Før i tiden var det Trivial Pursuit, der dominerede trivia-aftenen, men de seneste par år har spillet Bezzerwizzer vundet den ære. De er kommet ud med en ny udgave af deres populære spil, og den er blevet kigget på.

Bezzerwizzer-logo-slim[1]

Problemet med trivia-spil er, at de er trivielle, og man ved, hvad man får: en hyggelig spilleaften med folk, man holder af. Det er nemlig selskabet, man vælger at spille med, der skaber hyggen, og ikke spillet i sig selv. Trivia-spil er opsat efter en bestemt formular, hvor reglerne læses igennem, og et sæt husregler bestemmes. Der opstår venskabelige diskussioner om, hvorvidt de svar, man kommer med, er rigtige nok, og om spørgsmålene er formuleret på den mest hensigtsmæssige måde, når man svarer forkert. Trivia-spil giver også anledning til faste replikker som: ”du trækker fra den forkerte side” eller “du gør det forkert” og den klassiske: “hvis tur er det?

DK12-åbent-web-1030x707[1]

Men når vi kender formatet, hvad er så det sjove ved det nye Bezzerwizzer? Er det kun de nye spørgsmål? Personligt føler jeg, at det er introduktionen af Write-brikken, der tvinger det modsatte hold til at nedfælde deres svar på et stykke papir, uden at kunne diskutere svaret indbyrdes. Om de svarer rigtigt eller ej bestemmer, hvor mange point de får, og hvor mange felter de må rykke. Det giver en ny dimension til spillet, og sammen med den trofaste zwap-brik bliver spillet pludselig en hel del mere taktisk. Hvilket også er med til at forlænge spilletiden.

Spillet kan derfor vare meget længere end de 30-60 minutter, som står på æsken, men det er okay. Man sidder jo i et godt selskab og hygger sig, som er det vigtigste. Bezzerwizzer har dermed igen opdateret deres trivia-spil og givet os noget, man kan hygge om. Man kender jo formatet, og så længe man spiller efter husreglerne, er der ingen ko på isen. Selvfølgelig har Bezzerwizzer stadig en række problemer, som virker uløste. Man kan være uheldig at få kategorier, man ikke er så stærk i, hvilket gør, at man konstant balancerer mellem at være alvidende og uvidende.

172t[1]Dette kan løses med zwap– og Bezzerwizzerbrikken, og på en sær måde findes der alligevel en form for balance i spillet og dets spørgsmål, hvis man altså formår at udnytte sine psykedeliske farvede brikker og ens emnebrikker. Det gør jeg ikke og fremstår derfor som en kronisk taber.

Men tag ikke kun vores ord for det – nedenunder kan der læses nogle udtalelser om det nye Bezzerwizzer:

Det er det samme som andre trivia-spil, der er som sådan ikke noget nyt eller revolutionerende over det. Det er selskabet, som gør det sjovt, og ikke spørgsmålene.

Hvad jeg godt kan lide ved det nye Bezzerwizzer er, at det er mere taktisk med Zwap- og Write-brikken, ellers synes jeg ikke, at der er nok lighed i spørgsmålene.

Det er som om, der er en skævhed i spørgsmålene. Det, jeg ved, kan man let svare på, mens de emner, hvor jeg intet ved, har jeg ingen chance for at svare på. Desuden er spiltiden ret lang, og anvisningen om spillets varighed føles misvisende.

Hvad man i sidste ende får, er en opdateret version af det, man kender, og hvis man er til trivia-spil eller allerede har det gamle spil og kender alle spørgsmålene, vil man elske denne nye version – og især write-brikken, som giver spillet en ekstra feature.

5af6

Leave a Reply

Your email address will not be published.