METRONAUT NYT: uge 21

Nu alle nørder i verden er blevet sure over, at Johnny Storm fra de Fantastiske Fire er blevet sort, har den stakkels Michael B Jordan (nej, ikke ham) set sig nødsaget til at skrive en lille forklaring. Det er sødt, men intet kan stoppe en flok hidsige nørder!


 

Selvom Marvel har gjort meget nar af DC for hele tiden at genstarte deres univers, har de nu tænkt sig at gøre selv. De kalder det All new, all different Marvel (fordi det lyder fedt?). Det er nok mest bare af to grunde: 1) De tjener penge på det og 2) De kan få tegneserierne til at ligne filmene mere, så det er i virkeligheden det samme som punkt et.


 

Fordi gamere tager deres spil alvorligt, er der INTET, der skal stoppe dem. Det beviste den her kinesiske pige, da hun fødte, mens hun spillede et online spil og blev ved med at spille. #nerd4ever


 

Rigtige nørder drømmer om at blive bioniske, og nu kan man komme et lille skridt videre. Et canadisk firma har opfundet en linse, der skal erstatte vores egen i øjet. Og så får man fucking supersyn!


 

Madame Tussauds har lavet en Stjernekrigsudstilling i deres London-afdeling. Og i vanlig stil ligner menneskene ikke en skid – det går lidt bedre med rumvæsnerne. Men det bedste er næsten at høre de usandsynligt uintelligente mennesker, de har interviewet på åbningsdagen. For vi vil da hellere se smukke mennesker snakke om Stjernekrigen end folk, der holder af filmene, ikk’?


 

Fordi ingen tilsyneladende gider det trafikale mareridt at have WoW’ere flyvende rundt i spillet, får man stadig ikke lov at lette på sin drage i den nyeste udvidelse til den MMORPG, der får de andre til at ligne de racerbaner, vi lavede i sandkassen som børn.


 

Krigen mellem Stjernekrigen og Star Trek kommer aldrig til at slutte, og nu er der så en nørd, der har fremstilet en trailer til en film, som vi desværre aldrig får at se.


 

Vores allesammens über-nørd, Simon Pegg, skriver en fantastisk rant om, hvor nørdekulturen er nu i forhold til dengang, han var en knægt. Hvis du er klar til lidt intelligent kritik af vores verden, så læs. Peggster FTW!


 

Hipster-nørden i mig forsøger ikke at elske Deadpool, for det gør alle. Men det lykkedes ikke – jeg elsker den fyr. Dog ikke så meget som dem her:

About The Author

Skribent, light-redaktør

Tidligere grafiker. Tidligere leder. Tidligere postbud. Nuværende arbejdsløs og leder efter lykken. Prøver til dagligt at gøre sine børn og kæreste til bedre nørder. Igennem Metronaut forøger han at gøre det for resten af verden.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.