Det svenske prog-metalband Opeth spillede uovertruffent for siddende fans i DR’s koncerthus, og metal/ballade-kongerne satte ikke én finger forkert på den metalfest.  Med sig havde Opeth det norske hard rock/doom metal-band Sahg som opvarmning.

Da Opeth spillede de mest metaltonsende numre i DR’s koncertsal, kunne publikum ikke længere holde deres r*v i sædet: Hornene blev kastet i vejret, og det var lige før, man forventede, at publikum på de forreste rækker ville rive sæderne op af gulvet og gøre plads til en dødsdansende moshpit.

Metalmusik anno 2016: Man tager et band, som da det blev dannet forsøgte at brande sig selv som det ondeste metalband nogensinde, men som siden har indbygget velskårne harmoniske melodier i deres sange; man tager selvsamme band og spiller for 1800 siddende publikummer i landets symfoniske højborg, DR’s sublimt designede koncertsal. Progressiv metal og klassisk koncertsal, det har ikke virket for alle metalbands, der har forsøgt. Men der er ingen tvivl om, at kombinationen fungerer for Opeth.  

Opeth

Måske er det meget passende, at det var i DR’s koncertsal – indrammet af skandinavisk design i træ og beton – at svenske hovednavn Opeth og norske velspillende Sahg skulle underholde et dansk publikum. Forsanger og musikskriver i Opeth, Mikael Åkerfeldt, afholdt en hurtig demokratisk afstemning med håndsoprækning, at der skulle tales på svensk fra scenen, ikke engelsk. Lige så vel som dødsmetal og harmoniske elementer umiddelbart lyder som uforenelige elementer, så tillader de bløde stole i en udsolgt koncertsal måske alligevel, at publikum tillader sig at slappe og kan finde ind i Opeths tekniske og melodisk udfordrende musik.

Musikalsk har Opeth bevæget sig fra at være rendyrket dødsmetalband til progressiv metal, der med energiske numre på ofte over ti minutter skifter voldsomt i tempo og indeholder elementer af akustiske guitarer og rene vokaler. Kort sagt er det svært at definere, hvad Opeth er; bandet har ikke været bange for at strække formatet, og med de seneste albums har Opeth bevæget sig mere i retning af 70’er progressiv rock. Albummet Heritage (2011) fik en blandet modtagelse, fordi metal og growl var udeladt. Når en ironisk fan bruger energi på at lave en spoof over albummet, så ved man som musiker, at man har skubbet til udviklingen.

Opeth

Opeth tunerer i øjeblikket med deres aktuelle album Sorceress, som indeholder flere heavyelementer og er blevet generelt godt modtaget. Til koncerten i DR Koncertsalen dukker Opeth ikke op – som man måske kunne forvente (eller frygte) – med rolig skønsang på setlisten: det er en blanding af nyere melodisk progrock-numre og deres tunge dødsmetalklassikere. Kombination fungerer upåklageligt, og svenskerne gør, hvad de gør bedst: spiller hurtigt så fundamentet slår revner og afveksler med rolige passager med synkoperede rytmer. Klassiske numre som ”Ghost of Perdition” og ”Deliverance” fik publikum helt op at stå i salen.

Opeth

Opeth kan deres håndværk, når de spiller live: hele bandet er en fornøjelse at høre, hvis man går op i teknisk levering, og kun en defekt trådløs sender på Mikael Åkerfeldts guitar kan sætte et mærke på perfektionen. Bandet er samtidig så godt samspillede, at når bandets powerhouse og ekvilibrist på trommerne, Martin Oxentrot, ikke spiller, så fortsætter den resterende kvartet uden at misse et taktslag. Endvidere er der ikke mange heavybands, der kan prale af at en forsanger, der rammer alle tonerne – LIVE. Åkerfeldts mørke stemme minder om Leonard Cohen eller Nick Cave (hvis de kunne growle), men Åkerfeldt har samtidig ikke problemer med at ramme de høje toner. Gudskelov opdagede musikindustrien ikke Åkerfeldt og satte ham ind i en velsmurt karriere som singer/songwriter. Opeth har ligeledes en fantastisk backupvokal i keyboardspiller Joakim Svalberg.

Opeth beviser med koncerten, at de er ikke et festivalband. Opeth gør det derimod fantastisk som koncertband, og DR’s koncertsal leverer en akustisk perfekt ramme (hvor ofte har du ikke læst en anmeldelse af en livekoncert, der slutter med ”lyden kunne have været bedre”, men ikke her). Selv Opeths opfindsomme lysshow akkompagnerer stemning og tempo under koncerten. Dette var en af de få koncerter, hvor alle elementer falder på plads, og der er ikke én finger at sætte på denne musiske toppræstation. Med mindre den tidligere moshpit faktisk var opstået.

Setlist:

Sorceress

Ghost of Perdition

Demon of the Fall

The Wilde Flowers

Face of Melinda

In My Time of Need

Will O the Wisp

Cusp of Eternity

The Drapery Falls

Heir Apparent

The Grand Conjuration

Deliverance

6af6

 

Billeder venligst lånt fra Opeths hjemmeside.

 

 

About The Author

Løb for pokker. I virkeligheden. I computerspil. Gennem livet. Til hævi-koncerter. Brandmanden blev cand.mag, men han tabte ikke sin indre grejnørd. Er bange for at de andre metronauter skal finde ud af, at han godt kan lide at dyrke sport.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.