MARVEL tegneserier er tilbage på dansk

Efter at der i 10 år ikke har været nogle MARVEL udgivelser på dansk, har Faraos Cigarer og Fahrenheit slået sig sammen om at genoplive den tradition.

Det der er fælles for alle de udgivelser vi har fået lov at anmelde, er at de alle sammen sindssygt flotte. Lækker indbinding og lækkert tryk. Det her er ikke et blad du køber for at det ryger ned i en eller kasse som dit barnebarn finder en dag, det her er en tegneserie du har stående fremme.

Jeg er så gammel at jeg kan huske at dengang hed han Edderkoppen men nu har alle sammen lært at han hedder Spider-man nu.

Historien i dette første bind “Parker-heldet” er en samling af Amazing Spider-man (2014) # 1-6. Historien handler i størstedelen om to ting; at Peter Parker skal finde ud af hvad Dr. Octopus lavede med hans krop mens han boede i den og den anden store historie deri, er at vi lærer at den edderkop der bed Peter også bed en anden før den døde.

Jeg antager at man har valgt den her historie fordi den skulle fungerer som en introduktion til Spider-man. Og i den forstand fungerer den og fungerer ikke. For i historien om konsekvenser af en Dr. Octopus Spider-man er der meget der skal  indhentes og da jeg selv lige har læst det Spider-man, er det svært at sige for mig hvor godt de lykkedes med det. Så det er nemt for mig at kritisere at de har valgt en historie der har så meget baggrundshistorie. Men på den anden side er det er umuligt at vælge en moderne Spider-man historie uden at den har et ton af baggrundshistorie.

Og introduktionen af en ny Spider-person føles meget søgt. Hvad de gør med personen er i øjeblikke meget sjovt men det føles hele tiden som noget der skal øge salgstal og ikke noget der organisk passer ind i historien.

Men temaet “Introduktion” er meget gennemgående. Og så i selv produktionen af bogen. Den første side i bogen er opsummering af Spider-mans historie, hvilket blad han først dukkede op i og så en numerisk gennemgang af selve Spider-man; hans højde, hans vægt, hans styrke på en skala fra 1-10, osv.

Hele denne side gør at jeg fornemmer at denne udgivelse er rettet mod meget unge læsere (eller læsere der kender meget lidt til Spider-man). Og når man satser så hårdt her, så kan jeg godt se fornuften i at satse på de unge læsere. Get ‘em while they’re young! Prisen er helt fin i forhold til den flotte produktion, så jeg forestiller mig at det kunne blive en god jule- eller fødselsdagsgave.

For mig personligten forholdsvis kedelig udgivelse. Den er flot produceret og godt oversat. Men en lidt ligegyldig historie. Den er dog tydeligvis ikke lavet til mig, men til en fremtidig samler. Eller til en samler som godt kan lide sit Edderkoppen på dansk.

Og flot ser den ud på reolen!

Udkom den 16. december. Dan Slott, Christos Cace, Joe Caramagna (forfattere) og Humberto Ramos, Javier, Rodgiruez og Giuseppe Camuncoli (tegnere): Spider-Man 1: ”Parker-heldet” Oversat af H. Christian Vang. 144 sider. ISBN 9788771762006

Bogen kan bestilles her eller her.

Leave a Reply

Your email address will not be published.