Sidste uge holdte vi her på Metronaut en afstemning om hvilket superhelteopgør klarede sig bedst, Batman v Superman eller Captain America: Civil war.

Resultatet af vores lille interne superhelteopgør overrasker måske ikke, men den ultimative vinder blev Captain America: Civil war, som stak af med 75 % af stemmerne. Selvom der var mange flere superhelte med i Civil war virker den som en meget bedre film, og overraskende nok kommer man meget længere ind under huden på karaktererne end man gjorde i Batman v Superman.

Ben Affleck gav et af de bedre portrætteringer af Gothams mørke ridder, også selvom han slog virkelig mange mennesker ihjel, og brugte skydevåben. Alligevel kunne han ikke redde filmen, som var pakket ind i pæne billeder samt virkelig mange klicher, og en Supermand med samme karisma som en våd karklud.

Men uanset hvem man heppede på, så var det Captain America og Ironmans samlede indsats (sammen med Spider-man og Ant-man), der stjal showet denne gang, og gav baghjul til DC’s filmiske univers. Nu kan vi bare vente på næste udspil fra DC og se om de kan gøre det bedre.

Men hvad tænker I derude, kan DC nogensinde nå op på siden af Marvel?

About The Author

Med en bachelor i litteraturvidenskab, og en igangværende kandidat film- og medievidenskab, pløjer han sig gennem alle tænkelige nørdede discipliner. Dog holder han mest af tegneserier, og hvis du spørger ind til superhelte, så forbered dig på en time langt foredrag om, hvorfor Hulk kan tæske Supermand...

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.