Filmen om Radiserne med Nuser og Søren Brun rammer de danske biografer den 25. december. Metronaut sendte deres yngste filmanmelder og hans far ind for at give deres uforbeholdne mening om filmen.

IMAG1119Lad det være sagt med det samme, Radisernes verden er noget, jeg perifært har haft bekendskab med igennem tiden via Radisernes opsamlingshæfter og den klassiske julefilm, ”A Charlie Brown Christmas” (på dansk ”Søren Bruns Juleeventyr”). Derfor er det ret befriende at sætte sig ind i biografen uden snert af forventninger og nostalgi for at se, om Radiserne har relevans i 2015 (avisstriberne kørte i et halvt århundrede fra 1950-2000).
PeanutsMovie-LittleRedHairedGirlFilmen har ret beset to handlinger, der kører parallelt: Søren Brun forelsker sig i den nye pige i klassen ”Den søde, rødhårede pige” (hun forbliver unavngiven igennem filmen) og må gøre et godt indtryk på hende ved at vise hende sit ”nye jeg”, imens Nuser kæmper en imaginær luftkamp imod den Røde Baron for at vinde sin udkårnes hjerte. Sørens historie er afdæmpet og fyldt med klassiske Radiser-øjeblikke såsom (mislykket) drageflyvning, baseball, skøjteløb, psykologråd fra Trine (Lucy) og en hulens masse mindreværdskomplekser, imens Nusers imaginære historie leverer lidt konsekvensløs action som modvægt.

For en modløs, midaldrende mand er det en fornøjelse at følge den uheldige og (efter hans egen mening) utilstrækkelige anti-helt Søren Brun i hans forsøg på at forbedre sig selv, bevæbnet med en selvhjælpsbog og modet til at fortsætte på trods af fiasko. At Søren Brun også er en reflekterende og selvopofrende anti-helt med hjertet på det rette sted tæller kun opad i min bog.

snoopy_wwi_flying_ace_the_peanuts_movie

Animationen er rigtig god, og de formår at oversætte de klassiske 2D-avisstriber til en levende og farverig computeranimation, som ligner claymation a la ”Walter og Trofast”, der samtidig bevarer sit helt unikke Radiser-udtryk. Det klassiske Radiser-klavermusik, rolige tempo og fraværet af en ”Radiser-modernisering” er også noget, undertegnede værdsatte meget, men det var også her, at filmen kom lidt til kort.
Selvom Radiserne er super hyggelige at hænge ud med, så skrider filmen ret trægt af sted, og der går lang tid imellem grin (drengen grinede 3 gange højt i løbet af hele spillefilmen). Sidehistorien om Nuser og hans udkårnes kamp mod Den Røde Baron virkede måske opkvikkende på min 7-årige søn, men føltes slet ikke engagerende eller relevant for hans far, da det hele udspiller sig via Nusers fantasi på hans skrivemaskine og understreges af ret irriterende (dog klassiske) Nuser-lyde.

TPM-02
Det kan være, at mit manglende forhold til Radiserne og fravær af nostalgi var med til at præge oplevelsen lidt nedad, men en film burde ikke bero på nostalgi for at virke (jeg kigger på dig, Star Wars: The Force Awakens!). Jeg er dog sikker på, at jeg ville have nydt filmen mere, hvis jeg i forvejen var fan af serien og havde mere kendskab til personerne.
Den manglende kendskab til Radiserne havde til gengæld ingen indflydelse på sønnikes oplevelse af filmen. Selvom han ikke skreg af grin, græd uhæmmet eller blev overvældet, morede han sig kosteligt, og det er noget af en bedrift. Når de fleste børnefilm nu om dage insisterer på at levere hæsblæsende, børnevenlig action, intense konflikter og storladne følelser, er det rigtig rart at opleve ens barn få en god oplevelse med en underspillet film, der ikke forsøger at imponere med store armbevægelser, men holder sig til en simpel historie med en god morale.

Sønnike synes, Filmen om Radiserne skulle have 100 point ud af 100.
Farmand giver den 3 ud af 6.
Samlet Metronaut-karakter:

4af6

About The Author

Halvanden meter islandsk galskab som raskt tilegner sig nye hobbyer og trends. Faldt i tegneseriegryden som barn i 80’erne og har været afhængig af musik, tegneserier, bøger, film, konsoller, arkade-maskiner og radio siden han kan huske. Trives bedst i arkaden, til koncerter eller foran anlægget med familien.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.