Endelig er den danske Lise Dres ude med en ny EP, sikke et dejligt gensyn, vi har ventet længe på denne funklende stjerne, Lise Dres har en helt klart og tydeligt en smuk hæs stemme, lidt som havfruerne der lokkede sømændene ud på farligt ocean, hun ejer den samme evne til at lokke sine lyttere og fans ind i en ekstase af ro og harmoni, man vil blive tiltrukket af hendes melodiøse forførende klang og ro, hun vil få dig til at se en ny verden via musikken.

Musik numrene “En Drømmer” eller “Barnetro” er behagelige og tiltrækkende, vokalen kombineret med det instrumentale er som bølgerne i havet, vuggende og lullende, som en spæd i sin moders arme, fyldt med kærlighed, Lise Dres trækker dig ind i en verden fyldt med forundring og magi, man forsvinder væk i Dres’ forførende musikalske evner, og før du ved af det, er nummeret slut og du vil ønske at det havde forsat og aldrig sluttede.

“Spejlbillede” er bestemt også en sang, der er værd at lytte til, den starter ud med forårets fugle kvideren, og med en nærmest perfekt timing, kommer der en tekst som får dig til at lytte til alt omkring dig og hvis “Spejlbillede” er det eneste som giver lyd omkring dig, så vil du helt klart blive imponeret, det er ren terapi.


Instrumenteringen er smuk, let og tidsløst i alle numre på Lise Dres’ nye EP, som en forårs brise der stryger stille hen over græsset med berøring på dine tæer, ingen ekstra, smarte effekter. Jeg blev mindet om, hvor smuk og fængende musik kan være, det varsom at blive draget ind i en verden, hvor man kun kunne se alle de små glæder i livet, i mens man sidder med bare tæer i græsset og nyder den milde, lune forårs sol ramme huden. Lise Dres, du skal have tusinde tak for din meget flotte og smukke præstation og tak for at vise verden hvad musik er lavet af.

“Det Stille Rum” udkommer den 9. februar 2021 og udgives på Lise Dres eget pladeselskab Ordlyd. Til sommer spiller Lise Dres koncert midt ude i Mols Bjerge.

Leave a Reply

Your email address will not be published.