Metronaut vil gerne hylde vores danske mednørder, og denne gang sætter vi fokus på Han Duo.

”Jeg vil ikke gøre dig unødigt nervøs, men hvis det her er, hvad jeg tror, det er, så står der to meeeget nørdede personer i mørket, lige bagved dig og ånder dig i nakken, eller også er det bare… Han Duo”
– Citat: Ulf Pilgaard

Jeg stiftede først bekendtskab med Elias Eliot, den ene halvdel af Han Duo, via Husets fremvisning af kultklassikeren ”The Room”. Som en begejstret filmnørd stod han foran lærredet og introducerede noobs og erfarne The Room-gængere til det forkvaklede univers, der er ”The Room”. Nogle af jer kender måske Jacob Ege Hinchely fra Troldspejlet eller DR-forsøget MAMA – hvor Jacob blev beskrevet af Informationens kulturanmelder som ”MAMA’s rodehårede emoælling og nørde-repræsentant” – haha – slå dén beskrivelse!

Vi har været så heldige at få fat i drengene fra Han Duo for at høre mere om den dansk producerede podcast, der dyrker genrefilm, spil og tv-serier. Elias Eliot og Jacob Ege Hinchely har for nyligt fejret et års fødselsdag af deres podcast, og vi tager nu et kig bag kulissen.

Han Duo

Fra venstre: Elias Eliot (EE) og Jacob Ege Hinchely (JEH)

Metronaut: Hej Han Duo og tak for at være med. Lad os starte fra begyndelsen – hvad er jeres ”origin” historie?

Jacob Ege Hinchely (JEH): Jeg husker det som om, at jeg i 2011-’12-stykker lavede MAMA – den dér kuldsejlede tv-kanal til unge i DR, som ingen unge gad se, fordi den hed MAMA. Der var også en dertilhørende DAB-radiokanal, og i vores program (Go’eftermiddagshowet) hev vi på et tidspunkt Elias ind for at snakke om verdens dårligste film, The Room, som han på det tidspunkt lige havde sat op i Husets Biograf i København. Så skete der vistnok det, at Elias vendte tilbage et par gange som filmanmelder. Det tv-program, jeg lavede til MAMA om film og popkultur generelt, ”Populær”, var lige blevet lukket, så jeg savnede nogen at få afløb for mit nørderi og sparre med. Men hver gang Elias var i studiet, så kørte vi bare derudad med snak om film. Og det var ikke, fordi vi nødvendigvis havde samme mening, men vi havde samme glødende passion. Måske var det dårlig ungdomsradio, fordi blokkene blev alt for lange, og der var alt for mange sidespor, men det var fandeme sjovt. Så skrev Elias en mail til mig et par uger efter, om vi ikke skulle udvikle et program sammen. Jeg svarede ”selvfølgelig”, uden at vide hvordan.

Elias Eliot (EE): Ja, jeg husker også Jacobs radioprogrammer som et vendepunkt. Det var tydeligt, at det her var en, der havde samme passionerede tilgang til film, som jeg selv havde, og jeg husker især, at de gange, jeg besøgte programmet, blev Jacobs medvært (der var flere igennem tiden) hver gang sat ud på et sidespor og kunne slet ikke følge med. Så i de blokke overtog vi fuldstændig programmet. Jeg havde længe ønsket at finde en platform, hvorpå jeg kunne formidle alt det, jeg er passioneret omkring. Og da jeg mødte Jacob, gik der ikke lang tid, før jeg var overbevist om, at vi skulle lave noget sammen. For det er ikke tit, at man møder nogen, man klikker så godt med. Både på det personlige, nørdede og professionelle plan. Så jeg vidste, at vi ville kunne et eller andet sammen.

Podcast-mediet – hvorfor?

JEH: Det kan jeg simpelthen ikke huske. Elias? Jeg var lige begyndt at blive afhængig af podcast-mediet omkring 2013, så var det bare noget, vi var enige om fra start? Vi lavede i hvert fald i første omgang en dummy til DR3, altså en tv-udgave af Han Duo, som dengang så hed Nørderne Kommer. Men den blev afvist.

