Vi sendte vores nye Metronaut Magnus i byen, for at se den nye storfilm Warcraft. Han har spillet World of Warcraft længe, så det var han vist ikke så ked af at få lov til. Her er hans anmeldelse, som med garanti er fri for spoilers. Du kan med sindsro læse videre.

En fantastisk storfilm i Blizzard’s spilunivers af samme navn. Warcraft indeholder alt hvad man ville forvente fra Blizzard’s egne trailers og ingame-sekvenser, storslåede landskaber, detaljerede rustninger og våben, brutale orker og mystiske magikere. Jeg gik selv ind til filmen med en pessimistisk tilgang, for ikke at blive skuffet. Det kunne jeg måske godt have sparet mig selv for.

Skuespillet og animationerne har ramt plet, og det velkendte univers kommer til live og springer ud i hovedet på én, både i form af billede og lyd. Orkerne er store, stærke og absolut skrækindjagende. Deres dybe stemmer runger igennem dine ører som en fjern torden. Deres bevægelser og ansigtstræk sender et klart billede af nådesløse krigere, hvor kun styrke og ære er vigtigt, modsat menneskerne med deres flotte, udsmykkede rustninger og våben. Magikerne udøver deres kræfter i et væld af fantastiske farver og lys, så man virkelig får fornemmelsen af deres evner. De farvestrålende landskaber og bygninger står i skarp kontrast til den dystre ødemark og de mørke fangekældre.

Warcraft

Jeg har selv spillet diverse spil i over 15 år. Alle de små detaljer, der er inkluderet i filmen, sender kuldegysninger ned af nakken på dig. Genkendelige steder, bygninger man kender ind og ud, bragt op på det store lærred så man kan se hver en sten i væggen, træet i gulvet, og personer man har læst og hørt om. Landsbyer og områder jeg har brugt utallige timer af mit liv på at løbe virtuelt igennem, står pludseligt klokkeklart foran mig.

De to sider af konflikten følges på lige fod, uden at man som biografgænger bliver tvunget til at vælge en at holde med. Ingen er de gode eller onde, og man føler sig næsten fanget imellem de to partier, og må selv vælge hvilken side man vil holde med. Præcis som i spillet.

Orkerne især, får håret i nakken til at rejse sig. Deres individuelle ansigter, kropsholdninger og tøj giver dem deres helt eget udtryk. Selv de unavngivne statist-orker kommer helt ind på livet af dig, og viser den overvældende rå styrke de besidder.

Warcraft

 

Det, der virkelig slår igennem til mig, er det engagement fra producer Duncan Jones, der er lagt i at bringe verdenen til live. Man er ikke gået på kompromis med historien, men har bragt så meget fra spillet man har kunnet ind i filmen. Steder og navne, kulturelle ting som spillere kan genkende. Det havde været nemt at springe over, hvor gærdet er lavest og pumpe en film ud, men det føler jeg på ingen måde er det, der har foregået.

Jeg forlod biografen med en god fornemmelse i maven, og et håb om en efterfølger.

 

Warcraft

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.