Trods megen ros er The Disaster Artist kun en bleg efterligning og når slet ikke de højder den har mulighed for.

Jeg husker stadig forvirringen og frustrationen, der sad i mig efter at have set Tommy Wiseaus kult-klassiker: The Room for første gang i Husets Biograf. Jeg var blevet advaret om ikke at læse for meget om filmen, bare møde op og nyde forestillingen, hvilket jeg gjorde… til dels. Imens publikum hujede, gentog replikker fra filmen og smed plastikskeer mod lærredet, forsøgte jeg ihærdigt at forstå hvad filmen handlede om – dog uden held.

Selvom den første visning af The Room var en frustrerende film-oplevelse, så var det så underholdende en biograf-oplevelse at jeg følte mig nødsaget til at se og forstå filmen igen… og igen… og igen… og igen. Og således startede min besættelse af filmen, instruktøren og kulten omkring The Room, som ville strække sig over en årrække og kulminere med udgivelsen af filmen ”The Disaster Artist”.

The Room kom ud i 2003 og blev skrevet, instrueret og produceret af Tommy Wiseau, som også spillede hovedrollen og finansierede filmen. Filmen kostede 6 millioner dollars dengang og produktionen af filmen var plaget af generel inkompetence og aparte kunstneriske valg fra Tommy Wiseaus side. Hvad Tommy Wiseau troede ville blive et storslået, Oscar-nomineret drama, blev et ufrivilligt, komisk makværk hvis popularitet voksede langsomt til midnatsforestillinger rundt omkring i verden.

the disaster artist

Mystikken om hvem Tommy Wiseau er, hvor han er fra, og hvordan han kunne lave så dårlig og dyr en film er en vigtig del af kult-fænomenet bag The Room. Da Tommys (eneste?) ven og medskuespiller fra The Room, Greg Sestero, I 2013 udgav bogen: ”The Disaster Artist: My Life Inside The Room, the Greatest Bad Movie Ever Made”, fik fans af The Room et hidtil uhørt indblik bagom tilblivelsen af filmen og noget nær ufiltreret adgang til Tommys person.

Filmen er frit baseret på bogen og skildrer det usædvanlige venskab mellem den excentriske Tommy Wiseau og Greg Sestero og den usandsynlige tilblivelse af ”The Room”. Historien fortælles kronologisk og vi følger hovedsageligt Tommy (spillet af James Franco) og Greg (spillet af James’ bror, Dave Franco) fra deres første møde på et skuespillerkursus i San Fransisco og helt frem til premieren af The Room.

Tommy og Greg er hinandens modsætninger. Greg en smuk, men indelukket model/skuespiller-type som ikke tør åbne sig på en scene, hvorimod Tommy opfattes som en grim, udfarende, excentriker som ikke ænser verden omkring sig eller dens sociale normer. De ser noget i hinanden som de begge selv ønsker og sammen flytter de til Hollywood for at slå igennem. Filmen fokuserer meget på det aparte forhold imellem Tommy og Greg, og på trods af det store galleri af skuespillere, er James (og til dels Dave) Franco i fokus imens de supporterende karakterer mest fungerer som kulisse.

James Franco leverer virkelig varen som Tommy Wiseau. Det er tydeligt at se hvor meget energi og kærlighed skuespilleren James Franco har lagt i sin skildring af Tommy. Derfor er det også desto mere ærgerligt at James Franco som instruktør ikke formår at lægge mere energi i filmens visuelle udtryk og underholdningsværdi. Den løse, håndholdte kamera-stil og det horrible falske skæg som Dave Franco har igennem det meste af filmen skærer i øjnene.

Tempoet i filmen er ujævnt og der er langt imellem grinene, på trods af den sjove og absurde historie, filmen er baseret på. Som fan af bogen, var jeg meget fascineret af det had/kærligheds forhold imellem Tommy og Greg, hvordan Greg empatisk håndterer Tommys uforudsigelige adfærd og hvordan Tommy manipulerer (læs: betaler) Greg til at spille med i filmen og hjælpe til med produktionen. I filmen The Disaster Artist fremstår Greg som Tommys lidt dumme, bedste ven som glædeligt støtter op om Tommy, uanset hvor modbydelig og inkompetent Tommy er som filmmager, fordi de er venner som lavede en pagt, og sammen laver de verdens bedste film som de begge tror på. Indrømmet, det er ikke fair at sammenligne bogen med filmen, men filmen har bevidst valgt at fokusere på den mere rosenrøde fortælling, om outsidere der besejrer Hollywood, og det føles som en spildt chance.

the disaster artist

Det er oplagt at se, hvorfor James Franco har lavet en hyldest til The Room og dens autentiske skaber, Tommy Wiseau. James Franco står bag flere obskure og ambitiøse kunst film, driver produktionsselskaber og startede endda en skuespillerskole. En rigtig På et tidspunkt i filmen, efter et af Tommys vredesudbrud mod en af skuespillerinde, spørger Tommy/James Franco om målet ikke helliger midlet? Om filmskabere skal udfordre, genere og drive deres skuespillere til vanvid for kunstens skyld? Det spørgsmål får lov til at stå ubesvaret.

Læg oveni, at man har hørt så mange rosende ord om filmen og at den høster nomineringer og priser på film-festivaler, så er jeg ked af at blive forvandlet til en frådende Fanboy, der skummer af vrede.

 

Ønsker du at støtte Metronaut.dk, så vi kan bringe mere indhold? Så kan du donere med et valgfrit månedligt beløb. Pengene omsættes til mere og bedre indhold – klik på knappen herunder og læs mere:


Støt på 10er

About The Author

Halvanden meter islandsk galskab som raskt tilegner sig nye hobbyer og trends. Faldt i tegneseriegryden som barn i 80’erne og har været afhængig af musik, tegneserier, bøger, film, konsoller, arkade-maskiner og radio siden han kan huske. Trives bedst i arkaden, til koncerter eller foran anlægget med familien.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.