Der er stadig to uger til den nye minisæson får premiere på dansk Viaplay, men Metronaut har haft mulighed for at nærstudere det første afsnit.

Det er 13 år siden, vi tog afsked med Fox Mulder og Dana Scully, og nu er vi så tilbage i Chris Carter-verse igen i en begrænset 6-afsnits ny sæson.

Via deres gamle FBI-chef, Walter Skinner, bliver Mulder og Scully kontaktet af Tad O’Malley, en populær konspirationsteoretiker med eget web-tv-show, der mener han har afdækket en sammensværgelse dybt i regeringen. Mulder og Scully bliver introduceret for Sveta, en ung pige, som muligvis har været bortført af rumvæsner, der deler chokerende oplysninger med dem, der vil udfordre alt, hvad Mulder nogensinde har troet om eksistensen af rumvæsner og regeringens rolle i at skjule sandheden.

Så er vi i gang.

Alt er ved det gamle – og så alligevel ikke. Det er, som om sjælen ikke rigtig har indfundet sig her i første afsnit. Personerne ér der, og selvom de her 13 år senere ér lidt trætte i betrækket, så genkender vi dem. Universet er også på plads – rent visuelt er det ikke til at se forskel på, om den var optaget i 2015 eller 1995. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at det er pissehyggeligt at se Mulder og Scully tone frem på skærmen igen til tonerne af den velkendte og uredigerede Mark Snow-kendingsmelodi. Det er smuk nostalgi fra øverste hylde.

Mulder og Scully 2016

Og det er fint.

Men det er, som om der mangler ét eller andet. Sjælen? Rytmen? … måske den der X-File’ske x-faktor som der godt kan være svær at sætte ord på?

Tilbage i 1990’erne havde serien god tid til at opbygge en stemning, og kun små lag af den altoverskyggende mytologi blev åbenbaret af gangen. Sådan er det ikke mere – vi får det hele på én gang. Lige i hovedet! Der er åbenbart ikke tid til gætterier, nu hvor der kun er seks afsnit at udfolde sig på.

Med det sagt – nu hvor det er tydeligt, at seriens skaber, Chris Carter, har mere at tilføje mytologien, er det mærkeligt, at han har valgt kun at bruge to af seks afsnit på dette. De resterende fire afsnit bliver de typiske monster-of-the-week-afsnit, hvor historien bliver afsluttet for hver gang.

Heldigvis er det nogle af de allerbedste forfattere og instruktører (gamle kendinge fra seriens storhedstid), som har fået tjansen med disse stand-alone-afsnit. Og selvom Metronaut ikke har haft mulighed for at se dem endnu (vi skal vente ligesom jer), er vi meget fortrøstningsfulde.

Hvis du savner Mulder, som render rundt som en konspirationsliderlig køter, der springer på hvad som helst, der bare lugter af fordækte løgne, så kan du se frem til en mand med umedicineret ADHD, der straks brøler ”WE’VE BEEN LIED TO, SCULLY!” i løbet af meget kort tid.

Dette første afsnit (‘s10e1′ som TV-nørderne vil klassificere det – altså ’sæson 10, episode 1’), hedder My Struggle, og er første halvdel af mytologi-afsnittene. Herefter følger de fire monster-of-the-week afsnit, for så til sidste at runde af med My Struggle II, som forhåbentligt ender med én af tre muligheder: A) Får afsluttet serien på en ordentlig måde, så vi kan lægge X-Files fra os med sindsro. B) Er startskuddet på en ny længere 11. sæson med Mulder og Scully, eller C) Er startskuddet på en ny 11. sæson, hvor nye agenter kan føre konspirationsfaklen videre.

Jeg, som har fulgt serien troligt på TV2 uge efter uge, siden første afsnit i midten af 90’erne, er personlig frisk på alle tre muligheder.

Du kan følge X-Files (kan du huske dengang, det hed Strengt Fortroligt?) på Viaplay fra torsdag d. 28. januar.

3af3

PS: Jeg glæder mig SÅ MEGET til at se de resterende fem afsnit!!!

About The Author

Skribent

Kim elsker film, tv-serier og tegneserier, og ville ønsker der var 36 timer i døgnet, så han også kunne få tid til at spille computerspil, høre musik m.m. Kim bor i Hjørring, og er til daglig grafiker og PR-ansvarlig på Vendsyssel Historiske Museum.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.