I 2014 udkom Rune Rybergs første tegneserie fra Forlaget Forlæns i form af Gigant, en tegneserie med hovedpersonen på coveret, svingende et sværd.

18367702078_5984bf1b8e_oJeg havde godt lagt mærke til den, da jeg gentagne gange hurtigt gik forbi forlagets stand ved Art-Bubble, og forlagsejeren Torben var da også god til lige at fange mig og spørge, om ikke jeg skulle købe et eksemplar. Han lovede, at Rune snart ville være tilbage, for han sad ikke ved standen på det tidspunkt. “Jo, jo,” svarede jeg og fik den da også signeret med skitse, men denne travle arrangør havde ikke tid til at snakke mere med skaberen Rune Ryberg, inden der var tog til København med nogle af de gæster, der skulle tilbage dertil for at nå deres fly hjem.

Der gik yderligere noget tid, inden jeg fik sat mig ned og læst bogen. Faktisk tror jeg, vi nærmede os Copenhagen Comics, og Runes tilstedeværelse på festivalen var lige blevet annonceret. Eller måske var det, fordi Lasse Jørgensen fra Tegneseriesnak havde nævnt ham et par gange. I alle fald blev Gigant læst, og selvom den måske ikke var så lang, så var historien lige noget for mig.

For mig var det derfor oplagt, også efter at have snakket med Rune Ryberg til Copenhagen Comics, at lære lidt mere om, hvem han er, og hvor han måske er på vej hen.

Metronaut: Et hurtigt blik på din hjemmeside viser, at du har en baggrund inden for animation, og selvom man måske kan sige, at det kunne være en logisk indgang til tegneseriemediet, vil jeg gerne spørge, hvad der førte dig mod tegneserierne?

RR: Der er mange faktorer, der fik mig til at gå den vej, men overordnet havde jeg simpelthen lyst til at lave noget mere personligt efter at have arbejdet på div. animationsprojekter i længere tid. I min fritid syslede jeg lidt med nogle idéer og skitser, som  langsomt udviklede sig til noget mere konkret, og det talte ligesom bare til at blive realiseret som tegneserie. Jeg synes, der er mulighed for at skabe noget mere interessant med tegneserien, der er knap så mange “regler” og dermed større frihed for både historie, form og udtryk. Der er selvfølgelig animerede film, der skubber grænserne for mediet, og det er faktisk ikke helt fair at sætte de to op imod hinanden, for de kan begge to noget, den anden ikke kan. Animationsfilm bliver hurtigt meget teknisk, og man bruger meget tid på at løse problemer. Tegneserien tegner du bare.

Det er rart at skulle fortolke som læser af en tegneserie, man er mere fri i ens opfattelse af historien. Animationsfilm er mere fastlåste, alting er bestemt og besluttet på forhånd, tempo, bevægelse, lyd. Det bliver faktisk lidt kedeligt, haha. Personligt kan jeg godt lide idéen om, at man spiller med på fantasien, for at tegneserien fungerer, jeg synes, det er sjovere og mere interessant. Og så bestemmer man selv, hvordan karakterene lyder i stedet for at skulle høre på de samme fem hysteriske stemmer i animationsfilm.

Metronaut: Det lyder virkelig, som om du nyder din frihed, og jeg er desuden helt enig i, at der generelt er en mangel på kvalificerede voice actors i Danmark. Men hvordan synes du så selv, dine hovedpersoners stemmer lyder?

RR: Uh-oh! Så er der afregning ved første kasse, haha. Det simple svar vil være, helt naturligt. Ikke noget karikeret, skingert eller forceret sjov. Hvis der var lyd på, ville jeg gerne have stemmerne, som var det en dokumentaroptagelse. Lidt mumlende, rodet og dårligt formuleret vrøvl med selvopfunden slang og begreber.

Metronaut: Du fik stor succes med bogen GIGANT, som er på vej mod udgivelse i USA. 

