Her kommer filmen vi har ventet på siden vi første gang så Thanos’ profil i Avengers. Alle de film og alle de post credits scenes hvor der er blevet hentydet til ham. Var det ventetiden værd? Fuck ja! Skynd dig ind og se den!

Den her film er fantastisk! Den viser at Marvel stadig kan et par tricks, men den viser samtidigt hvad der har været galt med så mange af de andre. For den sidste Marvel film der blæste skørtet op på mig, var Winter Soldier. Jeg ved godt at mange elskede Civil War men for mig led den af den samme sygdom som de sidste mange af filmen. Jeg nævnte i min Rampage anmeldelse at jeg var træt af film uden hjerte. Og det har Marvel filmene virkelig lidt under. Men i dag, mens jeg så Infinity War, opdagede jeg en anden ting jeg havde savnet: konsekvens.

Og det var der masser af begge dele i den her film! Lige fra filmen starter, ved man ikke hvem der overlever og det giver filmen et lag som hæver den højt over de andre. Jeg sad på kanten af sædet, hver gang der var en stor actionscene. Det var vanvittig spændende! For vi har brugt ti år på at forelske os i alle de her figurer. De føles ægte! Selv dem der ikke har været her så længe, føles som en naturlig del af universet og man frygter for deres liv.

Her er det så vigtigt at sige, at den her film (tror jeg i hvert fald) er meget mindre sjov hvis du ikke har set en ret stor portion af de foregående MCU film. Ja, jeg brugte forkortelsen MCU for at vise at det er en verden man skal introduceres til nu, ikke bare en man kan gå ind i. Det er stadig en flot film men alle de følelsesmæssige punchlines virker noget bedre når det er en figur man har fulgt i mange år.

For der er masser af følelsesmæssige punchlines. De udnytter at vi er vant til at alle klarer den. Generelt udnytter de fantastisk at vi kender figurerne så godt. De kan meget nemmere spille figurerne op imod hinanden. Og filmen giver sig tid at vise alle de nye måder vores helte bliver mixet sammen på. Marvel spiller en fin lille melodi på vores hjertestrenge.

Thanos er også en fantastisk skurk! Faktisk den bedste skurk i Marvel universet Han er uden tvivl et monster, men det lykkedes dem stadig at give ham et par lag udover megalomanisk verdensødelægger. Der var endda en enkelt scenemed ham, hvor jeg fik lidt våde øjne. Faktisk tror jeg også det er den Marvel film hvor jeg fik våde øjne flest gange.

Og så er den sjov. Ikke Thor: Ragnarok sjov. Men det er meget tydeligt at Marvel har lært meget af den film, for alle figurerne er sjovere og ikke på en irriterende måde. Så send lige en venlig tanke til Taiki Waititi. Og et lille nik til James Gunn.

Men det er praktisk talt umulig at blive ret specifik i sådan her en anmeldelse. Der er spoilers overalt! Bare hold op med at se flere trailers og gå i biffen og se den. Alle biografer viser den ti gange om dagen.

Og nå ja- jeg så den i IMAX 3D. Jeg er normalt ikke fan af det format, men jeg må indrømme at det var ret effektivt her.

Warcraft

About The Author

Skribent, light-redaktør

Tidligere grafiker. Tidligere leder. Tidligere postbud. Nuværende arbejdsløs og lykkelig. Prøver til dagligt at gøre sine børn og kæreste til bedre nørder. Igennem Metronaut forøger han at gøre det for resten af verden.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.