Vi mødte for første gang Columbus og Tallahassee, Wichita og Little Rock i actionkomedien om det zombificerede Amerika i 2009. Nu er de tilbage, og det er næsten som om ingenting er hændt siden da.

Fans af den første Zombieland kan først og fremmest glæde sig til at Metallica er tilbage i introen. Denne gang er det Master of Puppets frem for For Whom the Bell Tolls, men det sidder stadig lige så meget i skabet som det gjorde for ti år siden. Det er heller ikke det eneste der ligner sig selv i denne opfølger: hele den oprindelige kvartet er tilbage i fuld forstand.

Selvom årene er gået er fodsporene fra 1’eren ikke forsvundet i regnen. Var den originale ikke lige noget for dig, er der meget lidt der vil overbevise dig anderledes i opfølgeren. Fans kan forvente mere af det samme blodsprudlende Americana-orgie, skruet maks op med monster trucks or rullekanoner, Graceland og Det Hvide Hus. Der er ikke sparet på pseudo-patriotiske fejringer – men det forstås jo kun godt, når tiden for karaktererne gik i stå for ti år siden.

Filmen tager alle klichéerne den kan diske op med i stiv arm og et glimt i øjet. Det er en fortælling om zombier og absurde karaktermøder der hægter sig med stålbid til dens forgænger, let uddaterede popkulturelle referencer med et par stik til verden udenfor zombieland og det virker præcis som det skal. Den ved når den er plat, den ved når den er sjov, og den ved, imod al forventning, hvor langt den kan trække tråden uden at den brister…selvom det bliver tæt et par gange. I førersædet sidder Woody Harrelson som Tallahassee, den garvede, forgrumsede, en smule psykotiske truppeleder – og Woody giver den hele armen.

Problemet med en film der i så høj en grad læner sig op ad referencer og popkultur er, foruden at være en genre i overflod, at det ikke i sig selv er en kødfuld facon at lave film på. Karaktererne trækker det op igennem charmerende sammenspil, men når filmen først begynder at benytte sig lige så meget af halvlunkne henvisninger til sit eget ophav, så når vi ud på en farlig planke. Tak skæbne at det virker i morskabens navn!

Der er ingen tvivl om at film og kommercialisme er sammensmeltet som jern og kulstof i det nuværende århundrede. Hvis du endnu er en af dem som synes at product placement er en synd og al vinken til virkeligheden en helvedes skam, så ville du nok ikke gå ind at se Zombieland alligevel. For dem som har fundet sig tilrette i stålbjælken som er Hollywood, så kan du ikke gå helt galt i byen her. Intet banebrydende, men underholdning af samme kaliber som 1’eren, samme drivkraft som sandsynligvis driver Woody Harrelson selv (lad os ikke spekulere) og en sans for det latterlige, det absurde og det voldsomme – alt i komikkens navn, med meget lidt tilovers for det sentimentale.

Instrueret af Ruben Fleischer
Skrevet af Rhett Reese og Paul Wernick. Medvirkende: Woody Harrelson, Jesse Eisenberg, Emma Stone, Abigail Reslin, Rosario Dawson, Zoey Deutch, Thomas Middleditch og Luke Wilson. Varighed: 1 time og 39 minutter. Premiere 24. oktober, 2009

Leave a Reply

Your email address will not be published.