Mit liv med computerspil – Et dansk hyldest album til gamle computerspil ser dagens lys, og der er release-fest nu på fredag.

 

MitLivMedComputerspilCoverArt

Bag albummet står frisøren Bobby Ågren, der er indehaver af butikken “Ruben og Bobby“, hvor han kombinerer frisør med salg af retrospil og -legetøj. Hvis ikke I har hørt eller set Bobby før, så har han foruden at drive sin forretning været utrolig aktiv i det københavnske arkade-miljø og været med til at afholde 8-bit-fester rundt i byen de sidste par år med 8-bit klubben. Vi  mødte Bobby for at høre mere om, hvad projektet går ud på, og hvad vi kan forvente at høre på albummet.

M: Hey Bobby! Super fedt med et dedikeret dansk computerspil-hyldest-opsamlingsalbum – kan du forklare kort baggrund for projektet?

B: Jeg startede med at arbejde på albummet for 1,5 år siden. Da jeg tænkte, at der manglede et kompilationsalbum, der hyldede computerspil. Jeg begyndte at spørge rundt omkring, om der var nogen, der var med på ideen om at lave et album med helt nye sange, hvor enten teksten eller musikken var centreret omkring computerspil. Det greb om sig, og vi er nu endt med 18 sange fra kendte rappere, indiefolk og 8bit/gameboy-musikere . De har fortolket, samplet og hyldet computerspil på hver deres helt egen måde.

M: Hvem er med på albummet?

B: Medvirkende musikere på pladen: Per Vers, NERD SWEAT, Kasper kaae (Cody), Asker Bjørk, SuparDejen, Joe True, Merrian, La Belle Indifference, Niels Forsberg, Holger Lagerfeldt, Joshua, Ras-H, MC MELLER, Solo Solito, The Baltic Side og Boef1. Jeg har endnu ikke fundet min ynglingssang på albummet, men jeg synes, der er noget til enhver smag.

DSC_0280

Metronaut var med til første gennemlytning af master-udgaven – det lover godt!

M: Min kone spillede ikke computerspil i sin barndom, og hun skælder ud, hver gang jeg spiller 8-bit-musik derhjemme. Har du et godt råd til, hvordan hun og andre nybegyndere kan bedst nyde musikken?

B: Jeg tror godt, en gamer-nOob som din kone vil kunne værdsætte musikken 🙂 Jeg syntes virkelig, at det er et overdrevet sejt album. For nogle kan den rendyrkede 8-bit/Chip-tune-stil virke lidt hurtig og hård, da mange af spillene havde et hæsblæsende tempo, og musikken skulle understøtte det. På dette album er der virkelig mange spøjse blandinger, der surf rock, hip hop, indie og klassisk Gameboy-musik – alt inspireret af computerspil.

M: Hvis din vildeste 8-bit-drøm kunne gå i opfyldelse, hvad ville der ske?

B: Du spørger mig om min vildeste 8-bit-musikdrøm? Den her plade er måske det vildeste, der er sket på den front i Danmark. Det er så sejt, at de her 18 musikere har bidraget til, at det er blevet til noget. Samt gratis mastering fra Holger Lagerfelt www.onlinemastering.dk. Billeder af Matt. Og grafik af Thor “TLO”. Det er virkelig vildt, at denne plade kan hentes gratis på fredag. Det glæder jeg mig til at fejre!

DSC_0287

P1 Kultur ringede lige op for at høre om albummet, mens vi fik en snak om pladen.

M: Hvad skal der ske på fredag?

B: Vi holder release party sammen med 8bitklubben-fest på fredag d. 26 juni 2015 i “Projektrummet” Tranevej 20 kl 20. Med gratis indgang, slushice shots, billig bar og en nostalgisk og samtidig helt frisk blanding af gamle computerlyde og bragende beats. “Ralp” fra Barcalona kommer + lokale 8-bit-helte samt en rapper “Nils Forsberg”. Det bliver en sjov, inkluderende fest, hvor man ikke behøver at have et indgående kendskab til computerspil for at danse rundt.

Vi ser i hvert fald frem til festen og især til at få fingerne i albummet – og I kan også få fat i albummet, når det lægges ud digitalt via Bandcamp/Youtube på fredag.

[ UPDATE ]Hør albummet i sin herlige helhed her!!!

Hør Bobby fortælle om pladen på P1

Link til Facebook-event: https://www.facebook.com/events/1646680228911209/

Følg med og find mere info om albummet på https://www.facebook.com/mitlivmedcomputerspil

DSC_0293

Bobby i sin butik på Bjelkes allé KBH.

Leave a Reply

Your email address will not be published.