EE: Ja, vi startede faktisk med at sælge idéen som et tv-program til DR3. Men der var ikke lige den interesse, vi håbede, så vi udviklede videre i et godt stykke tid, men løb stadig panden mod en mur. Og for os begge var dette et projekt, vi ikke kunne – eller ville – slippe. Det havde og har vi stadig alt for meget på hjerte til at gøre. Så vi begyndte at tænke i alternativer. Og her blev vi ret hurtigt enige om, at podcast-mediet var det umiddelbart lettest tilgængelige, hvis vi skulle gøre det selv. Og da vi begge to har en stor radioerfaring, var det oplagt.

Illu: Jon Skraentskov

Illu: Jon Skraentskov

Hvad er det værste/bedste ved at lave Han Duo?

JEH: Lige nu at det er ulønnet. Det lyder måske overprivilegeret og First World Problem-agtigt, men at det er ulønnet gør, at vi ikke kan lave mere end en episode hver anden uge, og ikke ugentligt, som var det oprindelige ønske og mål. Men at lave et afsnit tager lang tid, længere tid end man tror, og at vi er så grundige begge to gør, at det også kræver meget tid at forberede.

EE: Ja, jeg er helt enig med det ulønnede. Især fordi vi ville elske at lave det ugentligt. Men som Jacob siger, er det umuligt som det ser ud nu. Det ville koste mig al min fritid, og jeg tror heller ikke, at min kone ville blive skideglad for aldrig at se mig 🙂 Det positive ved at lave Han Duo er, at vi får lov til at formidle alt det, vi er passionerede omkring. At interviewe folk, vi selv er oprigtigt nysgerrige på, og nørde igennem med alle disse ting. Og i og med at vi laver det selv, er det også helt vores eget. Der er ikke andre, der sætter grænser, end os to. Vi vender alle idéer med hinanden, men der er ikke nogen tilrettelægger eller producent, der har en mening, der skal presses igennem. Så det er et meget ærligt program. Og så er vi super glade og overvældede over den store positive respons, vi har fået på det. Vores udgangspunkt er at lave noget, vi selv ville elske at lytte til. Og at der er så mange andre, der responderer på det, er en stor gave. Og noget, der giver en stor lyst til at knokle videre med det.

Sammenlignet med nogle andre podcast virker jeres podcats meget velproduceret (lyd, tempo, audio-klip, faste indslag etc.) – det virker til, at I har arbejdet meget bevidst med det. Har I det? Og hvordan?

JEH: Ja, og mange tak! Det lyder så selvfedt det hér, men vores baggrund i DR gør måske, at vi er ret opmærksomme på flow. Det klikkede bestemt ikke fra starten – altså, vi tog også et langt tilløb. Jeg tror, vi lavede to dummy-episoder – en slags ”Han Duo ep. -1” og ”Han Duo ep. 0”, som aldrig udkom og aldrig MÅ udkomme! Men det var nødvendigt for, at vi ku’ lære hinanden at kende, for lige at få udryddet de værste børnesygdomme fra start af, så man får opbygget bare antydningen af et funktionelt sammenspil; vi havde jo ikke kendt hinanden særlig længe, da vi startede. Og vi vil helst udkomme med en Episode I, der var bedre end ”lige under middel”. Altså noget, der repræsenterede stemningen godt. Med Dårligdommerne, som er en anden podcast, jeg laver, smed vi bare dummy’en på gaden som første afsnit, men det er også et meget mere løst format. Og ang. vores måde at producere på: Hvis samtalen tager et dyk tempo- eller interessemæssigt, så klipper jeg det f.eks. fuldstændig ud i redigeringsfasen. Da jeg opdagede, at en anmelder på iTunes skrev, ”Endelig en filmpodcast, der ikke spilder tiden med smalltalk!”, åndede jeg lettet op; dér havde vi ramt det, jeg håbede på. Vi kan sagtens bruge vores personlighed engang imellem, men jeg tror, at det er vigtigt at fokusere på emnet, man har oppe at vende, og at vi altid er det sekundære omdrejningspunkt.

