Ovenpå deres succes som uvurderlige håndlangere for superskurken Gru i Grusomme Mig I+II får Minions nu deres egen film at boltre sig i. Det er en fantastisk, farverig og fjollet film, der effektivt rammer lattermusklerne hos både børn og voksne.

minions-teaser-super-bowl

Historie:

Minions eksisterede kun for at tjene grusomme ledere – det er kodet fast i deres gener, og deres jagt på ny leder er også filmens hovedhistorie. Fra start møder vi de ivrige, men lidt uheldige Minions, hvor de på morsommeste vis afliver den ene leder efter den anden igennem historien (T-Rex, Farao, Napoleon osv.). Da deres ihærdige indsats tager livet af deres sidste hersker, finder Minionsfrihed og selvstændighed” i en ishule, men deres anstrengelser for at få et Minion-samfund op at køre uden en ond leder er en tam affære, da de alle bliver deprimerede, hvis ikke de har en ”ondelig (åndelig)” leder at tjene.

For at redde Minions fra endeløse volapyk-samtaler med minion-psykologenKevin, Stuart og Bob finde en ny, grusom leder. De kommer på rejse fra ishulen til New York, Orlando og så London i de svingende 60’ere og finder deres udkårne superskurk, Scarlet Overkill, den største skurke-celeb på jordens overflade med ambitioner om at overtage den engelske trone. Hvordan det så udspiller sig, vil vi anbefale, I selv ser i biografen.

Anmeldelse:

For at få en fyldestgørende anmeldelse af Minions-filmen hev Metronaut den største Minions-fan (min søn Axel på 6 år) med i biografen for at få hans uforbeholdne mening om filmen.

AxelMinions

Metronauts Minions-ekspert i aktion.

M: Hvad syntes du om filmen?
A: Den var osom – fin, fin og OSOM!

M: Hvad var det sjoveste ved filmen?
A: BANANA! Hahaha! Og hvor de løb væk fra alle monstrene, det var så sjovt!

M: Hvad med historien og karaktererne?
A: ….hvad? Minions er mine yndlings – de snakker sjovt…. BANANA!

M: Nu var det første gang, du så en film i 3D, hvordan virkede det?
A: Fint.. Og så kunne jeg se deres numse – ham minion, der havde mors undersbukser på, så man kunne se hans numse, var sjov!

Minions-movie-3

Øhhhh… vi kommer vidst ikke ret meget længere med vores ekspertpanel, men jeg vil gerne byde lidt ind på, hvad det er, der gør Minions til en super underholdende og sjov film for hele familien. Selve minions er de mest bedårende, velmenende skurke-hjælpere med et vanvittigt volapyk-sprog, der bare gør, at man holder af dem. Da filmen foregår i de svingende 60’ere (1969), er musikken lige i skabet med klassikere fra Rolling Stones, The Who og selvfølgelig ”Mellow Yellow” med Donovan. Persongalleriet er gakket, der er en underverden af superskurke, der dyrkes af superskurke-fans til superskurke-konventioner og med superskurke-magasiner – det er skørt, men det virker.

Animationen og 3D’en udfoldes fejlfrit med et festfyrværkeri af farver, som bare smager herligt blandet op med musikken og humoren. Som regel hører man ikke et kuk fra medanmelderne til pressefremvisninger, men denne gang kunne man høre folk klukke igennem hele filmen, og så selvfølgelig min søn, der nærmest skreg af grin det meste af filmens spilletid.

Der er en god grund til, at holdet bag Grusomme Mig ikke kunne holde op med at animere Minions – de er bare bedårende og sjove, og vi kan ikke få nok af dem. Husk at nyde rulleteksterne helt til slut – der er massevis af minions-morskab at komme efter.

5af6

About The Author

Halvanden meter islandsk galskab som raskt tilegner sig nye hobbyer og trends. Faldt i tegneseriegryden som barn i 80’erne og har været afhængig af musik, tegneserier, bøger, film, konsoller, arkade-maskiner og radio siden han kan huske. Trives bedst i arkaden, til koncerter eller foran anlægget med familien.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.