighedsaffære med din computer.

 

Jeg var stor fan af de ikoniske Doom og Doom 2 fra id Software, da jeg fik min første computer, og det gav mange timers glæde med single player og deatchmatch mod vennerne. Duke Nukem fra 3dRealms forsøgte at true Dooms position som det ultimative FPS med nye funktioner: man kunne sigte op og ned, interagere (smadre) miljøet og nyde at der var tænkt over den humoristiske vinkel. Hvis man i rollen som Hertug A. Bombdem udforskede banen, kunne man finde en død Doom-soldat i en krog, hvortil hertugen udbrød “hmm that’s one doomed space marine”. id Software overlevede som bekendt spildesignernes drillerier og kampen om vores lommepenge med udgivelser som Rage, Heretic, Quake og de nyeste udgaver af Wolfenstein. Doom blev endda en Hollywoodproduktion med Klippen ham selv i 2005. 

 

Sci-Fi-stemningen i det nye Doom er som forventet mørk. Monstres brøl og blodige klør rammer dig, så du vrider og dukker dig i kontorstolen – særligt en sen aftentime med headsettet skruet op. Og når du efter et tæt opgør med helvedets yngel fører den blodige protagonist hen mod healende units af liv og en ny rustning, der kan sætte dig i stand til at fragmentere endnu flere Imps med din kædesav, så går det op for dig i sidste øjeblik, at det var et baghold, når endnu en hell spawn hamrer klør fem hen over din blodige skærm. Hurt me plenty, ja tak.

Doom

Jamen, er alt så ikke himmelsk i helvede, når blodet flyder på Mars, og man får sin shotgun i bane et? Nej, desværre rammer id Software ikke helt skiven på en række vitale punkter som programmering, hardwarekrav og gameplay. 

 

I hear you got a bug problem, ma’am?

Der er næsten lige så mange bugs i Doom, som der var Arachnids på planeten P. For det første crashede spillet nogle gange for mig. For det andet er der problemer med programmeringen af tastatur og mus i spillet. Granatkast forsvinder eksempelvis fra listen, hvis du ændrer i default indstillingen (CTRL), og nu kan granaterne ikke bindes til en ny tast. Omprogrammer funktionen ”hop” fra mellemrumstast til højre museknap, og du kan ikke længere komme forbi ”press right mouse button to continue”, når du loader en bane. Spillet kan ikke sættes i gang, og man er nødt til at give Doom trefingerdødstødet for at komme tilbage til Windows. Jeg undrer mig både over, at id Software ikke har fanget disse relativt banale fejl i beta-testen, eller at en patch ikke har rettet nogle af problemerne, siden spillet udkom i maj.

Jeg installerede Doom og troede min test skulle igang. I stedet hakkede intrografikken så meget, at jeg måtte indse, at mit hardware var utilstrækkeligt. Efter at have lavet en test på mit fem år gamle system, var en opgradering på vej. Men for at få god afvikling med det høje detaljeniveau kræver det muskler hos din PC. Kig lige en ekstra gang på anbefalede hardwarekrav, inden du køber Doom.

 

Gameplay er Numero Uno

Visuelt er der ikke meget at udsætte på Doom, når først din PC har musklerne til det. Der er skarphed, detaljer og flot lyssætning. Dæmonernes knurren tilføjer også til den onde stemning, og underlægningsmusikken kommer subtilt snigende i de actionfyldte passager. Det er synd, at spillet stopper der, fordi efterhånden bliver det lidt ensformigt. Der er nogle få udfordringer, hvor spilleren skal løse små gåder – som regel blot ved at finde den rette vej.

Leverer Doom så ikke det forventede gameplay? Problemet er måske, at der er sket meget i udviklingen af denne genre. Half-Life har fængslende historie med et persongalleri, i Battlefield kan du styre fly og kampvogne, og Rainbow Six giver ultra-realisme. IdSoftware har i stedet forsøgt at tilføje nye elementer og gimmicks, eksempelvis at kort før et monster dør, kan du sikkert løbe hen og rykke hovedet af det. Det er en sjov effekt, men det holder ikke, når du samtidig er i en ildkamp med fire af dæmonens sure ildkuglekastende fætre. Dæmonerne har lånt fra Alien og kan nu klatre på vægge, og AI’en overrasker med nogle aggressive bevægelser. Men killing-spree-bonanza bliver hurtigt gammelt, og her kunne multiplayerdelen hjælpe. Men ak, der er ikke mange online i Dooms univers. Måske hænger de ud hos Blizzard og spiller Overwatch.

Doom

 

Doom forsøger at udvikle sig selv. Men hvor spillet engang var en pioner i genren, så er der i dag store konkurrenter, som Doom bare ikke slår i gameplay. Jovist, der er nye funktioner som at rykke underkæben ud på dæmonen på klods hold, eller at de velkendte våben nu har sekundære funktioner. Men mine forventninger er ikke fuldt indfriet, når det kommer til simpel underholdningsværdi. Doom formår ikke at genopfinde sig selv og dermed blive endnu en væsentlig milepæl i rækken af first person shooters. Endvidere irriterer de mange fejl i spillet stadig. Måske fik Duke alligevel ret i, at “that’s one doomed space marine”. 

4af6

Leave a Reply

Your email address will not be published.