Jeg har de sidste tredive år haft et godt øje til de mystiske og sataniske begivenheder der fandt sted på Anholt i starten af 1970’erne.

Da jeg var teenager yndede jeg at gå på biblioteket (nerd!), og fandt mig selv på gulvet foran reolen med de okkulte bøger. Én af de bøger jeg lånte igen og igen var Politikens “Mystikkens Verden”, og på side 212-213 var der en artikel om “Anholt-fundene” med foto af det imiterede skrumpehovede der blev fundet i maj 1973. Det var alt sammen ret mystisk og en smule uhyggeligt.

Pludselig, tredive år senere, dukker der i min postkasse en tegneserieantologi op, med det sigende navn “Satankulten på Anholt“.

Forlaget Afkom har samlet en række tegnere, der alle har bidraget med mere eller mindre skæve, sjove og (nogle gange) ret fede vinkler på hvad der foregik på Anholt. Og der bliver ikke sparet på den hardcore satanisme med alt hvad den byde på af menneskeofringer, besværgelser, djævletilbedelser og blod og vold i de elleve historier.

Satankulten på Anholt er et stykke underfortalt Danmarkshistorie, der bl.a. indeholder flere hundrede mystiske “satanmønter”, der er dukket op igennem flere årtier, mærkelige maskinskrevet “sataniske breve” stilet til præster og embedsmænd bl.a. med invitation til diverse hårrejsende aktiviteter, som en nat med “lig-vending” (hvor man altså graver et lig op, og vender det om).

Det er ikke så meget den reelle og faktiske historie bidragene i antologien omhandler, men mere en “sat på en spids og nu giver den fuld skrue”-tilgang. Nogle gange bliver faktiske personer og begivenheder nævt, men som ofte har tegneserieskaberne taget sig alle de kunstneriske friheder de har haft lyst til. Og med et emne som “satankult” på en vindblæst ø i Kattegat, kan man godt forstå deres tilgang.

Nogle af bidragene er virkelig gode – godt fortalt og imponerende flotte, mens andre måske skulle have overvejet om de virkelig ville have deltaget – men generelt er kvaliteten faktisk overraskende okay. Kim Bjørnholt indleder festivitas med en ret sjov og flot version af hvem den mystiske “Alice Mandragora” kunne have været, Jakob Rohde-Kappel har et imponerende flot bidrag hvor en præst kommer til at lukke Satan og hans yngel fri på Anholt, og nabokonen Erne er nødt til endnu engang at ringe efter den clairvoyante Dez Demona for at rydde op og ud. Søren Bang Nørgaard har en simpel og humoristisk historie med “De Satans boligpriser” og Mai Sydendal og Henrik Steensens ode til Knud og Vitas endelige, er rigtig sød.

Satankulten på Anholt er en spøjs antologi, og jeg er ret vild med Forlaget Afkoms genrevalg når de vælger hvilke emner de vil satse på. Forlaget har dog også fundet et meget virksom forretningskoncept, hvor de får trykningen af nogle af deres udgivelser dækket via succesfulde Kickstarter-kampagner. Mere af det!

Jeg blev så grebet af tegneserien og historien bag, at jeg efterfølgende opdagede at der er mindst to dokumentarer online pt, der omhandler historien bag hændelserne på Anholt. Og jeg vil faktisk anbefale at man ser den ene FØR man læser tegneserien, og den anden bagefter.

FØRST skal man se dokumentarer “Satankulten på Anholt – The Island of Lucifer” fra 2012, instrueret af Jonas Bech & Kristian Ussing (den kan ses på VIMEO HER) – læser man tegneserien – og TIL SIDST slutter man af med DR-dokumentaren “Den danske satankult” fra 2020, som kan SES HER

“Satankulten på Anholt” er udgivet af Forlaget Afkom, og koster 170 kr.

All hail, Knud Langkow

Leave a Reply

Your email address will not be published.