Er du en af de heldige som har en Playstation 5, men som ikke helt ved, hvilke spil der er værd at kaste sig ud i, så er du kommet til det rette sted.

Efter Sony’s udgivelse af den nye spillekonsol, tilbage i november 2020, har udvalget af spiltitler været begrænset. Dette er der intet underligt i, men blot en præmis, når en ny spillekonsol kommer på markedet. Som almen “gamer”, må man derfor væbne sig med stor tålmodighed, når det kommer til, at kunne spille de store Triple A titler, som tilsvarende er, spil verdenens pendant, til de store Hollywood film produktioner.

Inde for videospil, er titler som “God Of War: Ragnarok”, “Elden Ring”- som faktisk udkom for nylig, “Gotham Knights” og “Hogwarts: Legacy” blandt nogle af de store titler, som mange venter spændt på at kunne spille, indenfor nærmeste fremtid. Indtil da, vil jeg i denne artikel anmelde 5 PlayStation 5 spil, du i dag kan fordybe dig i, foran dit fladskærms TV.


Guardians Of The Galaxy

“Come to The coast, we’ll get together, have a few laughs”

Normalt kender vi dette citat for den rapkæftede politibetjent, John McClane fra action klassikeren, “Die Hard” fra 1988, med Bruce Willis i hovedrollen. Der ingen tvivl om, at spiludviklerne Eidos-Montréal, har styr på deres 80’er cinematiske referencer, i det at hovedkarakteren i Guardians Of The Galaxy spillet, Peter Quill, aka Star Lord, kommer med et kæk citat fra den første Die Hard film, undervejs i spillet, i flugt fra fjenden og laserskud. Marvels: Guardians Of The Galaxy er et underholdende singleplayer spil, fyldt med meta referencer og 80’er puddelhunde rock og god humor. Da jeg spillede spillet, var det som at være med i en James Gunn, rum action komedie. (James Gunn- filminstruktør: Guardians of the galaxy vol 1 & 2)

I spillet, spiller du “kun” som Star Lord. Som udgangspunkt, lyder dette som et kæmpe problem, i et spil hvor man som gruppe, skal kæmpe for at redde galaxen, mod det onde. Dette viste sig ikke, at være tilfældet. Spilstudiet har formået at inkludere de andre karaktere, som sammen kan nedlægge fjenden. karaktererne Star Lord, Gamora, Drax, Rocket og det uskyldige træ monster, Groot, har en sjov og humoristisk ping pong mellem hinanden, ligesom i filmene. Det hænder dog, at jokesne til tider bliver “malket” lidt for meget og derfor, bliver joke leveringerne lidt tynde og ordinære til tider, men intet, der som sådan påvirker spillets oplevelse og kvalitet.

Selve gameplayet er nemt, med tilstrækkelige udfordringer, alt efter sværhedsgraden du vælger at spille med. Kampsystemet er solidt flydende og man kommer i et godt flow, når man først er i gang, dog med små grafiske bugs ind imellem. Upgradings systemet er ikke spækket til med våben opgraderinger, men nok til at holde dig underholdt, for at booste dit våben og andre evner.

Det er længe siden jeg har nydt et Marvel spil, så meget, som Guardians Of The Galaxy og jeg nød det til fulde.

En lang historie kort. Det er fantastisk sjovt, at spille Star Lord og co. i færd med at sparke røv i rummet, i bedste 80’er groovin style, i et ca. 25 timers langt singleplayer, rum eventyr!

Som 80’er synth bandet, Tears Of Fears synger:

“Everybody wants to rule The world”


  1. Call Of Duty: Vanguard

Det er ikke første gang, at der er lavet et “first- person- shooter” spil, omhandlende 2. verdenskrig. Tilbage i 2017 udgav Activision, Call Of Duty: WWII, som var et udemærket 2. verdenskrigs skydespil. Tilbage i september 2021 udkom Activision igen med et Call of Duty spil, med undertitlen: Vanguard. Udviklerne bag dette FPS spil “Sledgehammer Games” har formået at lave et actionpræget skydespil, som holder éns puls i gang.

