De to sidste Fantastiske Fire-film har gjort mig meget pessimistisk over for endnu en ny film, men nørden indeni glædes stadig, hver gang en ny superheltefilm ser dagens lys. Og den her gang ser det ud, som om de i hvert fald prøver at tage emnet seriøst.

Jeg har aldrig beskæftiget mig så meget med nørderne fra Baxter-bygningen. Der var altid andre superhelte, som var mere interessante (læs: Batman). Ironisk nok var et af de første superhelteblade, jeg læste – som ikke var Batman og Supermand – et De Fantastiske Fire-blad. Endda det, hvor de overvinder Galaktus. Mere klassisk kan det vist ikke blive! Go Kirby!

Det var først, da jeg begyndte at læse Marvels parallel-version; Ultimate Fantastic Four, at jeg begyndte at interessere mig for dem igen. Hele meningen med Ultimate-universet var at genskabe superheltene – og det lykkedes fantastisk (det gjorde det også i de andre Ultimate-blade). Og det, at jeg havde læst det meste af Ultimate Fantastic Four-bladene, kunne fjerne noget af den dårlige smag i munden, jeg havde fra de to forrige Fantastiske Fire-film. Nok var de underholdende, men desværre også ret forfærdelige (en beskrivelse, man kan bruge på utroligt mange af de film, jeg har set gennem årene).

ff-doom

Da de i 2009 annoncerede, at de ville gå i gang med at reboote (det mest brugte ord i Hollywood lige nu – og endnu mere i superheltefilmsdelen) Fantastiske Fire, var jeg da glad for, at vi fik en superheltefilm mere, men jeg havde ikke de høje forventninger. De tror jeg ikke rigtig, nogen havde. Men så satte de navn på instruktøren, Josh Trank, og så blev mine ører meget mere spidse. Jeg havde set hans “found footage”-superheltefilm Chronicle og elskede den. Det var noget af det mest originale, jeg havde set inden for genren. En film, alle nørder bør se.

Så nu var jeg om bord.

Men det var det bestemt ikke alle, der var. For så kom vi til rollebesætningen, og nu var Johnny Storm (ham, der går ild i) pludselig sort! Hvad!? Internettet gik helt amok. Det gør internettet jævnligt, men især når der bliver pillet ved superheltemytologien. Men jeg var stadig om bord. Og det var ene og alene på grund af instruktøren.

Det hjalp heller ikke, at Marvel prøvede at distancere sig fra den. Rettighederne til Fantastiske Fire ligger hos Fox, og dem vil Marvel/Disney meget gerne have igen, så de ser gerne, at de film, der bliver lavet uden for Marvel Comic-Universet, flopper. Det er en ærgerlig måde at se på tingene, da jeg synes, at alle film i den genre skal have de samme chancer. Det har desværre også virket, som om Fox selv heller ikke har været helt sikre. Markedsføringen for filmen har, indtil for nyligt, været nærmest ikke-eksisterende.

Så kom den første teaser. Den viste os ikke meget, men der var ingen tvivl om, at det var en mere mørk og seriøs version af Fantastiske Fire, vi skulle se. Der var meget af det, jeg kunne lide fra Ultimate Fantastic Four, i den. Så nu var jeg endnu mere om bord. Også selvom teaseren var nøjagtigt magen til ALLE teasere lige nu.

Nu har vi så fået en ordentlig trailer! Og hvis jeg var om bord før, er jeg nu sømmet fast til gulvet af det pågældende hypetog (eller måske The Fantasticar?). For nu ser vi, hvordan de kommer til at se ud. Den har nok i særdeles været Tingen, folk har ventet på. For det har været ham, der har været værst i alle filmene (ja, det inkluderer især Roger Cormans latterlige ’94-udgave), men her ser han lige så sej ud, som det er meningen.

FF-tingen

Historien ser forholdsvis banal ud. Hvis jeg skulle gætte ud fra traileren, så bliver den første akt brugt på, at vi lærer om figurerne, før de får deres kræfter, i anden akt får de så kræfterne, og Doom bliver på en eller anden måde fornærmet, og til sidst skal Fantastiske Fire kæmpe mod en forsmået Doom. Det er nok cirka det.

Men fuck det. Jeg er om bord!

Næste stop: Clobberin’ time!

[divider]ER DU OM BORD?[/divider]

Skal du se De Fantastiske Fire når den kommer i biografen?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Leave a Reply

Your email address will not be published.