De fleste kender Hugh Jackmans portræt af superhelten og mutanten Wolverine, som efterhånden er blevet et kulturikon. Nu har Wolverine så fået permanent ophold i Danmark… Sådan da…

Lige nu kan filmen Logan ses i biografer over hele landet, og hvis du ikke allerede har læst Metronauts anmeldelse af filmen kan du gøre det her. Mutanten Logan, også kendt som Wolverine, eller Jærven på dansk, har længe været blandt de mest populære superhelte i Marvel Universet, og da Hugh Jackman i 2000 spillede karakteren i Bryan Singers X-Men film, blev Wolverines popularitet global.

I år spiller Hugh Jackman så Wolverine for sidste gang, hvilket Twentieth Century Fox i samarbejde med Citrus Media og kunstner Peter Skensved valgt at hylde ved at pryde en københavnsk husmur med Logans barske ansigt. Murkunstner Peter Skensved, som er kendt for sine realistiske vægmalerier i stort format, har på en uges tid malet hele væggen, og forbipasserende kan nu se Logan i øjnene på Ny Østergade.

wolverine

Hvis du ikke bor i Københavnområdet, eller lige har mulighed for at komme forbi, kan du se vægmaleriets tilblivelse i videoen herunder og Hugh Jackman selv har også valgt at kommentere begejstret på det store arbejde som er blevet langt i den nye streetart. wolverine

Logan havde dansk premiere d. 2. marts og er en af de mest roste superheltefilm til dato. Filmen er instrueret af James Mangold og har Hugh Jackman og Patrick Stewart på rollelisten. Hvad syntes I om filmen? Lad os det vide i kommentarerne herunder eller på vores Facebookside.

Leave a Reply

Your email address will not be published.