Line Lisberg Refstrup vendte bøtten på hovedet, da hun sad med en studiegæld på 300.000 og en træls hverdag.

Tegneserier kan være lige så forskellige som de mennesker, der har lavet dem. Sommetider er de grå som en tung efterårsdyne af kradsende uld og tænksomme fine med de små minder fra barndommen eller i går. En af de tegneseriekunstnere, der inspirerer og underholder mig med sin vandfarvestreg og små hverdagshistorier, er Line Lisberg Refstrup. Her er ingen “KAPOW” eller ondskabsfulde stjernepsykopater, men fortællinger, der rammer mig lige midt i den bløde del af mit hjerte, og derfor er jeg meget glad for at kunne bringe et interview med Line Lisberg Refstrup her.

METRONAUT: Hvornår blev du klar over, at du ville være tegner?

"Ferie" af Line Lisberg Refstrup

“Ferie” af Line Lisberg Refstrup

LINE LISBERG REFSTRUP: Uhh, det var sent. Jeg skulle lige igennem 4 år på religionsvidenskab på Aarhus Universitet, før jeg kunne mærke, det ikke var det korrekte valg. Den første spæde start på tegnedrømmen var, da jeg blev optaget på Kolding Designskole, men siden da har det bølget lidt frem og tilbage. Vi fik som noget af det første at vide, at vi ikke skulle regne med at kunne leve af at blive tegnere. Dengang havde vi en del grafiske projekter også, og jeg kom til at stå med et ben i hver lejr. Jeg endte med at tage afgang med et animationsprojekt. Siden fik jeg job som grafiker og sad tre år i et job, som jeg slet ikke kunne lide. Så jeg var altså kommet ud med en studiegæld på 300.000 og en træls hverdag. Der gik en del år, inden jeg turde erkende, at jeg sad et helt forkert sted. Så en dag valgte jeg at sige op, og det var et stort skridt for mig, der var/er alenemor, og det var ikke nødvendigvis noget, der af omverdenen sås som en taktisk klog ting at gøre. Men siden da har jeg været glad, og siden da er jeg begyndt at drømme om, at jeg rent faktisk måske kan være en slags tegner. Det er dog ikke det, der giver mig indtægt, den får jeg fra undervisningsjob og lige nu også fra Danmarks Radio, hvor jeg arbejder 25 timer om ugen som grafiker.

Hvornår er du mest kreativ?

Jeg er ret kreativ inde i mit hoved en stor del af mine vågne timer – der foregår hele tiden noget. At få det ud til noget konkret er lidt sværere. Jeg er ikke et gudsbenådet talent fra fødslen, og jeg skal kæmpe helt vildt for at realisere mine idéer – i hvert fald dem, der handler om min egen tegneproces. Det fungerer bedst for mig, hvis jeg tegner hele tiden, og det kan jeg ikke rigtig i min hverdag lige nu. Det bliver en stor overvindelse for mig, når jeg skal i gang. Det er, som om jeg gang på gang skal vende tilbage til et sprog, jeg ved, jeg elsker, men som jeg har glemt. Sidste år, inden jeg startede på Danmarks Radio, havde jeg en periode på en måned, hvor jeg intet andet lavede end at tegne. Der kom jeg i gang, og der skete et eller andet, men så kom det der job, som i øvrigt er fantastisk, men det gør noget ved min produktion, at jeg kun har et par timer hver aften, det fungerer bare ikke for mig.

Hvilke illustratorer inspirerer dig?

