Love Letter er ikke et nyt spil, men det fortjener stadig at komme på bordet og blive spillet. Spillet går i al sin enkelthed ud på at slå hinanden ud ved hjælp af de kort, der er i spillet.

Man starter med et kort på hånden, så trækker man et kort, så man har to. Så vælger man det kort, man tænker er bedst at spille ud i situationen. Derefter gør man det, der stå på kortet. Det kan for eksempel være, at man sammenligner sine kort med en af de andre modspillere, og den med det højeste tal vinder, og den anden er slået ud af denne runde. Sådan forsætter spillet, indtil alle er slået ud, eller man er løbet tør for kort.

Let at overskue og meget hurtigt at lære. Man får lidt samme følelse, som når man slår sin modstander hjem i Ludo. Ren fryd!

Der er 8 forskellige kort, så det er begrænset, hvor meget man skal huske, og der er huskekort med, så man er godt hjulpet på vej. Spillet tager ca. 5-15 min pr spil.

Spillet har en god portion held og taktik. Dette gør, at spillene bliver uforudsigelige og aldrig helt de samme.

Dette er et af mine yndlingsspil, da det er hurtigt at lære og ikke tager ret lang tid at spille. Det er lige til at tage med på vejen, da det er i en rejsepraktisk størrelse og kan spillet eksempelvis i toget eller bussen. Jeg har nok over 1000 Love letter spil bag mig og tager med glæde 1000 mere.

Kan man ikke lide temaet i spillet, er det muligt at finde i mange andre afskygninger som Batman, Hobbitten og selvfølgelig Star Wars. Jeg holder mig selv til det gode gamle originale Love Letter.

Love Letters kan købes i de fleste legetøjsbutikker og/eller boghandler. Pris: ca. 80 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published.