EE: Alt det Jacob siger 🙂 Og nej, de første to dummys udkommer aldrig! Er ikke engang sikker på, at de stadig eksisterer.

Han Duo 3

Som makkerpar – arbejder I bevidst med hinandens roller (a la Gøg og Gokke), eller kommer det bare naturligt?

JEH: Nej, vi arbejder ikke med hinandens roller. Jeg er godt klar over, at jeg helt naturligt fra naturens side er en følsom emo-dreng, der altid vil ha’ et mere dystert verdenssyn end Elias, og at mine kritikpunkter altid er flere end hans. Det er i hvert fald meget sjældent, at jeg er mere begejstret for noget end ham. Vi har dog en usagt regel om, at vi altid skal forsøge at hive hinanden op fra ”det forsmåede kunstner-hul”, hvor vi kan forekomme som nogen, der kun sviner noget til for at hævde sig selv. Jeg er ca. 100 procent sikker på, jeg ikke ville kunne lave noget, der var bedre end de titler, vi ser på. Undtagen Jupiter Ascending.

EE: Og A Million Ways to Die in the West! Jeg er med tiden blevet bevidst om, at vi har hver vores rolle, men det har aldrig været noget, vi har arbejdet med som sådan. Det er kommet af sig selv og har fået lov til at udvikle sig mere og mere. Jeg begyndte at blive rigtig klar over det efter ca. 10 programmer. Men jeg tror samtidig, at det ubevidst har været noget at det, jeg fangede helt tilbage fra dengang, jeg besøgte Jacobs radioprogram. At vi ville supplere hinanden godt. Men det er en meget naturlig rollefordeling, og det er meget de personligheder, vi hver især har. Jeg er også lidt ældre end Jacob, så jeg har haft min melankolske, småsorte grunge-periode. Det var før emo 🙂

Drømmegæster (Bortset fra Harrison Ford…) og drømmescenarie for Han Duo om 2-5 år?

EE: Uh, der er mange. En af dem fik vi faktisk i vores Back to the Future special, da vi interviewede Bob Gale. Det var stort. Men det ville nok ikke kunne blive større end Arnold. Og Harrison Ford, selvfølgelig. Derudover vil jeg elske at snakke med Steven Spielberg, James Cameron, George Romero, Quentin Tarantino, Peter Jackson, Nikolaj Coster-Waldau, Mads Mikkelsen og mange, mange flere. Store navne – men jeg tror på det 🙂 Jeg syntes generelt, det er super spændende og inspirerende at snakke med kreative mennesker om deres karrierer og passioner.
Inden for 2 år ser jeg Han Duo som en ugentlig udgivelse, hvor vi er i stand til at lave det fuldtid og derved også være endnu mere i kontakt med vores lyttere og få endnu flere spændende gæster. Og inden for 5 år ser jeg gerne, at vi har et lignende program på tv. Og skulle det vise sig før, vil det heller ikke gøre noget 🙂

Jeg har en forestilling om, at det er sværere at engagere publikum i Danmark end f.eks. USA… Hvordan når I ud til de danske lyttere? Og hvordan er responsen? (jeg har set kommentarer, der efterspørger 4 timers episoder, så I må bestemt have nogle dedikerede fans)

JEH: Det er en ret overvældende respons at læse, som jeg er meget taknemlig for. Jeg havde faktisk håbet, at en banebrydende podcast, som Serial i hjemlandet USA også havde gjort det, fik et større indtog i Danmark, men det er ikke min opfattelse, desværre. Mht. til 4 timers længde, så er det igen meget smigrende, men jeg er den trofaste tilhænger af ”kvalitet frem for kvantitet”. Vi lavede vores absolut længste nogensinde for nylig i form af Tilbage til Fremtiden-special, som varede i omegnen af 2 timer og 30 min., og hvad folk ikke ved er, at der også blev klippet en del fra. Så lige nu er dét den absolutte smertegrænse. 4 timer? Jeg er bange for, at folk så ville finde os ret anstrengende efter så lang tid i vores selskab. Jeg kan ikke høre på nogen uafbrudt i fire timer, ikke engang Tom Waits.

