Det er efterhånden mange år siden, jeg jagtede onsdagsudgivelserne – den dag, hvor nye tegneserier i single issues som regel kom i USA.

Den dag, hvor jeg efter at have ventet i en måned kunne få svar på, hvad der skete med Spider Jerusalems eks-kones hoved i Transmetropolitan, eller hvordan Jesse Custers jagt på gud skred frem i Preacher. For dem af jer, der har fulgt disse serier, ved I også, at det er mange år siden, at de sluttede. Da de serier samt Invisibles sluttede, fravalgte jeg helt bevidst de månedlige udgivelser til fordel for samlede værker, og det har også været utrolig dejligt, men der er sgu også noget, der mangler, når man tager det valg, i form af de forskellige læserbreve, som desværre ikke kommer med i samlingerne.

Det er heller ikke ofte, at værkets forfatter beder om verdensomspændende onani for at redde bogen, som var tilfældet med The Invisibles og Grant Morrison.

Men nu skal jeg ikke kede jer med nostalgisk vrøvl, men fokusere på, hvordan mine læsevaner endnu en gang har forandret sig. Jeg elsker fortsat at læse massive samlinger, men to ting har ændret sig. Den ene er de digitale muligheder, som gør, at jeg ikke behøver at smutte forbi tegneseriebutikken hver eneste onsdag for at få mit fix. Den anden årsag er også ganske simpel og bunder i, at jeg gerne følger serier af folk, jeg får anbefalet, eller jeg har mødt på en eller anden måde. Det lyder måske mærkeligt, men der er så mange serier at vælge imellem og begrænset tid, og derfor skal der vælges og vrages.

Her følger en lille liste af de serier, jeg i de sidste måneder har valgt til.

 

The Mantle

af Ed Brisson og Brian Level.

Det her er den første superheltebog, jeg har læst i længere tid, men det, jeg synes er fedt efter blot et enkelt blad, er, at den ikke følger en enkelt superhelt, som kan en masse og er nærmest udødelig, men derimod den kappe (mantle), som søger en værdig person til dens kræfter. Brian Level, der til daglig arbejder som tatovør, men har arbejdet på titler som Lazarus af Greg Rucka, er tegneren bag, og stilen passer perfekt til Brissons ikke-glorificerende superheltehistorie. Jeg glæder mig til at følge med i den videre udvikling, specielt da jeg synes, Brisson er en del af en gruppe yngre forfattere, der er på vej mod noget stort.

The Mantle

Cluster

af Ed Brisson og Damian Couceiro

Jeg læser også Ed Brissons sci-fi-serie Cluster, tegnet af Damian Couceiro. Cluster foregår i en fremtid, hvor al kriminalitet straffes med livslangt fængsel. Dog kan man forkorte straffen ved at melde sig til M.I.D. (Military Inmate Deployment)-programmet, som har til opgave at gøre fjendtlige planeter klar til menneskelig bebyggelse. Men alt er ikkem som det ser ud til, da den unge Samara bliver droppet på planeten Midlothian, som en række andre racer også har udset sig som nyt territorie.

Cluster

Deep State

af Justin Jordan og Ariela Kristantina

En anden spændende nyere forfatter er Justin Jordan, som inden for de senere år har skrevet både Crossed og Green Lantern. Det er dog hans X-Files møder Men in Black-agtige Deep State, tegnet af Ariela Kristantina, som har vækket min interesse. Serien tager skridtet videre i forhold til den populære kultserie, hvor hovedpersonerne godt ved, hvad der foregår, og gør det, der skal til for at sikre vores fagre klode, og de må tage mere drastiske metoder i brug end dem, J og K anvender.

deep state

The Fuse

af Antony Johnston og Justin Greenwood

The Fuse er endnu en sci-fi-orienteret serie, der foregår på en international rumstation kendt som The Fuse. Den er på ingen måde ny, men det var først for nyligt, at jeg fik tid til at læse den første opsamling. Serien følger politifolkene Klem Ristovych og Ralph Dietrich, og selv om problemerne ikke er så markant anderledes end dem på jorden (politiske intriger, hævn, mord mv.), så giver Johnston og Greenwood det et spin, som kun kan gives ved hjælp af en massiv rumstation, og da jeg er en absolut sucker for næsten alting, der foregår på en rumstation, skal jeg afgjort finde ud af, hvorfor Dietrich frivilligt har forladt venner og familie på jorden til fordel for et hårdt job på The Fuse.

