SuperheltetegneserierTit finder jeg mig selv i samtale med folk, og tit får jeg ikke tænkt mig om og får sagt noget dumt som: ”Jeg elsker superheltetegneserier.”

Hvorefter jeg bliver sendt skeptiske blikke, og man kan se folks undren inde bag deres blanke øjne. ”Øh, ja…” får de fremstammet. ”Ja, Ironman 3 var da også meget god.

Her tænker jeg mig selvfølgelig ikke om og kaster mig ud i en længere samtale (enetale er nok mere ordet) om det forfejlede forsøg på at lave en film med Mandarinen som skurk, hvordan det bare ikke passer ind nogen steder at fratage ham hans magi og reducere ham til en punchline i en i forvejen klichéfyldt film, der gav mig samme grimme smag i munden, som da jeg så Batman og Robin for første gang, og ydermere så… Hov, nu gør jeg det igen, undskyld.

Når jeg rammer dette punkt, ser disse mennesker nærmest panikslagent på mig, og jeg ved, hvad de tænker: ”ÅH gud, han mener det alvorligt. Han ELSKER superheltetegneserier!

Og ja, jeg elsker superheltetegneserier – hvad i alverden er der galt i det?

Efter det værste chok har lagt sig, benytter folk sig af to strategier.

Enten kommer der en undskyldning, så de kan slippe væk fra den fanatiske freak, eller også kan man se deres øjne skrige: ”MEN DU ER 28 ÅR!

Deres blikke skræmmer mig lidt. De mennesker, der ser superheltefilm med glæde og ser filmene på deres premieredag, som snakker lidenskabeligt om dem og bare synes, ham Kaptain Amerika er for sej, eller at Nolans film om Batman bare var ’hyper-cool’, er de samme mennesker, der anser mig som værende lidt et barn eller generelt bare umoden. Disse folk har en klar forklaring på, hvorfor det er sådan: ”Men det er jo film, og superheltetegneserier, det er sådan noget for børn.

Hmmm, jeg er 28 år og har samme interesser som en 8-årig…

På en måde kan jeg godt forstå dem. I Danmark vokser vi op med Anders And, Basserne og andre humorstriber, hvilke jeg også nyder i stor grad, men det er nu engang letfordøjelige serier markedsført til et yngre segment, og da Egmont begyndte at lukke den ene efter den anden danske tegneserietitel, overlevede kun få: Anders And, Basserne og en ny version af Edderkoppen med titlen Spiderman. Men det er ikke den ’rigtige’ Edderkoppen, som vi alle kender og elsker, for dette blad indeholder afsluttede børnevenlige historier, og man kan sågar få et stykke happy meal-inspireret kinesisk plastiklegetøj med. Det er da nærmest for godt til at være sandt.

Derfor kan jeg godt forstå de uindviedes skepsis, men for os, der er indviet i superheltetegneseriernes fantastiske univers, der har set vores helte dø, genopstå og igen og igen kæmpe og vinde mod umulige odds. Vi ved det, som de andre ikke ved – at superheltetegneserier både er for børn og voksne.

Edderkoppen 147 - SuperheltetegneserierJeg kan huske min første flirt med Edderkoppen – jeg var 9 år og fik nummer 147 i gave af min mormor. Jeg kom ind midt i en historie, hvor Peter Parker sad i fængsel for mordet på Dr. Octopus, mens en klon af ham legede vikar. Det var skønt, men forvirrende, og bestemt ikke børnevenligt. Tegneserier har evnen til at være mørke, uhyggelige, seriøse og problemfyldte, men kan samtidig være sjove, menneskelige, hjertevarme og have et positivt budskab.

Min flirt med tegneserier har nu varet snart 20 år, og når folk fejlagtigt kommer til at aktivere mig, griber jeg efter den samme barnlige entusiasme, som da jeg var 9 år gammel. Det er muligvis derfor, de synes, jeg er barnlig, selvom jeg snakker om seriøse og interessante emner, der nu engang er indholdet i superheltetegneserierne. Men der er ét sted, hvor jeg ved, jeg kan mødes med disse mennesker igen, og det er, når jeg tvinger dem til at se rulleteksterne i de nye Marvel-film for at se den lille 20 sekunders teaser til den næste film, der kommer, og de vender sig til mig, der sidder tilbagelænet i biografsædet med et underfundigt smil på mine læber, og de spørger det forvoksede barn på 28 år, som elsker superheltetegneserier: ”Jeg forstår det ikke, hvad betyder det? Hvem er ham den lilla Alien, og hvad fanden er den åndsvage gyldne handske for noget?

About The Author

Med en bachelor i litteraturvidenskab, og en igangværende kandidat film- og medievidenskab, pløjer han sig gennem alle tænkelige nørdede discipliner. Dog holder han mest af tegneserier, og hvis du spørger ind til superhelte, så forbered dig på en time langt foredrag om, hvorfor Hulk kan tæske Supermand...

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.