Jeg lovede for noget tid siden, at der ville komme nogle cosplay-begynderartikler, hvori undertegnede vil formå at lave alle fejlene, så I ikke behøver.

Det er nu ved at være tiden, så jeg har straks kastet mig ud i mit første cosplay. I denne første artikel vil jeg fokusere på alt det, der leder op til et vellykket cosplay.

Planlægning, planlægning, planlægning.

Med en grundig og velovervejet planlægning, samt diverse mindre projekter i bagagen som øvelse, risikerer man ikke at støde ind i en barriere, hvor man må give op halvvejs igennem sit første cosplay. Man undgår samtidigt at få en masse penge i klemme – rigtigt cosplay kan godt være halvdyrt.

Med disse råd in mente råbte jeg straks ”Jeg vil være en Frostulv-ork fra World of Warcraft! ” og hoppede ud, hvor vandet er dybt.

Jeg undersøgte herefter diverse materialemuligheder. Der er ufatteligt mange muligheder for at lave flotte dragter til cosplay, men er du ikke et naturtalent med papmache, bør du nok undersøge, hvilke produkter der passer bedst til dit projekt.

Googler man internettet, findes der en del guides omhandlende forskellen på Craft Foam, Wonderflex og Worbla med videre. Disse er alle gode materialer med hver deres styrke og svaghed. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at en dragt i Worbla med ulvepelskant ville være perfekt til mit cosplay-projekt. Desværre opdagede jeg derfor også, at Worbla og andre gode produkter hurtigt koster en bondegård.

Hvad gør en opfindsom Metronaut så? Jeg fandt selvfølgelig opskriften på Worbla på nettet. Se den her:

Savsmuld, hvedemel og proto-plastik reducerer prisen ganske betragteligt. Jeg endte med at finde det billigste proto-plastik på Ebay, men kommentér gerne med jeres erfaringer.

Proto-plastik er små hvide plastikpiller, som kan blødgøres og blandes ved en lav temperatur sammen med enten hvedemel eller savsmuld, alt efter hvilken tekstur man ønsker.

Jeg var begejstret og bestilte fluks plastik – savsmuld har jeg allerede, idet jeg har høns. Tip: Ønsker man en mellemting, så hiv fat i dit nærmeste savværk, og hør om ikke du lige må fylde en pose med deres savsmuld. Så kan du selv vælge konsistensen. Ellers er savsmuld til gnavere samt en blender, som vist i videoen, ganske fint.

Lidt over budget.

Lidt over budget.

Mit næste mål var at finde ulvepels. Altså ikke rigtig ulvepels, men noget, der ligner.

Etsy er en hjemmeside, hvor du kan finde ALT. Men du betaler desværre også for det. Jeg søgte alternativt og skal ud at checke en plaid af ”ulvepels” fra Jysk ud en af dagene. Den koster under en fjerdedel, men kvaliteten skal selvfølgelig være ok. Ellers findes der danske stofbutikker, hobbybutikker og lignende, som ofte har imiteret pels til salg.

Således godt i gang afventer jeg nu leverancen af plastik, før jeg går i gang med at bage mit cosplay-kostume… eller noget.

Som pige, og ork, kommer man muligvis også til at skulle vise lidt hud. Derfor bliver et sideprojekt at opnå en fysisk form, hvor jeg ikke ligner Jabba the Hut. Derfor vil jeg starte med arm- og ben-skinner, støvler, accessories og våben for ikke at risikere, at kostumet ikke passer til slut.

Følg med i næste artikel, hvor jeg afprøver den billige Worbla-opskrift og kreerer mine arm-skinner.

About The Author

Computernørd, taljonglør og hardcore online rollespiller. Lever det meste af sit liv online, når hun da ikke nyder tiden sammen med manden hun mødte i World of Warcraft. Afhængig af kaffe og tweets.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.