We are Legion! Nej, vi er ikke blevet hackere her hos Metronaut, men vi har derimod haft chancen for at teste den nye udvidelse til mastodont-spillet World of Warcraft: Legion, som startede med lukkede betatests her i torsdags.

Lad mig blot starte med at sige, at denne artikel om Legion bliver spoiler fri. Du kan roligt læse videre. For der ER mange lore spoilers der kunne videre formidles, nogle gode, andre overraskende, men det bliver ikke os, der sladrer.

Legion

Denne artikel, bliver i sagens natur primært en anmeldelse af de nye muligheder i spillet, og selve vejen op til level 110. Da lukket beta kun har været ude i seks dage, er det begrænset hvad vi kan fortælle om endgame, altså raids og player vs. player. Det følger senere.

Questene i Legion er ret lineære, men de føles dog knapt så påtvungne som tidligere. Til gengæld er World of Warcraft questing nu blevet tilpasset, således at man kan queste i de zoner man har lyst til, hvor zonen så tilpasser sig til spilleren i stedet med sværhedsgrad og belønninger. Det fungerer ret godt, men jeg er dog spændt på at se konsekvensen i forhold til priser på materialer til professioner, uden nemme zoner der kan farmes. På samme måde skalerer dungeons, alt afhængigt af spiller-levels.

Endvidere er historierne fortalt igennem quests ret gode. Jeg er dog ikke en fan af at spilleren igen skal gøres til en helt, og personlig ven med de store lore-figurer såsom Sylvanas, Anduin og Jaina. Endvidere bliver npc’erne ved med at vokse i størrelse, nu 2-3 gange så store som spilleren selv, hvilket må være en gameplay beslutning og ikke en beslutning baseret på indlevelse i historierne. Det er ikke min kop te. Jeg er indtil videre heller ikke helt imponeret af udviklingen i historierne, men det ser dog ud til, at vi kan forvente nogle overraskelser på den front, uden at jeg i øvrigt vil spoile noget for jer.

 

Legion

Jeg var ikke en fan af Artifact våben, men det er nu dejligt at have noget der minder om et talent tree igen, efter de har ødelagt det oprindelige. Det er dog lidt en skam, at de fortsætter med at drysse epics og legendaries ud over spillerne i en lind strøm, uden at indse, at det er kampen for det, der gør det sjovt at få udstyret.

Der har været talt en del om Blizzards ”ability pruning”, hvor der skæres ind til benet, med hensyn til mængden af knapper der kan trykkes. Jeg startede ud på en hunter, som også er min pve (player versus environment) main på live servers. Her er der nu adgang til alle tre specs, for hunters vil det sige et spec uden pet, et med pets og et melee spec.

Det giver på sin vis god mening med mere diversifikation i specs, men omvendt sidder jeg som gammel hunter og føler, at jeg nu har mistet et spec, idet jeg ville have været en warrior eller rogue, hvis jeg ville være melee. Dette efterlader mig med valget ”pet eller ikke pet”. Jeg har fokuseret på ”ikke pet” mens jeg levellede, idet artifact våbnet efterlader mig låst til et enkelt spec, indtil max level.  Det virker da også fint, selvom jeg føler mig ret begrænset, uden fælder, uden pet og kun med 4-5 knapper der reelt er gode. Det er simpelthen en ommer.

Min demonhunter startede ud på level 98, med tre knapper at trykke på, i form af abilities. Klassen virker dog sjov at spille, når man stille og roligt lukker op for flere muligheder, i løbet af de to første levels, som er en form for klasse-intro, som vi kender det fra death knight questene. Jeg kan godt lide at man får fortalt historien bag, og lærer klassen at kende. Forhåbentligt er det nok til at undgå en sværm af demonhunters, der kaster sig over dungeons uden at kende deres klasser, som man så det i TBC (red: The Burning Crusade, tidligere ekspansion).

Alt i alt, en god oplevelse, men med mange skuffende oplevelser, og en fornemmelse af at Blizzard endnu ikke har lært af deres fejl fra tidligere. Jeg skal dog naturligvis stadigvæk spille spillet, når det udkommer den 30. august!

3af3

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.