EE: Ha ha ha. Nej, jeg tror heller ikke på, at vi kan trække den i 4 timer. Jeg ville ikke selv orke at lytte til nogen i så lang tid. Men jeg er super glad for den respons. For det tyder på, at folk kan lide det, vi laver, og har lyst til mere. Men det er altid bedre at efterlade folk i en tilstand af at have lyst til mere fremfor at være overmæt og småkede sig. Jeg fornemmer stadig, at podcast-mediet er i sin spæde begyndelse i Danmark. Folk er stadig igang med at opdage det, og hvad det kan. Og der kommer stille og roligt flere og flere podcasts til, hvilket er super fedt. Men jeg tror også, at det kan være svært som lytter at navigere i udbuddet. Og hvis man først rammer nogle stykker, der måske lige er for lange i spyttet eller alt for interne – så kan jeg godt forestille mig, at man opgiver på forhånd. I forhold til at komme ud til lytterne har vi ikke gjort andet end at have podcasten på iTunes, en Facebook-side og en twitter-konto. Så har det bredt sig stille og roligt derfra.

Han Duo 2

Når nu I bevæger jer i den online nørde-sfære, har I oplevet nerd-rage/trolling?

JEH: Må indrømme, jeg er så gammel, at jeg simpelthen ikke ved hvad ”nerd-rage” er? Jeg er engang blevet fortalt, at jeg ”rage-quittede” noget, fordi jeg skred fra et Left 4 Dead-spil, men mine makkere var også uduelige! Jeg går ud fra, at det betyder, om vi har mærket vores mednørders vrede, fordi vi hadede noget, vi burde ha’ elsket? Jeg har engang haft en længere dialog med én på Twitter, der mente, at vi ikke ”forstod” superheltefilm, men den husker jeg som en ret fredelig og diplomatisk snak. OG! Så har vi engang fået at vide, at vores arrogance var for slem på et helt særligt tidspunkt i en udsendelse. Vi fandt så ud af, at personen ikke kunne lide, at vi betingelsesløst kaldte ”Alien” og ”Blade Runner” for mesterværker. Af alle de ting, nørder kan hidse sig op over, så var dén besked alligevel den mest mærkværdige…

EE: Ja, den studsede jeg også lidt over 🙂 Men nej, vi har heldigvis ikke oplevet det. Og jeg tror – og håber – at det er, fordi at folk kan mærke, at vi er oprigtigt passionerede omkring vores emner, at vi trods alt har en vis viden om det, og at vi ikke er selvhævdende eller prøver at virke som om, at vores mening er den definitive. Det sker desværre en del i anmeldelser af alle former for kultur, og det er noget, vi er meget bevidste om ikke at gøre. Især fordi vi selv tager stor afstand fra det. Og så respekterer vi hver især altid, at vores mening – fælles eller hver især – er individuel. Og at lytteren kan sidde med en helt anden oplevelse af det spil, film eller tv-serie, vi anmelder. Og det er super vigtigt at anerkende og respektere.

Kan I nævne et par danske podcasts, I ser op til?

JEH: Shit, danske? Jeg må indrømme, jeg lytter til virkelig få danske podcasts, og det er skam ikke, fordi jeg ikke har forsøgt. Jeg har lyttet til Mads & Monopolet og Mennesker og Medier, men ikke længere… Og så hører jeg stadig P6 Beat Elsker…-udsendelserne, men det virker for nepotistisk at fremhæve. Men faktisk, så har en dansk podcast stadig æren af at ha’ leveret den absolut bedste udsendelse, jeg nogensinde har hørt i dét specifikke medie. Det var ”I Et Forhold Med”-afsnittet fra Third Ear – den bedste måde i verden at bruge 1 time på, vil jeg mene.

