Kortene på bordet vedrørende Star Trek:

1. Jeg er ikke nogen Trekkie, det vil sige, at jeg ikke har set samtlige afsnit af The Original Series, The Next Generation, Deep Space 9, Voyager og Enterprise. Jeg har dog set alle filmene, nogle endda mere end en gang og jeg har altid haft en forkærlighed for den evigt unge Patrick Stewart som Jean-Luc Picard.

2. Jeg er kæmpe fan af Simon Pegg. Jeg er ikke nødvendigvis glad for alle de projekter han har været en del af som skuespiller men jeg har massiv respekt og glæde af de serier og film, hvor han har været involveret i den store helhed. Han er virkelig nørdernes nørdkonge og det kan vi være glade for, når han har været med til at skrive den nyeste omgang Star Trek (reebooted-alternate-not our Star Trek – afhængigt af, hvad du vælger).

Star Trek

 

Filmen åbner med Enterprise og dens besætning på 4. år af en 5-år lang mission. De har skubbet De Forenede Planeters Føderations grænser længere ud end nogensinde før og Kaptajn James Tiberius Kirk (Chris Pine) er blevet godt og grundigt træt og tvivler på sig selv og sine evner. Heldigvis har han sin bedste ven, den evigt smilende og glade Doctor ‘Bones’ McCoy (Karl Urban), til at rådgive ham når han nærmer sig bunden af noget gustent brandy fra en af de mange verdener de har besøgt.

Grunden for Kirks selvransagelse, omend velsmurt, er hans kommende fødselsdag, som jo også er dødsdagen for hans salige far (se Star Trek, 2009). Men heldigvis kan hans og den resterende besætnings rumkuller kureres med et besøg til den fantastiske rumport Yorktown, hvor stoppet dog bliver kortvarigt. Et ukendt rumskib forvilder sig nemlig ind i Yorktowns område og Kirk og hans gæve besætning bliver bedt om at tage på en redningsmission på den anden side af en uudforsket rumtåge.

Som ventet, når det nu er en Star Trek film, finder de mere på den anden side end de lige havde regnet med i form af den farlige krigsherre Krall (Idris Elba). Snart befinder Kirk, McCoy, Spock (Zachary Quinto), Chekov (Anton Yelchin), Sulu (John Cho) og Uhura (Zoe Saldana) i en større knibe end vi hidtil har set dem i de nye film og dermed grundlag for en episk fortælling, fuld af fjender og en enkelt ny ven, Jaylah, spillet af Sofie Boutella, som nogle måske husker fra Kingsman: The Secret Service.

Der er et eller andet mærkeligt ved, at samme mand nu styrer to så store franchises som Star Trek og Star Wars men jeg må give JJ Abrams credit for at håndtere opgaven ganske godt. Han har overladt instruktørsædet til Justin Lin, som har arbejdet med Fast & Furious franchisen og Lin klarer opgaven udemærket. Der er en del af den type setups som kendetegner Fast & Furious, både close-quarters slåskampe og større aktion sekvenser men mange af de allerbedste øjeblikke er faktisk de helt stille scener, hvor det virker som om Pegg og hans medforfatter Doug Jung har fået lov til at bygge videre på de elskede figurer.

Pegg har i interviews indrømmet, at det var nemt at give Scotty, spillet af Pegg, en masse gode replikker men, at han også var bevidst om, at der var flere der skulle til. Det synes jeg han og Jung har holdt godt styr på og specielt ‘Bones’ McCoy skal fremhæves i den forbindelse. Han får ikke bare en masse gode replikker men han får også lov til at slå sig løs.

 

Star Trek

 

Et irritationsmoment for mig var dog, at farten i close-quarters scenerne på det bekrigede rumskib måske var lidt for høj. Om det var for at skabe yderligere realisme da Enterprise trods alt rystede og filmen var i 3D ved jeg ikke, men det gned mig helt forkert, og jeg holder ellers virkelig meget af den slags slåskampe.

Når det så er sagt, så vil jeg rose Lin og hans crew for at have håndteret 3D delen helt fantastisk. Jeg er normalt ikke den store fan af 3D, mest fordi, at det så ofte bliver brugt for at skabe en in-your-face wow effekt. Den synes jeg faktisk udeblev fra Star Trek Beyond og i stedet blev det brugt til at skabe en dybde i rummet som jeg godt kunne have ønsket mig i Star Wars. Men det er også der forskellen på de to franchises ligger. Star Trek handler i større grad om, hvad vi forestiller os vi kan finde ude blandt de milliarder af stjerner og der er nogle scener, både på planeten Altamid og i rummet, hvor 3D effekten blev den helt store wow effekt uden at dy til irriterende virkemidler der skulle kastes ud mod publikum.

Netop disse scener gør nok, at jeg med glæde vil kaste mig ind i en IMAX sal, for at opleve rummet endnu en gang.

Som det sidste skal det lige nævnes, at allerede inden filmens premiere blev det afsløret, at den elskede figur Sulu skulle outes som værende homoseksuel og der udtalte den tidligere rolleindehaver George Takei, at det burde ikke have været sket, på trods af, at Takei selv er homoseksuel. Pegg måtte ud og begrunde sin beslutning for at oute Sulu og ikke bare skabe en kransekage homoseksuel karakter, som i virkeligheden heller ikke ville have haft nogen som helst betydning for filmen eller serien som helhed. Om man nogensinde så, hvorvidt den originale Sulu var i et sådant forhold, skal jeg lade usagt, af tidligere nævnte grund. Jeg vil dog sige, at jeg synes filmholdet håndterede denne del af historien på den bedst tænkelige måde, hvilket de skal have ros for.

4af6

Leave a Reply

Your email address will not be published.