Selvom Disney nu ejer Stjernekrigsfranchisen, så tillader de (overraskende nok) stadig, at de tusindvis af hardcore-fans laver deres egne småfilm.

Så længe der ikke blev tjent så meget som én cent på fanfilm, så havde George Lucas ikke noget problem med de mange fanfilm, der blev lavet. Faktisk var han selv ved lejlighed dommer i konkurrencer og skulle finde den bedste. Denne praksis fortsætter Disney heldigvis.

I går ramte en ny lille fanfilm – eller rettere en lille ”fan-teaser” – nettet, og det er ingen andre end selveste Boba Fett, der er hovedpersonen, med titlen Star Wars: The New Republic Anthology.

Filmen kommer med følgende beskrivelse:

”Efter at have været fanget i Carkoons Store Grav i over tredive år, begår den berygtede dusørjæger Boba Fett  en halsbrækket flugt og ser pludselig sig selv kæmpe side om side med rebellerne for at etablere en ny republik.”

Man må sige, at han har holdt sig godt efter et ophold på tredive år i maven på en Sarlacc – ja, selv tøjet ser nærmest nypresset ud. Det må have været et femstjernet ophold.

Teaseren har en forholdsvist høj produktionsværdi, og det kunne bestemt have været sjovt at se mere.

Heldigvis skal vi ikke være afhængig af små fanfilm for at få mere af Boba Fett at se. Rygtet siger, at den næste film i Anthology-serien, efter Rogue One – A Star Wars story, bliver med netop Boba Fett som hovedperson.

About The Author

Skribent

Kim elsker film, tv-serier og tegneserier, og ville ønsker der var 36 timer i døgnet, så han også kunne få tid til at spille computerspil, høre musik m.m. Kim bor i Hjørring, og er til daglig grafiker og PR-ansvarlig på Vendsyssel Historiske Museum.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.