Denne weekend bød på to store begivenheder for det skæggede miljø. Først kunne der fejres World Beard Day lørdag den 5. september, og dagen efter rullede det australske band The Beards ind i Voxhall i Århus.

Nu er der nok en del af jer, der tænker, “hvem i alverden er The Beards?”

27a827fde9fcf5b381ec5bbb5de1d06c-640x360

 

11949434_10153117740523457_556796465273335710_nThe Beards er et australsk rock-band, som består af fire medlemmer – forsangeren Johann Beardraven, guitaristerne Nathaniel Beard og Facey McStubblington og trommeslageren John Beardman Jr. De blev dannet for 10 år siden med henblik på bare at spille en enkelt koncert, men steg hastigt i popularitet og besluttede at fortsætte. Deres ideologi, stil og inspiration er ganske simpel: skæg! Samtlige sange, bandet nogensinde har skrevet, handler om skæg, hvor vigtigt det er at have et skæg, det moralsk forkastelige i at kritisere et skæg, og naturligvis hvor galt det kan gå, hvis man barberer sit skæg af. De har i dag et solidt kultfølge, og Voxhall var da også spækket med skæggede herrer såvel som et par skæggede damer.

Bandet lagde hårdt ud med et af deres store hits, “Got Me a Beard“, som også var den første sang fra The Beards, jeg nogensinde hørte. Sangen handler om en fyr, hvis kæreste beder ham om at barbere sig. Da dette naturligvis er en af de mest skændige ting, man kan bede en mand om, slår han op med hende, og på trods af visse hårde udfordringer ved et skægget liv finder han til sidst en ny person, som hjælper ham med at pleje og gro sit skæg. En smuk historie virkelig, og forsangeren Johann Beardraven præsterede da også med sin stemme, sine fagter og ikke mindst med sit prægtige skæg at vinde publikum for sig.

Anden sang var “This Beard Stays“, som behandler de skæggede mænds rolle over for staten og samfundet. Hovedpersonen i sangen beslutter sig for at gro et stort skæg for at ære sin far, men da han kommer til en jobsamtale, bliver han bedt om at barbere skægget af. Det samme sker, da han går ned på velfærdskontoret for at få udbetalt noget offentlig støtte. Til begge situationer svarer omkvædet naturligvis:

“I won’t do as you say!

I won’t shave!

I’m not gonna shave my beard away,

I won’t listen to what you say,

I don’t need your welfare, don’t need your pay!

This beard is mine!

And this! Beard! Stays!”

Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange der rent faktisk har prøvet at blive bedt om at barbere/klippe sig på grund af et job, men så godt som hele lokalet erklærede sig i hvert fald enig i budskabet, som vi pumpede vores næver i luften og skrålede “I WON’T SHAVE!2deb85e0-8240-07f6-e684-ce723b02e0a3

Hvad jeg prøver at sige er, at luften var pakket med en passion for skæg, og mellem næsten hver eneste sang blev der med én stemme messet “Beards! Beards! Beards!”

Det er første gang, jeg ser The Beards live, og jeg må sige, de virkelig imponerede med deres kontakt med publikum. Forsangeren Johann Beardraven og guitaristen Nathaniel Beard talte regelmæssigt til publikum om deres skæggede budskab og om, hvor fedt det var at være tilbage i Danmark. På sand gentleman-manér var Nathaniel Beard ofte henne ved forreste række og trykke hånden på skæggede såvel som uskæggede gæster. Og samtlige bandmedlemmer var nede og lade gæsterne stryge deres lange skæg og strøg gerne et skæg tilbage.

Bandets koncept er jo grundlæggende fjollet, og koncerten var også ladet med humor. Johann og Nathaniel lavede rigeligt med jokes om sig selv og skægløse mennesker og fik endda klemt en bemærkning ind om, at kronprinsesse Mary jo er fra Australien. Dette emne erklærede de naturligvis hurtigt for ligegyldigt, eftersom hverken Mary eller Frederik har noget skæg. Og under numrene leverede guitarist Facey McStubblington og trommeslager John Beardman Jr. diverse former for fysisk komedie, som de redte deres lange skæg eller fik scenemedarbejdere til at fodre dem med Tuborg, mens de spillede.

koncert b

Der var endda tid til at tildele et lamineret diplom som præmie for ‘Best Female Beard‘ til en pige ved navn Tanja, der havde taget et kunstigt skæg på i aftenens anledning, hvorefter der blev spillet sangen “All The Bearded Ladies“.

Aftenens mest højtråbende og energiske nummer må siges at komme i form af sangen “You Should Consider Having Sex With a Bearded Man” (titlen siger det hele), hvor halvdelen af publikum hoppede op og ned i takt, mens alle sang med.

Senere hen blev publikum bedt om at deltage i koncerten under sangen “There’s a Bearded Man Inside Me“, hvor vi blev delt op i tre forskellige kor, der nynnede/skrålede med på melodien og omkvædet.

Og sidst men ikke mindst blev der sluttet af med en power-ballade i form af “There’s Just Nothing Better Than a Beard” om en mand, der har erobret verden, standset global opvarmning, fløjet til himmels og rørt Guds ansigt, men stadig godt ved, at der ikke er noget bedre end et skæg.

Og nu til skæbnetimen, hvor der bliver uddelt stjerner. Hvordan bedømmer man et band som The Beards, der er konsekvent fjollet og kun laver sange om skæg? Efter min mening skal både koncerter og film bedømmes ud fra, hvad de er, og hvad de prøver på, og ikke hvad de kunne være eller sammenlignet med andre bands/fim. Man kan heller ikke lade sine egne meninger om bandet spille ind, hvad enten de er positive eller negative. Jeg hader, når gamle mænd anmelder metal og starter med det udgangspunkt, at de synes, hele genren lyder som noget larm. Jeg hader også, når anmeldere på Roskilde automatisk giver topkarakterer til en kunstner, bare fordi de er fans, eller fordi det er et hovednavn, på trods af at kunstneren er 45 minutter forsinket og tydeligt skæv (jeg kigger på dig, Rihanna).

Hvad prøvede The Beards på? De prøvede på at underholde, være humoristiske og karismatiske, få kontakt med publikum og naturligvis at hylde skæg i alle dets former! Og efter min mening lykkedes de i dette på samtlige fronter.

The Beards har fortjent intet mindre end 5 stjerner!

5af6

About The Author

Uddannet idehistoriker og antropolog bosat i Århus, men bærer nu den hæderkronede titel jobsøgende. Når han ikke arbejder på sine to lommeprojekter, verdensfred og verdensherredømme, læser han læssevis af bøger, ser film og tv-serier, eller afholder b-films-maratoner med sine venner. Kasper drømmer også om en dag at få noget interessant at skrive i sin profiltekst.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.