I dag, d. 27. april, er det præcis fem år siden jeg og min gode ven Søren lukkede dørene op til et lille nørd-skrive-projekt vi havde puslet med i noget tid. Vi ville skrive om film og tv-serier og tegneserier og spil og det vil selv syntes var fedt – og det gjorde vi.

Det var der en hel del flere der også syntes var fedt, så en masse folk meldte sig på banen for at skrive for Metronaut. I de fem år har vi haft 35 forskellige skribenter på banen. De har tilsammen skrevet 562 artikler, og vi kan se at vi pt har haft 59.827 unikke læsere på sitet. Det er sgu da egentlig meget godt.

Redaktøren er i dagens anledning hoppet ned i maskinrummet, og har fundet de TI mest populære artikler på Metronaut igennem tiden.

Er I klar?


10: HVEM KAN LØFTE THORS HAMMER? af Kasper Lindquist
Thors hammer Mjølner er et mægtigt våben og kan kun bruges af dem, der viser sig værdige. Men hvad betyder det at være værdig, og hvordan fungerer dette legendariske våben fra Asgård?


9:  HVEM ER HAN DUO? af Gunnar Rúnarsson
Metronaut har været så heldige at få fat i drengene fra Han Duo for at høre mere om den dansk producerede podcast, der dyrker genrefilm, spil og tv-serier. 


8: 10 STEDER DU SKAL OPLEVE, HVIS DU ER NØRD! af Anne Gram Hovmann
Metronaut giver dig her 10 steder, du bare MÅ besøge rundt omkring i landet, når du har behov for at nørde løs. Hop ombord og opdag, hvor nørdet lille Danmark også kan være.


7: DISCORD – FREMTIDEN ER ENDELIG BLEVET NUTID! af Anne Gram Hovmann
Glem alt om Skype samtaler af tvivlsom lyd kvalitet, samtaler der bliver afbrudte og hvor vedkommende der startede opkaldet logger af, hvorefter man skal finde en ny med båndbredde til at hoste et kald.


6: NY DANSK EROTISK TEGNESERIE PÅ GADEN af Kim Larsen
Der udkommer stadig flere og flere danskproducerede tegneserier, og har gjort det i mange år, men det er en sjældenhed at de er erotiske. I weekenden udkommer ”Hvad end der tænder dig”, og her er der smæk for skillingerne. I dén grad.


5: SÅDAN FÅR DU DIT ANIME-FIX I DAG! af …
Hvor og hvordan ser man så det der japanske tegnefilm, tænker du måske…? Jo, det vil jeg fortælle om her. Der er lidt forskellige måder at få sit anime på.


4: KANONARM SKYDER IGEN! af Gunnar Rúnarsson
Danmarks mest ekstreme atlet går efter 100 timers Gyruss Marathon i Chassis Arcade. Hvis ikke du har hørt om Kim ”Kanonarm” Købke endnu, er det på tide at møde Danmarks vildeste arkade-spiller.


3: OLSEN-BANDEN – HOLLYWOOD REBOOT! af Kasper Lindquist
I disse tider, hvor mange ældre franchiser får et reboot, sequel eller prequel, hvad ville der så ske, hvis Hollywood fik øjnene op for dette skattekammer af danskproducerede heist/komediefilm?


2: DE TI MEST POPULÆRE HOLLYWOOD-FILM NOGENSINDE af Kim Larsen
Hvis du har svært ved at få enderne til at hænge sammen sidst på måneden, og som en anden studerende skal leve af pasta, så kunne det være, du skulle smutte til Hollywood og lave film. For hold nu kæft, der er penge i det skidt.


1: 25 ORD DU BØR KENDE, NÅR DU SNAKKER MED EN GAMER af Anne Gram Hovmann
Så du har fundet sammen med en gamer – eller du har en gamer i den nærmeste familie. Muligvis kendte du ikke engang termet ”gamer”, men ved bare, at ham eller hende, du kender, sidder med snuden inde i en skærm det meste af tiden og spiller computerspil.


Tak til alle de mange læsere på sitet. Vi er evigt glade for jeres besøg.

Leave a Reply

Your email address will not be published.