En af slut 90’ernes største succeser var science fiction-filmen ’Men in Black’. Et helt parallelunivers af universet mærkeligste væsener var centreret i New York og det var op til Will Smith og Tommy Lee Jones at redde jordens befolkning fra diverse rumvæsners angreb.

22 år og 3 film senere er det – åbenbart – på tide at reboote serien med et helt nyt cast og historie og det er i den anledning at ’Men in Black: International’ i øjeblikket ruller over lærredet i de danske biografer.

Will Smith og Tommy Lee Jones er blevet skift ud med Chris Hemsworth og Tessa Thompson, Manhattan, Brooklyn og Coney Island med London, Paris og Marrakech og resultatet er en desværre en værre rodebutik.

Hvor begrænsningen i tid og sted fungerede i de første par film er dette reboot et resultat af det moderne Hollywood – alt skal køres op til universets undergang og gerne have mere end ti forskellige handlingsforløb.

En af de to vanlige mandlige hovedroller er blevet skiftet ud med kvindelige Tessa Thompson, et valg som producerne ikke lægger skjul på, at de er ganske stolte af.

Sætninger som “All women are queens” høres og hentydes til flere gange i filmen og det bliver ærlig talt trættende at lytte til.

Hemsworth får da også nævnt at de to partnere nu skal refereres til som ”Men and Women in Black”, hvorefter han smilende vender sig mod Thompson med tommelfingeren op – håbende på hendes og publikums accept.

Ikke den her gang…

Humoren har altid været en stor del af MIB-universet og her er det ’hit-and-miss’. Store dele af filmen fungerer ganske godt, men flere gange falder humor og plot helt til jorden.

Hemsworths tandpastasmil gør sit bedste for at holde publikum kørende, men hvor charmerene det end er, driver det ikke plottet i nogen reel retning. En positiv ting er dog, at man sjældent keder sig – både action og tempo fungerer i store dele af filmen og man kan nemt læne sig tilbage i biografensædet og se de to timer passere forbi – eller smække den på søndag eftermiddag på sofaen.

Når rulleteksterne ruller over skærmen og man reflekterer over de sidste 114 minutter er det tydeligt at to åbenlyse ting mangler: Will Smiths humor og karisma og Tommy Lee Jones’ bedstefar-agtige tilgangsmåder.

Det nye cast er ikke elendigt, men hvor man tidligere langsomt blev introduceret til universet, bliver man her kastet direkte ind i det hele. Hvor vores hovedkarakter tidligere var uvidende og nysgerrig, er det her blevet erstattet med en alvidende og forudsigelig person.

Det nye cast består af to af de mest charmerende skuespillere fra hver sin side af kønnet, men der skal mere til at redde denne omgang af ”Men (and women) in Black”.

F. Gary Gray   /   USA   /   2019   /   Science-Fiction   /   Spilletid: 114 min.
Men in Black: International kan opleves i de danske biografer fra d. 14 juni

Leave a Reply

Your email address will not be published.