Metronauts udsendte var på pletten da Chris Cornell gæstede Aalborg, hvilket var en fantastisk oplevelse og et sus tilbage i tiden.

Jeg blev fan af Chris Cornell og resten af Soundgarden i forbindelse med at jeg købte Lp’en ‘Badmotorfinger’ (1991), kort tid efter albummet udkom. På det tidspunkt var de ikke for alvor blevet et stort navn i Danmark, og jeg husker at jeg skrev ‘SOUNDGARDEN’ med kæmpe store bogstaver på forsiden af mit matematikhæfte. Flere af mine musikinteresserede klassekammerater spurgte undrende hvem det dog var…Oh! Hvilken triumf at være den første i sin vennekreds der var blevet opmærksom på et så genialt band!

chris cornell

Senere blev Soundgarden jo kæmpe store, også i Danmark, ikke mindst i kraft af mesterværket Superunknown der udkom i 1994.

1995 oplevede jeg Soundgarden live i Valby Hallen. Ikke just et koncertsted der er kendt for at byde på god lyd, men det var ikke desto mindre en uforglemmelig koncert. Badet i mørke nuancer af lilla lys og med enkle visuelle effekter i baggrunden leverede Soundgarden en dyster og dragende koncert hvor de først og fremmest lod musikken tale. Som jeg husker det sagde de nærmest intet til publikum undervejs. Jeg husker også at det ikke gjorde mig noget som helst. Jeg var fuldt ud tilfreds med at musikken var det altoverskyggende centrum.

I løbet af de 21 år der er gået siden da har Soundgarden været opløst (1997) og lykkeligvis gendannet (siden 2010), sideløbende med at Chris Cornell har udgivet flere soloplader. Ikke alle solo-udgivelserne har været af lige høj kvalitet, men især Euphoria morning (1999) (genudgivet på Lp under navnet Euphoria mourning (2015) og senest Higher truth (2015) er fremragende værker.

 

Chris Cornell

Chris Cornell spillede i Musikkens Hus i Aalborg fredag 13.05.2016.

Så da nyheden ultimo 2015 kom om at Musikkens Hus i Aalborg d. 3. april 2016 ville byde på solo-koncert med Chris Cornell var glæden naturligvis stor. Glæden blev ikke mindre da jeg sikrede mig billetter i løbet af de 4 minutter der gik inden der kunne meldes alt udsolgt.

At Cornell lægger vejen forbi Danmark er ikke usædvanligt men at han aflægger besøg i Nordjylland er et særsyn. Så for en nordjyde som mig  lød det næsten for godt til at være sandt. Da den planlagte koncert så blev aflyst i 11. time kunne man jo så gå i nedtrykt tilstand og tænke at det VAR for godt til at være sandt…Heldigvis kunne Musikkens Hus få dage senere melde en ny dato ud. Phew!

Der var ingen opvarmning i forbindelse med denne erstatningskoncert (who cares?!), og lidt over kl. 20 fredag aften gik Cornell på scenen i den imponerende koncertsal.

 

Han virkede veloplagt og lagde ud med lidt indledende snak om hvor glad han var for at det lykkedes at finde en ny dato for koncerten efter han måtte melde forfald pga. sygdom. Well; det var vi også glade for, Chris!

Efter lidt munter snak om udtalelsen af “Aalborg” og om sit gode forhold til Danmark gik det musikalske enmands-kræftværk ellers i gang. Det stod hurtigt klart for enhver at Cornell stadig er i besiddelse af en af rockmusikkens mest kraftfulde og imponerende sangstemmer.

Blandt de første 3 numre var to trumfkort allerede i spil; Can’t change me (Euphoria mourning) og Before we disappear (Higher truth). Allerede her føltes det som om tidsfornemmelsen blev ophævet. Jeg følte mig taknemlig over at sidde og være vidne til en koncert af denne kaliber.

Chris Cornell

Cornell spillede på en del forskellige guitarer undervejs, sad skiftevis ned og gik stille og rolig rundt på scenen med guitaren, og indimellem også med mundharpe a la Bob Dylan.

Der var mange store øjeblikke undervejs. Ikke mindst da Cornell spillede en ‘all-time favorit‘; Fell on black days fra Soundgarden-pladen Superunknown (1994). Efter en længere eksperimenterende intro slog han tonerne an til nummeret på en måde så de små nakkehår rejste sig. Det var en ren fryd at lytte til denne version af et genialt nummer. Det samme gjorde sig i øvrigt gældende med versionen af Soundgardens kæmpehit Black hole sun (Superunknown, 1994).