I spillet, spiller man som fortropper, der skal lede og afgive ordre til sine allierede soldater kammerater i krig, hvis du spiller spillets campaign funktion. Du får lov til at spille en række forskellige karaktere, som sammen, skal snige sig ind på Nazisternes territorium. Her får du blandt andet lov til at spille den russiske kvindelige protagonist, Polina Petrova og den britiske sergent, Arthur Kingsley, som er spillets mest interessante karakterer.

Der er intet nyt og revolutionerende ved Call Of Duty: Vanguard, men det er til gengæld et af de bedre Call of Duty spil til dato. Der hvor spillet skal have sin største credit, er rent grafisk, med dets brug af ray tracing, især hvis du spiller Ps5 udgaven, på et fjernsyn der understøtter 4K- opløsning.

Så er du til historiske krigsspil i en socialrealistisk setting, med en smule mere “smart i en fart” action- ift. hvad der skal forestille 2. Verdenskrig, med Snigmorderi, eksplosioner og tog kapringer, så er Vanguard lige noget for dig . Hvis du tilgengæld ikke er særlig meget til campaigns og historie præget videospil, så kan du altid hoppe på online delen og spille multiplayer.


  1. Ratchet & Clank: Rift Apart

Vi befinder os endnu engang ude i rummet, rundt omkring andre ukendte planeter. Men denne gang lægger vi Marvel universet på hylden og i stedet, tager fat på en udgivelse fra Insomniac Games.

Rift Apart er det 16. spil i Ratchet and Clank serien og som er et af artiklens eksklusive spil, til Playstation 5. I spillet spiller man mekanikeren, Ratchet, som tilhører racen “lombax”. I spillet har Ratchets “partner in crime”, den lille “kloge åge” robot, og Ratchets højre hånd, Clank, udviklet en enhed, som kan fremkalde dimensions portaler. Dette kan næsten ikke forklares, men skal opleves. Portalerne kaster en frem og tilbage fra forskellige områder og planeter og Wauw! Det er spillets absolut fedeste element, når det kommer til framerate og Ps5’erens ydeevne og dens hurtige loading hastighed.

Enheden som Clank udvikler, er for at hjælpe Ratchet i at finde andre Lombaxer og familiemedlemmer, da Ratchet selv, er den sidste Lombax, han har kendt til. Dette bliver selvfølgelig ikke en dans på roser, da den onde Doktor Nefarious, kommer for at stjæle dimensions enheden, hvor der på uheldigvis bliver aktiveret flere dimensioner som adskiller Ratchet og Clank hver for sig. I hver deres dimension. Her møder Clank en anden Lombax end Ratchet, ved navn Rivet, som sammen starter en rejse, mens Ratchet i sin ensomme søgen efter sin trofaste ven Clank, støder på en masse udfordringer og forhindringer på vejen. For ikke at spoile for meget af historien, bliver denne rejse ikke nem at fuldføre for hverken Rivet, Ratchet eller Clank.

Rift Apart er et helt igennem fantastisk platform spil, for både familien, men også for den “voksne”, som har brug for en god omgang afstresning. Spillet er sjovt, med en quirky charmerende humor og et levende sammenspil mellem spillets karaktere. Animationerne, figurerne og universet er utrolig flotte, med et Cartoonish look, hvilket Ratchet & Clank serien er kendt for.

En stor anbefaling herfra.


  1. Resident Evil 8: Village (spoiler alert!) Hvis du ikke har spillet Resident Evil: Biohazard 2017, så burde du skippe denne anmeldelse, da åbenlyse spoilers vil afsløres.

Det japanske spilstudie Capcom, bag spilserien: Resident Evil, var et af de første spilstudier, der satte standarten, inde for gyserspil også bedre kendt som genren “survival horror”. Med titlen Resident Evil 4, som første gang udkom i 2004, til Nintendos gamecube, var folk både imponeret og skræmt over spillets sublime uhygge og gameplay. RE4 er stadig den dag i dag, betragtet som et mesterværk, med efterfølgende titler, der dog ikke, har klaret sig helt lige så godt.