"Januar" af Line Lisberg Refstrup

“Januar” af Line Lisberg Refstrup

Jeg bliver inspireret af rigtig mange forskellige. En del af dem, vi havde inviteret med på tegneseminaret “Luck of the Draw” i september i år, er alle tegnere, jeg har fulgt i årevis, undtagen duoen Goblet /Pfeiffer, der var et nyt bekendtskab samt Åsa Grennvall fra Sverige, som jeg også først stødte på i år. Ellers er det virkelig bredt. Jeg fascineres af Halfdan Piskets meget stramme sort/hvide tegnestil og Dominique Goblets mere legende og eksperimenterende tilgang til faget. Åsa Grennvall elsker jeg for hendes fortællinger og Joanna Hellgren for det smukke blyantsarbejde i “Frances“. Engelske Kaye Blegvad er også virkelig dygtig, og polskfødte Magdalena Kaszuba kigger jeg på, når jeg kommer til at sidde og blive for detaljeret i mit eget arbejde.

Hvordan startede dit samarbejde med Signe Parkins og Kamila Slocinska, som du har udgivet miniantologien ”På den anden side” med?

Signe, Kamila og jeg har kendt hinanden siden 2012, hvor vi begyndte en tegnegruppe sammen med 5 andre fra Aarhus. Vi besluttede sammen at lave det lille zine i forbindelse med Copenhagen Comics i år. Vi mødtes i min stue for at finde på titel og emne. Det var godt nok svært – tror, det var Kamila, der pludselig kom på “Den anden side“… eller var det Signe? Det var i hvert fald ikke mig, jeg havde kun halvdårlige forslag.

Er der flere udgivelser på vej?

Ikke lige fra os alle tre sammen, men fra mig alene…ville gerne sige ja. Arbejder i hvert fald på noget, så ja måske…så forpligter jeg mig jo, og det er måske godt.

"Vinter" af Line Lisberg Refstrup

“Vinter” af Line Lisberg Refstrup

Dit projekt ”1981”, der kan ses på linerefstrup.dk, er så utroligt fint og rørende. Vil du fortælle lidt om, hvor inspirationen til det kommer fra?

Projektet tager udgangspunkt i alt det mærkelige, der foregår i en barndom, og det er begyndelsen til en serie, der egentlig handler om en ø-lejr-tur, jeg var på med min mor, da jeg var barn – er bare ikke kommet så langt, det er typisk, ha ha. Det er et stadigt ufærdigt projekt, som jeg gik lidt kold i. Men jeg tror, jeg skal arbejde videre med det på et tidspunkt, skal bare lige finde den rette vinkel, så det bliver interessant for andre.

Du stod sammen med LYNfabrikken bag tegneseminaret ”Luck of the draw”. Hvad var tankerne bag det? Og kommer der flere arrangementer som det i fremtiden?

Det var en eller anden form for leg, tror jeg. Altså blandet med at det jo faktisk kostede en del at lave, både økonomisk og arbejdsmæssigt, så helt leg var det selvfølgelig ikke, men motivationen til det var interessen for tegning og tegneprocesser. Jeg havde i flere år ønsket at lave et arrangement som det og drømt om, hvordan det ville være. Helt kort tog jeg initiativ til det, fordi jeg tænker tegning hele tiden og synes, at de måder, tegnere arbejder på, er så forskellige, at processerne måtte frem i lyset til inspiration for alle. Om der kommer flere arrangementer… det tror jeg nok, måske i en lidt anden form.

Hvad er din største drøm med din tegnekarriere?

Hvis jeg bare får lov til at tegne mere, så ville jeg være glad. Og måske at få lavet noget færdigt, der rent faktisk er så godt, at det kan udgives. Det ville være en kæmpe sejr for mig. Og så kan jeg godt lide at undervise andre. Det begyndte jeg for alvor på sidste år, og det vil jeg gerne mere. Jeg vil også gerne arbejde for tegning generelt – altså vigtigheden af tegning – derfor tog jeg også initiativ til Luck of the Draw. Jeg kan godt lide at putte tegning ind alle mulige steder, brede det ud og få andre til at synes, det er fedt og interessant.


 

Tak til Line Lisberg Refstrup for snakken. Hvem kunne du godt tænke dig, vi snakkede med næste gang? Smid en kommentar herunder eller på Facebook.

Leave a Reply

Your email address will not be published.