EE: Der er heller ikke så mange danske, jeg lytter til. Jeg har også lyttet til Mads og Monopolet. Derudover har jeg været ret glad for Klubværelset, og så hørte jeg en ret vild episode af Feature, der handlede om en dansk mand, der blev udsendt som soldat i Vietnamkrigen. Den skal I prøve at tjekke ud. Jeg har også lyttet meget til Lasse Rimmers samtalepodcast Rimshot, hvor han interviewer andre komikere. De er ret sjove og interessante. Og så selvfølgelig Dårligdommerne 🙂

Kan I nævne nogle udenlandske podcasts, der har været med til at inspirere jer?

JEH: Ja, der er Filmspotting et klart forbillede. Deres snakke er meget grundige og begavede. Det eneste problem, jeg har med den, er, at der altid er en lillebitte fare for, det bliver kedeligt. Og så også, at de kun tager sig af én titel pr. episode. Er også glad for Mark Kermode and Simon Mayo’s Film Reviews. Mark Kermode er en anmelder, som – udover at være ret skarp – danner sin egen mening og altid formidler den ret godt. Og dét er jeg fan af, også selvom jeg til tider kan være dybt uenig med ham, for – C’MON! – Transcendence er en sygt irriterende film med en Skype- korrespondance i hovedrollen.

EE: Jeg er rigtig glad for The Nerdist, der formår at få interviews med de vildeste gæster; Tom Cruise, Arnold Schwarzenegger, Christopher Lloyd, Morgan Freeman – you name it. Og det er meget en afslappet samtaleform, jeg rigtig godt kan lide. Så har jeg også lyttet meget til både How did this get made og Now Playing, der henholdsvis trasher og går i dybden med en film. Now Playing tager fat i hele filmserier med én film per program.

Hvis man har fulgt lidt med i den internationale podcast-verden, så er nogle podcasts gået fra at være finansieret af klassiske radiostationer og over til crowdfunding og tværgående samarbejde med andre populære podcasts. Hvordan hænger det økonomisk sammen for Han Duo nu? Hvad er håbet for fremtiden (økonomisk/praktisk)?

JEH: Jeg ville elske at kunne leve af Han Duo, men det kan vi ikke. Ligegyldigt hvor vi stemmer døre – og det har vi gjort en del for tiden – så møder vi modstand fra folk. Så lever podcast-formatet ikke i Danmark, så er anmelder-formatet dødt, så er vores navn et problem, så er længden et problem. Det er og har været meget demotiverende. Så det korte svar er, at det ikke hænger sammen økonomisk for Han Duo. Vi mister penge på det, som det ser ud nu, altså ikke mange, men vi får ikke penge for det noget sted. Men så længe, at folk bliver ved med at lytte, så giver det én lysten til at blive ved.

EE: Ja, lige nu er det en udgift. Men samtidig laver vi det, fordi vi ikke kan lade være. Målet er dog helt klart at kunne leve af det med tiden og udkomme ugentligt. For i så fald vil programmet kunne opnå sit fulde potentiale. Og vi bliver ved med at forsøge at finde muligheder for at opnå det.

Mærker I en konkurrence i DK? (har I hørt om andre podcasts, der laver noget, der ligner? F.eks. andre statsstøttede kulturprogrammer eller f.eks. themorfars) Og hvordan har I det med det?

JEH: Jeg har lige hørt en anden podcast, der er et par uger gammel, der beskriver sig selv som en podcast, der formidler tv-serier, film og spil, og det er jeg ganske smigret over. Det kan naturligvis også bare være en ren og skær tilfældighed, men vi deler eksakt DNA som udgangspunkt, og de gør det så bare på deres egen måde.

