Nørder, så kan I godt begynde at juble. I denne uge kommer den nye Commodore PET på markedet i fire lande – med mulighed for yderligere udbredelse, hvis den bliver en succes. Prisen forventes at ramme ca 300-365 USD.

1024px-Commodore_2001_Series-IMG_0448bNej, kære læser. Jeg taler ikke om Commodore PET fra 1977, som var forløberen for Commodore C-64 og bredte hjemmecomputeren ud over hele verden. Vi er ikke på vej tilbage til programmering i Basic, 8-bits-spil og båndstationer.

Det er derimod en ny Android-model til telefonmarkedet, men udover alt det, en ny telefon skal kunne i dag, indeholder den naturligvis også to software-emulatorer, som kan afspille spil, der oprindeligt var designet til Commodore C-64 og Amiga-computere.

Specifikationer til de nørdede:

Android 5.0

1,7 GHz Mediatek 64-bit octa-core chip

2 GB hukommelse (kan opgraderes til 3 GB)

16 GB harddisk (kan opgraderes til 32 GB)

5,5 tommer 1920x1080p IPS skærm

13 megapixel kamera sensor fra Sony

3000 mAh batteri

FM radio

2 SIM kort

Ifølge rygterne kommer den inklusiv 32 GB ekstra hukommelseskort.

Det var de gode nyheder. Den dårlige nyhed er, at Commodore PET desværre kun kommer til Italien, Tyskland, Polen og Frankrig foreløbig – vi andre må altså vente lidt endnu. Gad vide, om den kommer i en sampakning med den originale model? Mit nørde-hjerte banker i hvert fald bare ved at se logoet igen.

Mens vi venter, så lad mig da slå et slag for hjemmesiden www.c64.com, som har mange af de gode, gamle spil. Er du for ung til den slags eller kræver urimeligt god grafik, er www.abandonia.com stedet, som har en kæmpe database med DOS-baserede spil.

kbuho6utgyeyft9asnlt

About The Author

Computernørd, taljonglør og hardcore online rollespiller. Lever det meste af sit liv online, når hun da ikke nyder tiden sammen med manden hun mødte i World of Warcraft. Afhængig af kaffe og tweets.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.