Mens Fell on black days og Black hole sun på mange måder var forventede højdepunkter var det mere overraskende med udgaven af Blow up the outside world (Down on the upside, 1996). Cornell fortalte hvordan han havde skrevet sangen mens han sad i en tourbus og var i et ’shitty mood’. Det blev en nærmest overjordisk version med en episk afslutning hvor der blev eksperimenteret med loops og diverse lyd- og lyseffekter. Storslået lavet midt i et sæt hvor det semi-akustiske udtryk ellers var dominerede.

Chris Cornell fortalte ofte lidt om historierne bag numrene, og der var en på en gang en afslappet og intens stemning i salen. På et tidspunkt fortalte han sågar om sine oplevelser med at gå til AA-møder og om at være tørlagt de seneste 14 år.

chris cornell

Eddie Vedder og Chris Cornell

Undervejs fortalte han også at han var lidt forbløffet over at publikum ikke kom med opfordringer til hvilke numre han skulle spille, som han var vant til at publikum gjorde,  hvorefter der selvfølgelig blev råbt en del forslag. Til det kommenterede Cornell at han syntes der blev råbt sangtitler han aldrig havde hørt om men at han på den anden side jo kunne tage fejl, fordi han i tidens løb har skrevet mange sange. Dét må man give ham ret i. Bagkataloget ER omfattende og han forkælede os blandt andet med smukke versioner af Say hello to heaven, Hunger strike og Wooden Jesus fra tiden med Temple of the Dog (Temple of the Dog, 1991).
Her fik vi også historien om at han i forbindelse med indspilningen af sangen Hunger strike mødte Eddie Vedder (Pearl Jam) for første gang. To af de mest karakteristiske sangstemmer fra start-90’ernes massive rock-bølge i skøn forening. Skønt var det også da Cornell diskede op med nummeret Seasons – en absolut favoritskæring fra “Singles” soundtracket (1992).

Mere overraskende var det at Cornell spillede et enkelt Mad Season-nummer i form af River of deceit (Above, 1995). I modsætning til sideprojektet Temple of the Dog var Cornell nemlig ikke en del af sideprojektet Mad Season. Flot udført nummer men her sad jeg og savnede Layne Staleys  (Alice in Chains) sangstemme. Staley var forsanger i Mad Season der nåede at udgive ét storslået album, men døde i 2002.

chris cornellEt par af de mere skæve indslag var nummeret Rusty cage (Badmotorfinger, 1991). Johnny Cash har lavet en coverversion af nummeret og det var dén version Cornell fremførte i Aalborg. Undervejs kom der også en hyldest til nyligt afdøde Prince. Her blev scenen i respekt for The Purple One badet i lilla lys mens Cornell spillede Nothing compares 2 U (oprindelig skrevet af Prince men gjort berømt af Sinead O’ Connor).

Vi fik også en rørende coverversion af John Lennons Imagine, hvor Cornell inden sangen slog fast at musik først og fremmest har et budskab om fred og fordragelighed.

Aftenens vel nok mest skæve indslag var da Cornell talte om hvordan han planlagde at lave et cover af U2’s monsterhit One (Achtung baby, 1991). Historien var at han ved et uheld var kommet til at bruge lyrikken fra sangen One af Metallica (…And justice for all, 1988), som i modsætning til U2’s One ikke ligefrem er en kærlighedssang. Den handler nemlig om en soldat der har mistet både arme og ben og bare ønsker at dø. Det geniale træk fra Cornells side var så at han fremførte melodien fra U2’s One mens han sang teksten fra Metallica’s One. Resultatet var surrealistisk og ganske enkelt genialt udført.

Efter lidt over to timers koncert – uden pause – forlod Chris Cornell scenen. Efter et langt og rungede bifald fra publikum (vi havde rejst os op på dette tidspunkt) gik Cornell på scenen igen, og spillede cirka 20 minutter mere. Respekt!

Alt i alt en decideret mindblowing koncertoplevelse som jeg aldrig vil glemme. Eneste dårlige oplevelse ved koncerten var de enkelte blandt publikum, der sad og ævlede løs og gloede på deres mobiltelefoner alt imens Chris Cornell krængede sin sjæl ud fra scenekanten. Det er sgu dårlig stil ud over alle grænser…

6af6

About The Author

Omkring 30­-40 år gammel. Fra Hjørring af (som vi Hjørringensere siger). Gift, og stolt far til 3 børn. Arbejder til daglig som bibliotekar ved Hjørring Bibliotekerne. Elsker musik (især rock), film (især Star Wars), tegneserier (især Steen & Stoffer), fodbold (især AaB), bøger (mange forskellige slags!), og kaffe (masser af sort kaffe), og vinyler (vinyl rules!).

Related Posts

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.