Tegneserier kan være mange ting og Metronauts anmelder har været heldig at kigge nærmere på fire nye udgivelser, hvor der er noget for enhver smag. Lige fra sex og stoffer, eventyrfortolkning og Vincent Van Gogh

1. Vincent af Barbara StokVincent tegneserier

Lad os starte med sidstnævnte, Barbara Stok er en hollandsk tegneserieskaber, der med den grafiske roman ”Vincent”, fortæller en del af historien om Vincent Van Goghs liv.

Den er flot illustreret, men en farveholdning, der stemmer flot med Van Goghs egne malerier, og med en fin tråd igennem en særlig periode i kunstneres liv. Historien kommer omkring det ret så rørende forhold til broderen Theo, samarbejdet med Gaugain i Arles, og anfaldet hvor han skærer sit øre af. Tegnestilen er på sin vis simpel og naiv, men på trods af denne simplicitet bliver Vincents anfald og desperation fremstillet helt i tråd med historien. Man kunne bruge tegneserien til en slags kunst(ner)forståelse for børn og unge, så oplysende og fin er den, men alligevel bliver den ikke kedelig for en voksen som mig. Den er stilsikker og interessant, og jeg ville mægtig gerne læse flere biografier på denne måde.

”Vincent” er uden at jeg kender noget særligt til den hollandske tegneseriescene blevet den mest oversatte tegneserie i Holland. Og det kan jeg godt forstå. Den er en flot kioskbasker, der på reneste vis fortæller en lille spændende del fra den europæiske malerkunsts historie og som for læseren gør sin hovedperson Vincent til mere end blot ham, der skar sit øre af.

5af6

2. Muledrengen af Øyvind Torseter

Muledrengen tegneserier

Oversat fra norsk – fra den herlige originaltitel ”Mulegutten” er denne gendigtning af det gamle folkeeventyr ”Troldens Hjerte” aldeles vellykket

Historien er jo præcis som et eventyr skal være, men i en fortolkning der er forfriskende, morsom og smuk. Nye tanker der er rigtig skønne, når man som mor har læst de samme 10 yndlingseventyr højt igen og igen de sidste par år.

Den overrasker, selv når man ikke ved, hvad man skulle forvente, og er alle sine stjerner værd. Illustrationerne er fine og forskellige, men alligevel sammenhængende, og bogen bliver et helt kunstværk.

Jeg læste den højt for mine to døtre på 4 og 6, og de er nogle tøsedrenge, hvis jeg skal sige det selv, men historien var så spændende for dem, at selv den grimme trold, der er så klam, og ser så død og uhyggelig ud som noget, kunne ikke få dem til at bede mig om at lukke bogen i. Vi kommer til at læse den mange gange, og det bliver en nydelse for os alle.

Og dermed skal det ikke forstås som at det kun er en bog for børnene, det er også en bog for mig, og for alle der nyder kunstneriske og humoristiske illustrationer, samt eventyr med både twist og en blæksprutte i bjergets dyb.

6af6

Og så kommer vi til de frække tegneserier…

3. Pussyland Express af Henrik List
samt tegneserietegnerne Søren Mosdal, Pedro Lopez og Jørgen Bitsch.

pussyland express tegneserier

Her er der liderlighed og skamlæber for alle pengene

Det tre forskellige tegneserieskabere, der har remixet fra Lists selvbiografiske ”Pussyland Express”, og de tre bidrag hænger godt sammen. Der er stoffer, kvinder, svedige kroppe, beskidte gulvtæpper på endnu mere beskidte motelværelser og til sidst lidt sex med en mindreårig. Sådanne ting som man godt må i frække tegneserier, men som alligevel gør mig lidt træt. Det er råt og upoleret, og for en novice der næsten kun kender Manara  og hans yndigheder, er det her jo ren brutalitet som man kunne trække det i automaten henne på hjørnet i gamle dage. Og det er vel præcis meningen, så der har de ramt rigtigt, om end de ikke helt rammer mig.

List selv er tegneseriefan med hang til en af mine absolutte yndlings ”Love & Rockets” fra Jaime Hernandez, og Pedro Lopez bidrag minder mig faktisk en smule om lige præcis denne. Men færdig med bogen, kommer jeg ærligt talt bare til at savne Maggie og Hopey, og deres mindre kropsvæskefyldte eskapader. Måske fordi jeg savner Hernandez sort/hvide felters ro efter så mange farver så meget seksuel nærkontakt. Eller måske fordi jeg er lidt af en snerpe.

Det er fantastisk dygtige tegnere alle tre, når jeg ækles lidt og væmmes meget, så er det vel bare meningen, og fordi der er noget kunstnerisk frihed, der er lykkedes meget godt.

4af6

Og til sidst det lumre og bizarre:

4. Livet er en fucking fest af Simon Hanselman.

Simon Hanselman er en australsk tegneserieskaber, der med serien om Megg, Mogg og Ugle fik masser af succes på Tumblr, og derefter udkommet både i USA, visse steder i Europa og nu også i  Danmark.

livet er en fucking fest tegneserierDa jeg så det kæmpe værk, som ”Livet er en fucking fest”er, tænkte jeg, dét var lige noget for mig. Jeg kendte ikke Hanselman, eller Megg og Mogg på forhånd. Da jeg så den første erigerede uglepenis skulle jeg lige vænne mig til det, men jeg var frisk på det. Jeg ville så gerne kunne lide det, og der var så mange referencer i stilen til både Adventure Time, Simpsons og mange af de tegneserier fra Vice magazine, jeg læste op igennem mine tyvere, så jeg burde jeg skulle kunne lide det.

Jeg holdt ud. Læste videre. Jeg nåede halvvejs og kunne ikke forstå, at jeg var så irriteret, når jeg ellers godt kan grine af platte og lamme ting, men måske blev jeg bare slået ud af al den livstrætte og triste sex og konverseren mellem heksen Megg og katten Mogg. Det var ret sørgeligt faktisk, og gjorde mig lidt farfar-sur, fordi det mindede mig om alt det, der er galt med den her verden. Hvor deprimerende det hele er, hvor svært det er at finde ud af det med seksualitet, at bo på bunden af samfundet, ikke kunne styre sit stofforbrug, og ikke mindst at være en rigtig dårlig ven. For de er nogle dårlige kammerater hele bundtet.

Men det er jo så godt ramt, og selv om jeg bliver irriteret på indholdets ulækkerhed i den ellers fantastiske grafiske stil, så er det godt gået alligevel. Det er friskt og nytænkende, og rammer nok så meget plet som en samfundssatire som det kunne. Og jeg kan fuldstændigt relatere til det, altså hvis jeg var totalt lowlife udskud af en heks, potvrag, og min kæreste var en kat, der ikke altid ventede på at jeg gav min tilladelse til sex…

Så jeg kæmpede mig igennem den som en anden moderne klassiker med noget rigtigt fint artwork, og lagde den på sofabordet. Her kom min mand og fandt den (heldigvis ikke mine børn), og han har nu fnist sig igennem hver eneste side. Så man behøver måske ikke se den som ”the great voice of our generation” om misforståethed og elendighed, man kan også bare grine af den, fordi den er plat og det er Jackass med tegnede dyr.

5af6

About The Author

Musiknørd, kostumenørd, popkultursnørd, firsernørd. Hende der kun kan de pink spørgsmål i TP. Og måske lidt de brune. Lever det hårde provinsliv og fungerer til dagligt som specialeskrivende mor til to små lyserøde piger, men var engang sådan en der dansede på bordene og var statist i Canada. Har stået enormt tæt på Stan Lee. SÅ tæt!

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.