Historiske film er noget af det, som det danske biograffolk elsker mest. Indskrænk feltet til 2. Verdenskrig og du er næsten garanteret et godt billetsalg.

Fortællinger som ’9. April’, ’Hvidsten-gruppen’ og ’Under Sandet’ fortæller alle sider af 2. Verdenskrig, som de færreste har indblik i. Der er dog endnu færre, som har hørt fortællingen om Henrik Kauffmann, den danske ambassadør i USA under krigen. Timingen kunne næsten ikke være bedre. 80-året for Tysklands besættelse af Danmark, 75-året for befrielsen og 75-året for stiftelsen af FN. Alle tre begivenheder, som Kauffmann har haft tilknytning til – på godt og ondt.

D. 9 april 1940 ruller tyske kampvogne og soldater ind over den danske grænse uden større modstand. Få timer efter overgiver regeringen sig og indleder et samarbejde med nazisterne. På den anden side af Atlanten, i det stadig neutrale USA, sidder den danske ambassadør Henrik Kauffmann, uforstående over for den danske regerings sammenbrud. I stedet for at accepterer hans regerings valg, iværksætter han en trodsig plan for at besejre Hitler og give friheden tilbage til det danske folk.

Ulrich Thomsen spiller den danske ambassadør og gør et flot stykke arbejde. Den største ros skal dog lyde til Denise Gough, som spiller konen Charlotte Kauffmann og som har en central placering i fortællingen om Henrik. Ikke blot fordi hun var hans kone gennem alle krigsårene og efterfølgende, men fordi hun også var den person, som skar halsen over på ham på Skodsborg Badesanatorium i 1963. Det har uden tvivl været Christina Rosendahls ønske at dykke ind i fortællingen ”kvinden, der altid står bag” og hvordan det dog kunne ende så galt. En interessant vinkel og klart en af de bedste ting ved filmen.

En af filmens anden større sejre er dens lyddesign. Man får aldrig Hitler at se, ej heller nogle soldater, kampvogne eller lign., men de ligger konstant på lur i lyddesignet, som giver en ny dimension til filmen, som er forfriskende at opleve.

Bo Lidegaard, der tidligere i år udgav bogen ’Uden Mandat: En Biografi om Henrik Kauffmann’, har fungeret som konsulent på filmen og der er sjældent scener, hvor man føler sig forrådt af filmens realisme. Alt virker som noget, der er sket før, ikke mindst takket være et forrygende setdesign af Rie Lykke, hvis kulissearbejde og produktionsdesign placerer seeren midt i 1940’erne. 

Bortset fra at lægge fokus et andet sted i krigen, gør ’Vores Mand i Amerika’ absolut intet, som ikke er set før hos adskillige andre historiske danske film. Fotograferingen er kedelig og monoton, klipning ligeså og fortællingen er bygget op præcis ligesom alle andre film. Alt det førnævnte er desværre efterhånden også blevet essensen af en Biografklub Danmark-film. En bundsolid film, som er garanteret til at sælge billetter, men som aldrig har i sinde at være eksperimenterende, hverken på et teknisk plan eller fortællingsmæssigt. Er man under 30 år, uden nogen historisk relation til emnet, vil man utvivlsomt komme til at kede sig.

’Vores Mand i Amerika’ er en ny film af dato, men ikke af filmsprog. Ulrich Thomsen er god, Denise Gough er fremragende, men det var vist også det. Filmens engelske titel ’The Good Traitor’ er desuden en langt mere interessant titel end den danske og en titel, som giver et bedre indblik i fortællingen om Kauffmann.

Christina Rosendahl   /   2020    /   Danmark   /   Biografi   /   Spilletid: 115 minutter

’Vores Mand i Amerika’ kan ses i biografen fra d. 13 august

Leave a Reply

Your email address will not be published.