Hvordan ville du beskrive bogen, og hvordan gik det til, at den udkommer i USA?

RR: Gigant er en hurtig ramasjang-historie om en lille fyr med et ironisk øgenavn, Gigant. Det viser sig, han rummer mere end først antaget, da han bliver sendt til anden dimension, efter hans kæreste pludselig bliver slugt af et tusindøjet monster. Så skal jeg passe på ikke at spoile for meget for dem, der endnu ikke har læst den.

Ja, den udkommer på AdHouse Books under SPX 2015 til September, det bliver rigtig spændende.

Lige fra start af har det været min intention at få den ud på flere sprog, jeg skrev den faktisk oprindeligt på engelsk. AdHouse Books er et af de forlag, jeg helst ville udgives på i USA, så jeg skrev simpelthen bare en email til forlaget med en pdf af Gigant og en præsentation af mig selv, og i løbet af 24 timer havde vi aftalt alle detaljerne, og en kontrakt var underskrevet. Det gik ret tjept.

Metronaut: Det lyder da også helt vildt, at det tog så kort tid. Jeg kan også se, at du har lavet en trailer til bogen i forbindelse med den amerikanske udgivelse, som kan ses på www.runeryberg.com. Hvilke planer har AdHouse Books for dig i forbindelse med udgivelsen?

RR: Teaser-filmen lavede jeg faktisk til udgivelsen af den danske udgave på Forlæns for et år siden, nu har jeg så lanceret en engelsk version til udgivelsen i USA. Det er en sjov måde at promovere ens tegneserie på, og så fik jeg jo mulighed for at se om det fungerede som animationsfilm.

Metronaut: Hvordan har du selv haft det med modtagelsen af GIGANT?

RR: Fantastisk!

Det har været rigtig sjovt og overvældende. Jeg er lykkelig for, at den virker og faktisk taler til læserne. Det bliver man nemt i tvivl om, imens man sidder og arbejder med det ene og alene i flere måneder. Jeg blev overrasket over, hvor meget positiv respons jeg fik for de underliggende ting, der er at finde i Gigant, og hvor mange der egentlig opfanger og registrerer det, der nemt kunne gå over hovedet på læseren.

Og så var det jo helt vildt at få en Pingpris.

_MG_3960

Metronaut: Man kunne godt fornemme det til Copenhagen Comics, hvor meget folks entusiasme smittede af på dig, for du var godt oppe at køre, hver gang jeg kiggede forbi, og det blev helt sikkert ikke dårligere af, at du modtog en Pingpris. 

RR: Ja, CC var mega fedt. Jeg fik desværre ikke selv deltaget så meget i festivalen med at komme rundt og besøge de andre borde. Det skal jeg ha’ planlagt bedre næste gang, men det var rigtig sjovt at have en stand med John, og vi kedede os ikke et sekund.

For dem, der ikke ved, hvad en Pingpris er, er det Danske Tegneserieråds hyldest til årets udgivelser, danske som udenlandske, samt en ærespris. I år vandt Rune i kategorien Bedste børne-/ungdomsserie, men han var også nomineret til Årets debut.

Metronaut: Du har også deltaget som bidragsyder til KNIVSÆG, som er genfortællinger fra besættelsen. Hvad var kilden til din historie?

RR: Der er to kilder til min historie, som jeg har valgt at smelte sammen for at gøre det mere interessant. Den ene stammer fra min bedstefar og drejer sig om hans forhold til sin bror, og den anden er fra en tidligere arbejdsgiver, om hvordan han som knægt fandt en Luger i sandet. Det har jeg så moret mig med at krydre med noget suspense og drama.

Metronaut: Du har også vist på din hjemmeside, runeryberg.com, at du er gået i gang med et nyt projekt. Kan du afsløre noget mere om det?