EE: Ja, hvis de er inspireret af os, er det kun smigrende. Hvis de aldrig har hørt om os, viser det bare, at der er et marked for lige netop denne type programmer. Men jeg føler egentlig ikke, at der er konkurrence som sådan. Ikke endnu i hvert fald. Og det er nok igen, fordi det danske podcast-marked stadig er så lille.

Jeres anbefalinger for 2015 – hvad skal vi holde øje med i nørdesfæren?

JEH: Der er kun et – ÉT – rigtigt svar! Star Wars: Episode 7 – The Force Awakens. Jeg havde aldrig troet, det skulle ske, og jeg bliver så pissed, hvis jeg når at dø, inden den udkommer! På spilfronten ser jeg frem til offentliggørelsen af Fallout 4, selvfølgelig. Og så glæder jeg mig til at høre, hvad Naughty Dog gør med The Last of Us-universet. Og så Tarantinos The Hateful Eight og Pixars Inside Out, fordi det virker som om, alt står og falder med den film, når det kommer til Pixars kreativitet og fremtid. Og så glæder jeg mig sindssygt meget til Green Room, som har skabt meget buzz på Cannes. Mest fordi jeg var så vild med Blue Ruin, som var instruktør Jeremy Saulniers seneste film.

EE: Jeg vil ikke gentage Jacobs anbefalinger, for jeg er helt enig. Og Green Room skal I glæde jer til. Jeg så den i Cannes, og den er vild, brutal, klam og super underholdende. En anden film, I skal glæde jer til, er den spanske thriller The Corpse of Anna Fritz, der er en af de bedste thrillers, jeg har set i flere år. Og så er jeg også rigtig spændt på at se Schwarzenegger i zombie-dramaet Maggie, sci-fi-filmen Ex Machina og tv-serierne Westworld og Wayward Pines. Og på spilfronten glæder jeg mig også ret meget til Mad Max, Wasteland 2, der kommer til konsollerne snart og Everybodys gone to the Rapture, der ser super interessant ud.

Illu: Jon Skraentskov

Illustration: Jon Skraentskov

Hvornår vil I tage skridtet helt ud og instruere en dansk ”Taken” med Søren Pilmark, Michael Falk eller …?

JEH: Som så skal være en… trommehvirvel… HACKTION-film! Lige nu pønser vi seriøst på at lave en rigtig lækker lydtrailer til Nana 2, hvor vi arbejder på at få Jesper Christensen og Barbara Topsøe med. Men det har lange udsigter.

EE: Den hører under vores 5-års plan. Men så bliver det også både med Pilmark og Falken!

Jeg havde personligt stor glæde af jeres “Stjerner Uden Hjerner”-specialepisode og blev vildt glad af at få muligheden for efterfølgende at kunne se filmen i Husets Biograf… Har I planer om at lave flere af den slags events?

EE: Ja, det er bestemt også en af de planer, vi har for en udvidelse af Han Duo-universet. At arrangere visninger, der har en relation til programmet, hvor vi alle kan hilse på hinanden og supplere podcasten. Vi har dog ikke nogle visninger på trapperne, men den 21. oktober er jeg vært på en jubilæumsvisning af BTTF-trilogien i Cinemaxx. Og det sker som Han Duo-vært, hvor podcasten også er en del af omdrejningspunkterne for visningen. Det skulle gerne blive offentliggjort på Cinemaxx’ hjemmeside en af dagene 🙂

Sidste ord? Reklame? Et eller andet?

JEH: Ja, lyt til Han Duo og Dårligdommerne på podcast. Og lyt så til Musiktjenesten på P6 Beat og Rodeo på P3.

EE: Så vil jeg gerne sige et kæmpe, dybt, taknemmeligt TAK til alle, der lytter med, og som responderer på podcasten. Det gør os virkelig glade.

 

Du kan finde Han Duos podcast i iTunes.

Og hvis du ikke bruger iTunes, kan du finde den her, det kræver dog et program/app, der læser RSS feeds.

For dem der tweeter, kan I følge Han Duo her.

Leave a Reply

Your email address will not be published.