Rappet 24Så er der nyt fra de danske donaldister.

Foreningen beskriver selv en donaldist således: ”En donaldist er en person, som er interesseret i Andeby-universet og dets historier, figurer, tegnere og forfattere på et højt niveau. Enkelte kalder os endog nørder…

Dansk Donaldist-Forening er for donaldister i alle aldre, men medlemsbladet Rappet virker mest til at henvende sig til voksne – både i sprog og indhold. Der er 31 sider, som er indbundet i et tykt kartonomslag med en farvet forside og bagside. Indersiden af bagsiden er også i farve, imens resten af bladet er i sort/hvid.

Blad nr. 24 indeholder forskellige artikler, nyheder, interviews, en enkelt anmeldelse og en sladderspalte. Redaktionen har valgt jul som tema, fordi det er blad nr. 24.  Det føltes dog lidt spøjst at sidde og læse om jul her om sommeren.

Som barn var jeg en flittig Anders And & CO-læser. Fra 1996-2002 købte min mor bladet hver uge, og jeg slugte det med det samme. Jeg er derfor godt bekendt med Andeby og byens indbyggere, så jeg følte mig nærmest hjemme i bladet. Jeg kunne f.eks. nikke genkendende til følelsen af, at det ikke rigtigt er jul, før Disneys Juleshow har kørt over skærmen, og spændingen omkring, hvordan årets Anders And-julekalender mon så ud. Jeg syntes derfor også, at det var sjovt at lære lidt mere om juleshowets historie. Juleinterviewet med den norske tegner Midthun fandt jeg dog ikke videre spændende. Desuden synes jeg også, at det var en noget spøjs oversættelse.

Rappet 24 Don RosaDen store artikel i dette nummer falder faktisk uden for temaet. Den hedder ”Professionel nørdethed” og handler om samleren Niels Munk Verner, der har gjort sin passion til forretning. Det var helt klart en af de artikler, jeg fandt virkelig interessant at læse. Jeg synes også kun, det er godt, at artiklen vælger at starte helt ved begyndelsen, hvor Niels fik sin første guldbog som barn for derefter at følge ham frem til i dag. Artiklen gav mig således et godt indblik i hele hans rejse gennem samleruniverset.

Da bladet jo kun er på 31 sider, var det ret hurtigt at komme igennem. Bladet er sat meget overskueligt op med to spalter på hver side. Der er også rigtig mange billeder i bladet – både tegninger, fotografier og stillbilleder fra film. Jeg kan godt forstå, at redaktionen ønsker at give bladet lidt mere liv med billeder. Siderne virker heller ikke så tunge, når der er et enkelt billede på dem. Jeg kan bare ikke forstå, at man har valgt at trykke billeder i så dårlig kvalitet i et blad i sort/hvid. Dobbeltsiden med billeder fra formandens tegneseriebibliotek virker i mine øjne ret kedelig, fordi der hverken er farver eller skarpe detaljer. Jeg synes faktisk, det er lidt en skam at bruge to sider på det, hvis jeg skal være ærlig. Så ville jeg hellere have haft en interessant artikel mere.

Så samlet set vil jeg sige, at Rappet byder på nogle gode og interessante artikler, men der er også plads til forbedring.

3af3

Leave a Reply

Your email address will not be published.