THE FUSE

RunLoveKill

af John Tsui og Eric Canete

RunLoveKill er bare den fedeste navn på en tegneserie, man kan forestille sig, og med den fantastiske Eric Canete på som tegner kan det umuligt gå galt. Serien følger den hemmelighedsfulde Rain, som ønsker at forlade byen Prygat, inden den skærer omverdenen af. Canete er en mester inden for sci-fi-tegneserier, og han skuffer på ingen måde i denne serie, skrevet af John Tsui og Canete efter en historie af den førstnævnte.

Run Love Kill

The Surface

af Ales Kot og Langdon Foss

Den sidste serie i sci-fi-genren er The Surface af Ales Kot og Langdon Foss. Denne serie valgte jeg at følge, fordi jeg elsker Langdon Foss’ stil. Jeg fik kendskab til ham for en række år siden, da forfatter Andrew Dabb (i dag exec-producer på TV-serien Supernatural) viste mig en bog, de havde arbejdet på sammen, som dog aldrig udkom. I årene derefter kom der ikke så meget fra ham, indtil Foss i 2012 brød igennem med bogen Get Jiro! om en enlig sushi-mester i en verden, hvor stjernekokke styrer samfundet med mafia-lignende metoder – skabt af den rebelske mesterkok Anthony Bourdain.

I The Surface holder Foss sig til de elementer, jeg holder af fra hans side, nemlig sci-fi, for det er tydeligt, at Moebius har haft en stor indflydelse på Foss’ tegnestil. Det skader ikke, at Kot er meget inspireret af mine andre favoritforfattere, Grant Morrison, og kombinationen af de to er indtil videre yderst interessant. I bogen følger læserne Mark, Gomez og Nasia, som prøver at komme væk fra den altomfattende ”lifelog”, som dokumenterer hver enkelt persons samtlige tanker og drømme og søger kilden til menneskets eksistens.

Screen-Shot-2015-04-10-at-9.48.25-AM

 

Mythic

af Phil Hester og John McCrea

Mythic bliver sikkert hurtigt en af mine nyere favoritter. Jeg har været stor fan af McCrea, siden han arbejdede med Garth EnnisHitman, og jeg elskede hans Mars Attacks, som udkom samlet fra IDW sidste år. I Mythic tager Hester og McCrea fat i hemmelige organisationer og magi, som jo er alle vegne, hvis bare man tør kigge efter, og de tre helte i historien, Watersen, Cassandra og Nate Jayadarma, lægger hårdt ud som parterapeuter for et par himmel- og jordånder.

Mythic

Rebels

af Brian Wood og Andrea Mutti

Rebels har jeg glædet mig til, siden Mutti viste sine første tegninger på Facebook. Jeg har længe været kæmpefan af Brian Wood, helt siden Channel Zero, og jeg elsker den måde, han tackler historiske emner, som i denne omgang er tiden op til og under den amerikanske uafhængighedskrig. Jeg havde fornøjelsen af at læse det første manuskript, inden bogen kom ud, og ventede med stor spænding på at læse det rigtigt. De første to blade har levet op til alle mine forventninger, og det bliver en af de serier, hvor jeg med glæde tager et smut forbi min lokale butik for at få fat i den.

rebels

Starve

af Brian Wood og Daniel Zezelj

Til sidst vil jeg nævne en serie, som endnu ikke er udkommet, men kommer i løbet af juni måned. Starve af Brian Wood og Daniel Zezelj fortæller historien om Gavin Cruikshank, som var ophavsmand til madlavningskonkurrencen ”Starve”, men forlod den. Da han efter flere års fravær vender tilbage, har showet udviklet til noget, han aldrig havde forestillet sig, og det er helt og aldeles usikkert, om han kan overleve det nye og ændrede format.

Daniel Zezelj er en fænomenal kunstner med et helt unikt udtryk, som er hans signatur. Jeg har længe været stor fan af hans ting, og nu, da han arbejder med Wood, er det her en absolut no-brainer for mig.

Starve

About The Author

Árni Beck Gunnarsson har været fanget i en anden verden siden han i 1982 så EMPIRE STRIKES BACK i en biograf i Island. Når han ikke passer sit arbejde læser han tegneserier, ser film og serier mens han vasker op og han sidder desuden i styregruppen for Art-Bubble tegneseriefestivalen.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.