Drømmer du også om at være cool og hamre sømmet i bund som Dom og Hobbs fra Fast & Furious, så glæd dig til efteråret, hvor du kan få drømmen opfyldt … hjemme på stuegulvet!

Er du også vokset op med racerbanerne fra Carrera? De der stive plastikbaner med to metalskinner som gav strøm til de små biler, som skiftede hastighed alt efter hvor hårdt man trykkede på controlleren, og som ALTID enten stoppede i et sving, eller fløj af banen? Glem Carrera, for der er en ny spiller på banen – og den kommer fra fremtiden! Sig hej til Anki OVERDRIVE!

Anki OVERDRIVE har formået at integrere leg, konkurrence og teknologi, på en måde som vi ikke har set før. Racerbanen fungere som i gamle dage – du samler selv vis de medfølgende skinner, men du styrer din bil din smartphone eller tablet (iOS eller Android), og hvis du er alene, kan du spille imod den indbyggede kunstige intelligens. Ligesom et computerspil – bare helt fysisk på dit stuegulv (eller hvor du nu har lyst til at sætte banen op!).

Firmaet bag, Anki, har netop offentliggjort, at de har indgået et samarbejde med folkene bag Hollywood succesen Fast & Furious, således at DU til september kan få fingre i en speciel udvidelse til din bane, nu med to af bilerne fra filmene, nemlig Doms Ice Charger og Hobbs MXT truck.

Anki OVERDRIVE: Fast & Furious Edition er en sammensmeltning af de mest innovative elementer fra robot-racerspillet Anki OVERDRIVE og det vilde, actionfyldte Fast & Furious-univers. Som spiller vil man opleve et hidtil uset udvalg af brugertilpasning og sammenspil mellem det fysiske spil og det farverige Fast & Furious persongalleri.

Hver modelbil er udrustet med unikke våben, opgraderinger, lydeffekter samt app-kontrol. I spillet kan deltagerne vælge at være med eller imod hinanden, samt optræde som karakterne Dom, Hobbs, Letty og Tej fra filmene. Selv de originale stemmer fra filmene er blevet inkorporeret i oplevelsen. Spillere kan kæmpe mod Toretto crew, eller lave ræs mod familie og venner.

Anki OVERDRIVE: Fast & Furious Edition inkluderer også helt nye og eksklusive Fast & Furious banedele. Kør igennem Power Zonen og udløs en massiv eksplosion, der immobilisere dine omkringværende fjender. Tilsammen vil Anki OVERDRIVE: Fast & Furious Edition løfte kamp-ræs atmosfæren til uhørte nye højder.

Læs mere her

Metronaut regner med at kunne lave en decideret anmeldelse af Anki OVERDRIVE: Fast & Furious Edition engang til september! Stay tuned!!!

Leave a Reply

Your email address will not be published.