Ed Sheeran har i de sidste par år slået sit navn fast, som en af verdens absolut største popstjerner og har leveret hits som I See Fire, Shape Of You og Castle On The Hill for bare at nævne et par stykker. Som albumtitlen, No. 6 Collaborations Project, også antyder, samarbejder Ed, på sit nyeste udspil, med flere gæstestjerner, som herunder tæller bl.a. Khalid, Camila Cabello, Cardi B, Justin Bieber og ikke mindst Eminem.

Den rødhårede charmetrold er kendt for sine melodiske popsange, men på dette album ser vi en meget mere rå og cool udgave af Ed Sheeran’s musikalske univers.

I samarbejde med verdensstjernerne får vi som lytter en helt anden og meget mere aggressiv og clubbet sound fra den unge brite. Dette hører vi på b.la. Remember the Name, hvor ingen ringere end 50-cent og Eminem gæster ham i studiet og tilfører en stor portion coolness til nummeret.

Også på Take Me Back To London tager Sheeran, sammen med rapperen Stormyz, os med tilbage til 00’ernes Club scene. Sheeran har inviteret alle sine musikalske legekammerater i studiet og det bliver til tider lidt rodet og forvirrende. Man får da også indtrykket af, at det er en Sheeran, der vil alt alt for meget forskelligt på en gang.

Det er et album, der stikker i både øst og vest, syd og nord. Og med hele 15 numre på pladen bliver No. 6 Collaborations Project, da også en noget langtrukken affære i længden.

Albummet er ikke præget af Ed Sheeran’s kendte popmelodier og kærlighedsballader, så hvis man forventer dette, bliver man stærkt skuffet. Single udspillet feat. Justin Bieber, I Dont Care, er den mest poppede oplevelse man får. Men vil derimod høre en Ed Sheeran, der ikke blot gentager en succesfuld opskrift, men derimod er mere udfordrende og eksperimenterer med forskellige genre og med en til tider aggressiv sound krydret med tunge hiphop beats er hans nyeste udspil i den grad et lyt værd.

En spændende, men ikke helt veludført ny plade, hvor Ed Sheeran sammen med sit slæng af verdensstjerner, da også får demonstreret sine evner som rapper med mere eller mindre succes.

Jeg anbefaler:

I Don’t Care

Remember The Name

Take Me Back To London

Ed Sheeran : No. 6 Collaborations Project. – 2019, Warner Music

Leave a Reply

Your email address will not be published.