I 2017 udkom Resident Evil 7: Biohazard, som er det mest frygtindgydende spil, jeg til dags dato har spillet og det siger ikke lidt. Nu har man mulighed for at fortsætte hvor man slap, i RE7, i en direkte fortsættelse i Resident Evil 8: Village.

Man spiller igen, som i 7’eren, Ethan der omsider lever et trygt og rart liv, sammen med sin kone Mia og deres lille nyfødte baby, i en landsby i Rumænien. Dette varer ikke længe, da en mand, fra nogle af de tidligere Resident Evil spil, nemlig Chris Redfield, kommer ind og laver en kæmpe omvæltning af Ethan og hans families liv. Det er her uhyggen starter.

Village er et First- Person- shooter/ survival horror spil, med puzzles elementer. Det fungerer langt hen ad vejen, ligesom 7’eren, dog mere actionpræget og en anelse mindre horror end det første. Dette betyder dog ikke, at Village ikke er uhyggeligt, for det er det bestemt. Spillets gotiske, “Van Helsing style”, kan sagtens få dine nakkehår til at rejse sig, imens du skal bekæmpe dig gennem spillets Varulve, Hekse,  dæmoner og spøgelser. Det er et underholdende singleplayer spil, med et fedt opgraderings system til dine våben, som kun kan gøre dig begejstret og ivrig for at beskytte dig selv, mens du bevæger dig rundt i den forladte rumænske spøgelses landsby, på creepy kirkegårde, slotte og underjordiske tunneller.


  1. Kena: Bridge Of Spirits

Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det ville være, at være interaktiv i en Pixar film. Så SKAL du prøve Kena: Bridge Of Spirits!

Spillet er godt nok ikke en Pixar produktion, men man kunne sagtens forveksles  det med en. Der er ingen tvivl om, at Spil studiet “Ember Lab”, har sat standarten inde for platformspil, set ud fra spillets visuelle udtryk.

Spillet er et 3. Persons adventure platform spil, med idylliske landskaber, skove og områder. Banerne er store, uden at være et open world spil. Du spiller som den unge “spirit- guide” Kena, der har til formål, at afhjælpe hvileløse og traumatiseret ånder i en landsby, hvor onde kræfter har overtaget. Kena skal derfor bekæmpe det onde og redde de trauma ramte ånder, til at finde en meningsfuld, meditativ forsoning med deres åndelige tilstedeværelse (titlen går under navnet “Bridge Of Spirits” som en metafor for det “hinsides liv”). Kena er bevæbnet med en tryllestav, som hun både kan slå med og kaste krystal besværgelser på fjender, monstre og andre ting. Med dig, har du små spirituelle væsner, hvis race, går under navnet “Rot” og som du gennem spillet, får indsamlede flere af og som bliver dine trofaste hjælpere. De såkaldte Rots, er af udseende, nuttede små dyr, med kæmpe Disney øjne, hvilket er alt for uimodståelige.

Spillets narrative historie er rørende og karaktererne i handlingen er finurlige og elskværdige. Man kunne dog godt savne, en lidt dybere personkarakteristik, eller baggrundshistorie omkring hovedpersonen Kena, da hun er en smule endimensionel.

Du vil som spiller, opleve at blive fuldstændig opslugt af verdenen og dens fortryllende og idylliske sekvenser.

Jeg var underholdt og elskede hvert minut af spillet. Det to omtrent 10- 12 timer at gennemfører, hvilket hverken var for langt eller for kort. Så hvis du godt kan lide spil som: Zelda: Breath of a wild, men, med hvad der ligner “Pixar grafik”, krydret med lidt  japansk og balinesiske inspireret kultur, er Kena: Bridge Of Spirits spillet du skal spille!


Vi håber at denne artikel har hjulpet dig, som er i tvivl om hvad du skal spille på din nye PS5. Husk at holde dig opdateret hos Metronaut omkring nyheder om spil, film, tv- serier, bøger og tegneserie anmeldelser.

Leave a Reply

Your email address will not be published.