Efter utallige udsættelser, er det endelig blevet tid til at mødes med vores skydegale britiske agent; Bond. James Bond. 007. Igen.

Og den her gang er det ekstra specielt. Det er er den 25. film i serien og Daniel Craigs sidste. Så der var lagt op til noget specielt.

Dagen før jeg skulle se No Time to Die, så jeg Spectre. For første gang. For jeg må indrømme at jeg blev så skuffet over Skyfall at efter jeg læste lunkne anmeldelser af Spectre orkede jeg ikke at se den. Men nu blev jeg lidt presset til det og ja – den var lunken, grænsende til det kedelige.

Men ironisk nok gjorde denne lunkne oplevelse No Time to Die endnu bedre. For ja – den er god. Der er plottråde i Spectre som de bruger meget fornuftigt.

Handlingen er i bund og grund meget tæt på Bond grundformularen; vi ser ham slås mange flotte steder på kloden, der er nogle flotte damer, skøre dimser og der er en superskurk som har en eller anden gakket plan. Den formular har ikke ændret sig, ligegyldigt hvor moderne man har forsøgt at gøre Bond. g det skal man som sådan heller ikke. Det handler mere om hvordan man bruger denne grundformular.

Det trick de bruger denne gang, er at hæve indsatsen. Meget! Og det virker. De har i Craig Bond filmene altid forsøgt at gøre ham til et rigtigt menneske. At gøre ham til en dræbermaskine der forsøger at tilbage til sin menneskelighed. Og her bærer alt deres arbejde frugt.

Hele filmen håber man på at Bond endelig kan få den ro som han altid søger efter…

Men det er ikke kun historien der fungerer. Alt det omkring fungerer også bedre. Der er nogle spektakulære actionscener, hvor vi ser hvad en presset Bond kan. Vi ser at selv uden sine dimser, er han en fantastisk agent.

Alle er gode i de roller som vi er kommet til at kende dem i. Men hvis jeg skal fremhæve nogen, så er det helt sikkert Ana de Armas som Paloma, som teknisk set er filmens Bond-babe, men bare stråler i sin rolle.

Desværre er skurken mere plot end egentlig figur. Rami Malek er god og ulækker men han får ikke meget at arbejde med og på grund af den måde historien blev bygget op, var jeg aldrig rigtig bange for ham.

Og igen er den for lang. Det er en hel Bond film og så har de også puttet en masse drama ind i den. Og det er helt sikkert dramaet der får filmen til at fungere, så de skulle have skåret lidt i Bond elementerne.

Men som sagt; den er god. Og hvis man er fan af Craig Bond, så skal man slet ikke gå glip af den her. Men også bare som casual Bond fan, er det her en god film. Jeg blev aldrig træt af Daniel Craigs trutmund og stramme jakkesæt!

Leave a Reply

Your email address will not be published.