Til en pris på ca. 370,- kr. kan de fleste gamere være tilfredse med dette solide over-ear gamer-headset fra Roccat, der leverer acceptabel lyd og funktionalitet.

Det tyske firma ROCCAT er måske i gamer-kredse bedst kendt for tastaturet ROCCAT Isku med multifarvede og baggrundsbelyste taster. Men ROCCAT vil gerne lege med de store drenge som Logitech og SteelSeries, og således producerer ROCCAT flere slags perifere enheder til computeren, bl.a. mus, musemåtter – og nu er deres headset Renga landet på Metronauts bord.

Roccat

Det første indtryk af ROCCAT Renga er, at det er et ret standard headset i gennemsnitsklassen. Det er et analogt headset med ledning og to jackstik til hhv. højtalere og mikrofon, så der er ingen USB her. Mikrofonen sidder på en arm, der kan drejes ned væk munden, når du ikke skal bruge den. Og ledningen er udstyret med volumenkontrol og en on/off-knap til mikrofonen, så dine seje Counter-Strike- buddies ikke kan høre, hvordan du undskylder for kæresten, at du nok snart skal være færdig med at game.

Således har Renga alt det, man vil forvente af et headset til gamere. Ved nærmere eftersyn kan man dog se, at tyskerne har fokus på den fysiske kvalitet: Den lyseblå ledning er tykkere end noget andet headset, jeg har set – hvilket er glimrende, da det som regel er en løs forbindelse i ledningen, der slår et headset ihjel. Ligeledes er ørebøfferne lavet i solid plastik, og tilpasningen sker nemt med en automatisk fjederbelastning, når du tager headsettet på. Så det passer altid på dine ører, hvis en anden person har haft det på sidst. De fleste gamere kender problemet med varme ører under et over-ear headset. ROCCATs løsning på det problem er, at der er ventilation mellem selve højtalerenheden og de omkringliggende over-ear puder. Ventilation virker faktisk, og med puderne rundt om mine ører i normal mandestørrelse var headsettet komfortabelt. Vægten viser acceptable 215 gram for Renka (Sennheiser PC310 vejer til sammenligning 195 gram).

Roccat

Ligesom almindelig mad ikke bliver til en Michelin-anretning, fordi der står designerstole i restauranten, så er Renga heller ikke professionelt lydstudieudstyr trods solid, fysisk udførelse. For det første er der ingen features med surround-effekt, bass-boost eller andet. For det andet savner jeg mere kvalitet i diskanten. Lyden i headsettet er i generelt åben og god. Bassen er tilstede uden at dominere.

Jeg testede et par spil, og jeg havde ikke noget at udsætte på lyden. Men når jeg tester med musik og sammenligner headsettet med en konkurrent i samme prisleje, et Sennheiser PC310, kan det høres, at høje toner – f.eks. bækkener og lilletrommer – bliver skærende og metalliske. Er det så et stort problem? Mange brugere vil måske ikke bemærke den lidt skærende diskant. Men træerne vokser heller ikke ind gennemsnitsprishimlen, så hvad kan man forvente? Hvis man bruger et rigtigt Hi-Fi- headset som reference, bliver det endnu tydeligere, at ROCCATs salgstale om ”sound studio quality for low value” ikke holder 100 %.

Roccat

Mikrofonen har jeg ikke noget at udsætte på. Efter et par testopkald i Skype og Discord kunne min makker ikke høre forskel på Renga og mit reference-hardware. ROCCA har dog lagt en smart, lille bonus i æsken: Hvis man vil bruge sit headset til Playstation 4, telefon eller tablet, hvor mikrofonen er integreret i ét 3,5 mm mini jackstik, så er der en konverter med, der kan samle de to ledninger til ét stik.

Roccat

ROCCAT Renga er et ganske udmærket headset, som med holdbar udformning og acceptabel lyd i højtalere og mikrofon vil være til glæde for mange. Prismæssigt og kvalitetsmæssigt beviser ROCCAT, at de godt kan konkurrere med tilsvarende headsets fra Logitech og SteelSeries. Hvis ROCCAT ville forbedre lyden på de høje toner, så ville Renga endda blive et overordentligt godt køb til prisen.
5af6

Leave a Reply

Your email address will not be published.