RR: Ja, det er lidt af et omfattende projekt, jeg har valgt at kaste mig over. En 250 siders tegneserie. DEATH SAVE hedder den, opkaldt efter en meget svær “manøvre”, som en flipper-spiller vil forsøge at udføre for at forhindre kuglen i at “drain” (kuglen løber ud i bunden af banen) og dermed dø/miste et liv. Historien handler om to teenageknægte i midt 90’erne og deres umage venskab igennem deres fælles passion, flipper-spil. De er lidt nogle lømler, der rumsterer rundt i byen og laver ballade og spiller flipper-spil. Under overfladen lurer der tiltagende anstrengte spændinger i deres venskab. Universet er med antropomorfiske karakterer, så hovedkaraktererne er henholdsvis en fugl og en øgle. Flippermaskinerne er desuden gengivet korrekt, f.eks. starter historien med at fokusere på en Gorgar-flippermaskine fra 1979 af Williams. Det skal nok blive sjovt, men der er lang vej igen, så der går desværre nok længe, før den udkommer. Jeg håber, den bliver værd at vente på.

Metronaut: Er det baseret på eget liv og drama? Det lyder også, som om du har brug for at lave utroligt meget research i forhold til flipper-spillene, et tegn på en barndom brugt på den lokale burgerbar? 

RR: Ja, det har i hvert fald rødder i mit eget liv, og visse elementer og forløb i historien er direkte baseret på egne oplevelser, men det er fiktion.

Jeg har af ren og skær nostalgisk respekt til de klassiske spil valgt at gengive dem korrekt, hvilket selvfølgelig kræver en hel del research. Nogle gange kan det være lidt problematisk at finde præcis det, jeg har brug for, og det kan nemt føles som unødvendig spild af tid, men effekten af en solid research vejer op for det i sidste ende. At opsøge de steder, der har en eller flere flippermaskiner stående for at spille dem og tage billeder osv., er i høj grad et win-win. Jeg var f.eks. inde og besøge Modern Pinball i New York, da jeg var til MoCCA-fest i April, det var optur!

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg havde hængt ud i den lokale arkade som barn, men jeg voksede “desværre” op i nogle andre rammer uden adgang til sådan nogle magiske steder. Til tider havnede jeg alligevel på kina-grillen, hvor der stod en flipper eller to. Så kunne jeg stå der og glo på dem i en evighed (lommepengene forsvandt lynhurtigt). Jeg har dog aldrig været særlig god til at spille flipper, men det er sjov, sjov, sjov.

Metronaut: Det er også meget ambitiøst med så stort et projekt. Er det noget, du allerede har som historie, eller udvikler du på den, mens du tegner?

RR: Ja, det er lidt af en mastodont, men historien har virkelig brug for plads for at kunne fungere. Jeg er faktisk nået til side 40, så jeg er næsten 17% færdig, men jeg har skrevet det hele, ja. Dog med lidt løse tøjler, så jeg har mulighed for at “skrive” yderligere og mere i detaljer, idet jeg thumbnailer. Det er en fed proces, som forhåbentlig gør tilblivelsen sjov helt til vejs ende.

Døm selv, kære læser, for Rune har været så venlig at sende os de første 10 sider af sit kommende projekt DEATH SAVE. Hold øje med hans hjemmeside og tumblr m.v., for jeg er sikker på, at han viser mere af bogens progression, efterhånden som siderne bliver klar.


DS_ch01_p01DS_ch01_p02DS_ch01_p03DS_ch01_p04DS_ch01_p05DS_ch01_p06DS_ch01_p07DS_ch01_p08DS_ch01_p09DS_ch01_p10

 

 

 

 

 

 

 

About The Author

Árni Beck Gunnarsson har været fanget i en anden verden siden han i 1982 så EMPIRE STRIKES BACK i en biograf i Island. Når han ikke passer sit arbejde læser han tegneserier, ser film og serier mens han vasker op og han sidder desuden i styregruppen for Art-Bubble tegneseriefestivalen.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.