Brætspil har gjort et voldsomt comeback de seneste år, og der er så meget andet end Ludo og Matador på hylderne i spilbutikkerne. Metronaut har sat sig ned og testet STAR WARS-versionen af den populære UNLOCK!-spilserie.

“UNLOCK! The Escape Game”-serien er en blanding af gåder og eventyrspil i ét. Man bliver ført igennem en historie via små hints på kort og app til tablet, og typisk har man 60 minutter til at gennemføre historien. Mest af alt minder det om de gamle “Du er hovedpersonen”-bøger, bare på tid.

I STAR WARS-udgaven er der tre spil, eller scenarier, der bliver svære og svære. Første spil er “Escape from Hoth”, det næste “An Unforseen Delay” og det sidste “Secret Mission on Jedah”.

I stedet for at skrive en lang anmeldelse, har vi besluttet at teste det live på kamera. Du kan se gennemførslen af tredje scenarie – “Secret Mission on Jedah” – herunder:

Man skal være opmærksom på, at man kun kan spille spillet én gang, da det handler om at løse en gåde – og når gåden er løst, er der ikke meget sjov i at gentage den. Med mindre man har en virkelig dårlig hukommelse.

Hvert spil i boksen er sat til at man “burde” kunne klare det på under 60 minutter (der er timer på!), men Metronauts udsendte spilaber kunne KUN klare det første spil under tid. Så altså, der skulle gerne være minimum 3 timers god – og frustrerende – underholdning i hver pakke.

Man skal VIRKELIG være opmærksom på ALT, når man spiller disse spil. Små hints kan være gemt de mærkeligste og mest ulogiske steder. Så ALT er i spil.

STAR WARS – UNLOCK! – The Escape Game er udgivet af Asmodee i Danmark.

Leave a Reply

Your email address will not be published.