Det er praktisk umuligt for mig at anmelde den her film. Af flere grunde.

Bogen der ligger til grund for denne film, var det første stykke sci-fi litteratur som blæste låget af mig. Og da jeg først havde læst den, kunne jeg se at nærmest 80% af alt sci-fi der bliver produceret (både på film og på tryk) har ladet sig inspirere af bogen.

Første gang jeg læste den var jeg bare en lille teenager (måske endda ikke helt) og mange af bogens politiske temaer smuttede lige hen over hovedet på mig. Men jeg elskede den stadig og har genbesøgt den mange gange. Eller i ærlighedens navn, skulle jeg måske sige at jeg har læst de første to tredjedele mange gange (Den bliver MEGET tung at danse med til sidst) men kun hele bogen en tre-fire gange. Og da jeg hørte at den skulle filmatiseres igen, læste jeg de første to tredjedele igen.

Og hver gang jeg læser den, bliver den bedre for der er flere og flere ting som jeg forstår. Ikke nødvendigvis fordi jeg er blevet en bedre læser, men bare fordi jeg er blevet ældre.

Min pointe er; jeg elsker den bog og det univers der er i bogen. Så derfor vil en anmeldelse af en filmatisering af denne bog altid blive farvet af min kærlighed til værket.

En anden grund til at min anmeldelse måske ikke er gennemført professionel, er fordi jeg helt desperat inden i mit hjerte, vil at den her film skal være god. Mit liv er for trist til at jeg ville kunne klare sådan et nederlag.

For stjernerne står helt rigtigt for at det skal lykkedes den her gang. Det er den helt rigtige instruktør (Denis Villeneuve) kombineret med de helt rigtige skuespillere. I min verden har Villeneuve kun lavet en kikser i sin karriere, så min tiltro til ham kunne ikke være højere.

Så med det ud af vejen, kan vi snakke om filmen;

Jeg antager at de fleste af vores læsere har et eller andet kendskab til Dune universet. Enten har man læst bogen, eller set David Lynch filmen eller set tv miniserien. Eller som mig – alle tingene. Men her kommer lige et lynresume til dem på de bagerste rækker:

Vi er langt ude i fremtiden og menneskeheden er gået tre skridt frem og to tilbage. Vi er nået ud i rummet men vi er også blive feudale igen. Menneskene bliver ledet af store huse, som så igen bliver ledet af en Kejser.

På ørkenplaneten Dune findes et krydderi som har alle mulige fantastiske egenskaber (længere liv, bedre helbred og evnen til at se ud i fremtiden plus at det også dufter godt!). Det var de onde Harkonnen der havde planeten men nu er det de gode Atreides der skal overtage den. Og det fucker ligesom med alles planer. Især for vores unge hovedperson, arvingen til Atreides huset, Paul Atreides.

Og nå jo – kæmpe sandorme!

Filmen her dækker halvdelen af bogen. Det er måske en god ting at vide inden man går ind og ser den. For så er det i sagens natur ikke en hel film.

Det er en vanvittig flot film. Det vidste jeg det ville være, baseret på både trailere og Villeneuves tidligere film. Og her mener jeg ikke kun flot filmet – for det er den bestemt også. For noget af det der kan brække ryggen på en sci-fi film er hvordan universet er designet. Men er det lykkedes! Og lidt mere til. Det er tydeligt at de har forestillet sig hvordan et slot ville se ud, hvis man herskede over en hel planet. Alting er kæmpestort. Og ikke nødvendigvis smukt, men når man ser de bygninger disse rumaristokrater, bor i, de skibe de flyver rundt i, er man ikke i tvivl om hvem der bestemmer hvor skabet skal stå. 

Skuespillet er selvfølgeligt også i topklasse! Filmen er fyldt med skuespillere i topklasse men det er især Timothée Chalamet og Rebecca Ferguson der – igen – giver nogle afsindigt gode præstationer. Men som sagt – alle er gode!

Der var bestemt passager fra bogen som jeg især havde glædet mig til at se og de blev leveret så godt at det tit var en kombination af kuldegysninger og tåre i øjnene.

Så er det nu du skal gå ind og se den. For det skal du! Din hjerne fortjener en godbid. Og når du så har set den, så kan du læse videre. For alt er ikke rosenrødt…

Selvom filmen kun filmatiserer halvdelen af bogen, er den stadig nødt til at skynde sig. Og det er altid ærgerligt når kildematerialet er så godt. De bidder der er blevet udvalgt er gode bidder og helt sikkert også de vigtige bidder, men så meget af bogen handler om at det er detaljerne der vinder. At det er alt det der ikke bliver sagt. Meget af det kan man vise med noget godt skuespil men der skal også tid til, og det er der altså bare ikke.

Desværre bliver det lidt for tit tydeligt at filmen bliver en Absolut Let’s Dune. Og ikke kun på grund af nedslagene i historien men også en til tider lidt for hidsig klipning. Springene fra scene til scene er nogen gange meget voldsomme og ikke på en måde der understøtter historien, tværtimod desværre.

Som sagt har jeg lige genlæst bogen (eller altså det meste af den), så jeg havde ingen problemer med at følge med, men jeg tror uheldigvis at dette ikke gælder for alle. Jeg forsøger ikke at lyde arrogant, for der er meget mytologi der bliver presset ned på to en halv time.

Er det så den Dune film jeg havde håbet på? Nej. Men det er så tæt på at jeg godt kan sætte et flueben ved den her filmatisering. Den gør alt hvad den kan for at være så ærlig overfor teksten som overhovedet muligt. 

Min kritik kan måske – fejlagtigt – få dig til at tro, at jeg er skuffet eller utilfreds. Det er langt fra tilfældet. Jeg var så lettet da filmen var færdig, at jeg græd. Lettet over at det løfte Villeneuve havde givet mig, blev indfriet.

Så se den! Se den to gange! Se den med alle dem du kender! For jeg vil fandeme være sikker på at de filmatiserer den anden halvdel af bogen!

Leave a Reply

Your email address will not be published.