Disney har altid været en del af alle børns popkulturelle opdragelse. Både på godt og ondt.

Jeg har set alle deres klassikere (på nær Mary Poppins). Og det har mine børn også. Nogle af dem vanvittigt mange gange. Hvilket er godt, når det er Tarzan, og ikke så godt, når det er Frost.

Men nu er Disney blevet endnu mere brugbar som opdragelsessværktøj. For nu har de købt både Marvel og Lucasfilm. Så nu er der prinsesser og superhelte og fucking Boba Fett!b

Og så har de endda gjort det endnu nemmere at kombinere alle de ting på én gang: Disney Infinity!

Det er så her i artiklen, at det er meningen, at jeg skal forklare, hvad det er. Men så må jeg bede Dem, læseren, om at holde tungen lige i munden, for jeg er ikke sikker på, at jeg kan gøre det fyldestgørende. Men jeg (og især mine unger) kan skrive under på, at det er et fedt spil.

Okay: Disney Infinity er i virkeligheden to spil. Et ret klassisk skyde/løse simple opgaver-spil. Der bruger man de såkaldte Playsets (der er overraskende mange fagtermer af et børnespil at være). I det første Infinity var der f.eks. et The Incredibles-playset, og i to’eren var det første playset  en Avengers-bane.  Hver set har nogle bestemte figurer, som kun fungerer i den bestemte bane. Det har selvfølgeligt alt sammen noget med penge at gøre. Dog skal det lige nævnes, at figurerne er vanvittig seje. De har valgt en stil, som får Amiibo og Skylanders til at ligne det japanske lort, de er.

Disney-Infinity-Marvel-5

Min unger har da også spillet banerne en del (vi har også købt de to andre baner, der er kommet), men der, hvor navnet Infinity kommer i spil, er i den anden og meget større del af spillet: Toybox’en! Her kan man bygge sine egne baner og bruge alle figurerne samtidigt. Det var først, da min datter på 7 opdagede (eller måske rettere, lærte hvordan man brugte) toybox’en, at spillet blev rigtig fedt for hende. Nu bygger hun jævnligt nye baner, som lillebror løber rundt og smadrer skurke i. Det er fedt som nørdefar, at ens børn finder noget, de kan enes om, som samtidigt lærer dem om alle de ting, far elsker.

Og hvad er så grunden til, at jeg nævner et spil, der har været ude i årevis? Fordi det for nyligt blev annonceret, at det næste Disney Infinity bliver STJERNEKRIGEN! Så nu har jeg en undskyldning (ikke at jeg behøver en) for at introducere mine unger for det nørdeunivers, der er mig kærest.

Nu skal jeg bare have set de gamle film sammen med min datter (min søn er allerede totalt om bord).

Disney Infinity fåes til alle konsoller og PC.

Leave a Reply

Your email address will not be published.