For nogle år siden sprang jeg tilbage på brætspil da en god ven inviterede mig hjem til en omgang Ticket To Ride, hvilket er noget man enten elsker eller elsker at hade, men ingen kan nægte at det er et fantastisk simpelt koncept.

ticket to ride

Ticket to Ride er udgivet af Days of Wonder og er for 2-5 spillere

Min ven havde set den folkekære skuespiller Wil Wheaton, kendt for sin rolle i Star Trek: The Next Generation og Stand by Me, starte sit brætspilsshow TableTop og nu skulle der spilles. I den originale udgave er spillerne togbaroner der kæmper om at bygge ruter mellem amerikanske storbyer og endda på tværs af kontinentet. Afhængigt af antal spillere kan det blive en sindssyg svær opgave, da spillernes ruter kommer til at krydse og overlappe hinanden.

Som udgangspunkt skal man lægge ruter, som kan være fra New York til Miami, eller Boston til Dallas. Selve ruten bestemmes af de rutekort du har fået tildelt i starten af spillet. For at lægge ruten, må du kigge på strækninger og afhængigt af, hvilke ruter du har, og det er ikke sikkert, at du bare skal tage den hurtigste og nemmeste vej. Det kan måske bedre betale sig at lægge en bane fra Miami mod New York, op til Toronto og derfra mod vestkysten.

Spillets rytme er hurtig og simpel. Enten trækker du kort, eller du bygger en strækning. Trækker du kort, har du mulighed for at vælge mellem en række farver, som du så bruger til at bygge strækninger. Disse strækninger kan være farvekodede, så du kun kan bruge en bestemt farve, f.eks. rød, eller de kan være neutrale, grå, så du kan bruge en farve efter eget valg. Så hvis din medspiller efterhånden sidder med en ordenlig håndfuld kort på hånden, så sker der pludselig en masse. Der er også mulighed for at få et jokerkort i form af et lokomotiv, som kan erstatte ethvert andet kort.ticket to ride

Når en spiller på et tidspunkt når ned på 2 tog, starter sidste runde og det gælder om at få lukket ruten eller lægge en lang strækning for pointenes skyld.

Spillerne scorer point ved at lægge togsæt ned, og antal sammenhængende tog giver alt fra 1-15 point. Derudover scorer man point ved at fuldføre sine ruter, og jo længere de er, jo flere point får man med. Skulle du have problemer med at lave hele ruten, bliver de point trukket fra i sidste ende, så selv om man har klaret sig ganske godt, kan man miste en masse, hvis man ikke lige kan klare turen fra Seattle til Portland.

Til sidst har man mulighed for at score for den længste rute, som tæller de fleste sammenhængende togsæt i et stræk. Ticket to ride er alt i alt et fantastisk tilgængeligt spil, som selv ens børn kan spille med mindre justeringer af reglerne. Men skulle man ønske lidt flere regler, men ikke desto mindre et simpelt spil, kan man med fordel købe Ticket To Ride: EUROPE. Her tilføjes der elementer til spillet som ikke er med i USA udgaven.

ticket to ride Alvin Dexter

Løsningen med Alvin eller Dexter som tilføjelse er ikke afprøvet, men det kan satme ikke gå galt med et Godzilla lignende monster i 1800 tallets Europa.

Lokomotiverne er ikke længere blot jokere som hjælper, men kræves til nogle strækninger og repræsenterer her den færgetrafik der eksisterede inden tunneller under havet kom til. Derudover kommer spillerne ind i alperne mv. og for at komme igennem skal der sprænges. Ønsker en spiller at lægge en strækning gennem bjergene trækkes der 3 kort og kortene afgør om tunnellens pris stiger, og kan man ikke betale prisen, går turen videre til næste spiller.

Det sidste ændrede aspekt er stationerne, som kan hjælpe, hvis din kone eller bedste ven har taget strækningen lige foran næsen på dig. Stationen giver dig ret til at bruge en strækning af eget valg, uanset hvem der har lagt den. Det kan hjælpe dig, hvis du ellers ikke kan fuldføre din rute og spillets afslutning nærmer sig.

Hvis det ikke er nok for dig blot at hoppe på toget i USA eller Europa, kan man købe tilføjelser til grundspillet, hvor man kan tage turen til Indien eller Schweiz (skide smart, hvis man kun er 3 og vil have en god udfordring) men man kan også købe en udgave til de nordiske lande. Til sidst er det også muligt, at introducere Alvin og Dexter, et rumvæsen og et Godzilla lignende monster, som begge blokkerer for de andre spillere, og kan bruges til at blokere for dig.

Overalt et underholdende spil som hurtigt kan gå hen og blive en kamp med trusler om at ægtefællen skal sove på sofaen, hvis de vover at tage den strækning som du havde udset dig fra Edinburgh til Athen.5af6

Leave a Reply

Your email address will not be published.